Kosmos 1952/5 side 76
Tage Buch:
EN "MENTALITETSUDVIDELSE"
Dr. S. Lilley, Birmingham, har i Unesco Courier, februarnummeret, beskrevet regnemaskinernes udviklingshistorie og de nylig opfundne elektronkalkulatorers virkefelt og muligheder.
Fra denne artikel refererer eller citerer vi følgende oplysninger, der sikkert vil interessere adskillige læsere.
Den fyldige historiske udredning vil vi gå let henover her, men det kan være værd at mærke sig, at den strækker sig over mere end 300 år, idet den første additions- og subtraktionsmaskine blev opfundet allerede i 1642.
Når man har fået kendskab til Martinus' kosmiske analyser, vil man – foruden den interesse, man naturligt nærer for et nyt teknisk fremskridt – tillige uvægerligt stille sig selv det spørgsmål: "Hvad er det egentlig, der gennem regnemaskinernes udvikling og foreløbige "frugt" i form af elektron-kalkulatorerne har fundet sted set fra et kosmisk synspunkt?"
I virkeligheden er det ret simpelt besvaret, idet det jo blot er en forlængelse af menneskers naturlige sanser. Ligesom mikroskopet og teleskopet er en forlængelse af menneskets se-evne, og cykle, bil og flyvemaskine eller skib er en forøgelse af menneskets evne til at bevæge sig, fabrikker en forøgelse af menneskets evne til at producere nyttegenstande, og kanoner og A-bomber er en forøgelse af menneskets evne til at dræbe o. s. v., således er regnemaskinerne en forstærkning eller forøgelse af menneskets evne til at beregne eller udregne, at løse eller simplificere problemer. Disse kalkulatorers opfindelse betyder altså – i modsætning til de øvrige nævnte forøgelser, der alle er forbedringer af menneskets fysiske sanser – en udvidelse af vore mentale evner, en næsten ufattelig forstærkning af vor bevidstheds præstationer.
For jordklodens vedkommende betyder det ligeledes, at dens bevidsthed udvides, at jordens hjerne har fået opbygget "bi-organer", der arbejder tusinder af gange hurtigere end jordklodens naturlige hjerneceller, jordmenneskene. Det vil sige, at kloden har fået dannet et intellektuelt center, der ved hjælp af et sådant "bi-organ" opbygget i fast materie og med anvendelse af ganske få hjerneceller (ca. 30 videnskabsmænd og teknikere) kan udføre omfattende mentale præstationer, som ellers kun ville være mulige i løbet af "utalte århundreder". Se iøvrigt omtalen af forsidebilledet.
At disse maskiner og nogle af de tidligere fremstillede typer af regnemaskiner vil aflaste mennesker for deres rutinemæssige hjernearbejde og gøre vor skabeevne fri til udførelsen af nye kulturelle opgaver, er klart, og dr. Lilley siger i sin artikel derom følgende:
"Mennesker er nu ved maskinernes hjælp befriet for fysisk trællearbejde, men hidtil har maskinerne formået meget lidt med hensyn til at befri os fra mentalt trællearbejde, thi lad os huske på, at "hjernearbejdet" på et kontor – det almindelige rutinearbejde og endog det arbejde, der udføres ved hjælp af de sædvanlige regnemaskiner – er et ligeså stort slid, som det arbejde en jord- og betonarbejder udfører.
Nu begynder maskinerne altså tillige at overtage vort hjernearbejde, men selvfølgelig kun vort "anden-klasses" hjernearbejde, den del, der kan udføres pr. rutine, ikke malerens, videnskabsmandens, digterens eller filosoffens skabende virksomhed. Da denne udvikling nu tager fart, kan vi forudse en verden, hvor alt ikke-skabende rutinearbejde, enten det så er fysisk eller mentalt, vil blive overtaget af maskiner, og mennesker frigjort til at udvikle den højeste grad af deres skabende evner."
Skønt de fleste opgaver, som elektron-kalkulatorerne har haft, har været af matematisk art, er disse maskiners område ikke indskrænket til matematik alene, idet de kan behandle en hvilken som helst form for oplysninger og uddrage det logiske resultat deraf, blot disse kan angives eller fremsættes præcist. Der er f. eks. mange videnskabelige problemer indenfor aerodynamik og atomfysik, hvor teoretikerne kan nedskrive en række ligninger og sige: "Løs disse ligninger og det videnskabelige problem er løst", og på samme måde kan mange økonomiske problemer løses. Der vil derved være undgået mange tidskrævende og næsten uoverkommeligt kostbare praktiske eksperimenter, som oven i købet ofte ikke lod sig udføre indenfor et enkelt jordliv.
Når mennesker ved maskinernes hjælp er lettet for både fysisk og mentalt slid og rutinearbejde, opstår den af mange ønskede tilstand, hvor man ikke længere "skal æde sit brød i sit ansigts sved", men tillige den af måske endnu flere frygtede og uønskede tilstand: arbejdsløsheden. Den voksende arbejdsløshed er imidlertid, som Martinus udtrykte det i et foredrag fornylig "den proces, som vil fremtvinge den nye verdensordning". Det er altså nødvendigt, at vi allesammen bliver "arbejdsløse" på den måde, at det fysiske eller hjernemæssige arbejde, der kræves af os, for at vi kan opretholde vor fysiske tilværelse, ved maskinernes hjælp vil blive indskrænket til det minimale, måske nogle få timer om ugen, og vor "arbejdsløshed" eller fritid vil vi så – uden at frygte for sult eller manglende husly – kunne anvende til at "udvikle den højeste grad af vore skabende evner".
Til slut kan det lige nævnes, at der i år oprettes et internationalt beregningscenter i Rom, idet det gennem Forenede Nationer er vedtaget og muliggjort at bygge og opstille en elektronkalkulator der til anvendelse for en hel del medlemsstater her i Europa. En sådan opgave ville være økonomisk uoverkommelig for de fleste enkeltstater, ligesom det ville være vanskeligt at fremskaffe den nødvendige stab af trænede specialister til maskinens betjening. At et internationalt samarbejde kommer igang på dette felt kan kun vække glæde, specielt i en tid, hvor landegrænserne ellers er tilbøjelige til at lukke sig.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige