Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra Norman V. Peale: En ny tilværelse (Thorkild Becks forlag).

"Vi burde lære at tænke på døden som en naturlig del af hele vor erfaring. Selve fødselsprocessen giver os en anelse om den beskyttelse, vi måske vil opleve ved afslutningen af vort jordiske liv. Et barn, der de sidste dage før fødslen ligger gemt under moderens hjerte, er omgivet af varme og beskyttelse. Hvis et sådant barn kunne ræsonere, ville det antagelig sige: "Jeg bryder mig ikke om at blive født, jeg bryder mig ikke om at komme ud af denne verden og ind i den anden. Jeg er lykkelig her, jeg er bange for at blive født".

I denne tilværelse før fødslen ville et barn måske betragte fødslen på samme måde, som vi betragter døden, som afslutning på en sikker tilværelse og begyndelsen til en anden og usikker. – Så fødes barnet. Det sødeste og kærligste ansigt i verden ser ned på det, og det omsluttes af moderens beskyttende arme. Der ligger det sikkert, får sin føde og elskes. Gud har bestemt det på den måde.

Når et menneske efter mange års forløb skal til at dø, er der så nogen grund til at være bange ved udsigten til døden – eller om man så må sige, til en fornyet fødsel? Behøver man at ængstes for at gå fra denne verden ind i den næste? Når vi fandt kærlighed og beskyttelse, da vi først kom her til jorden, har vi så ikke lov til at antage, at vi vil finde det samme, når vi kommer ind i det næste liv? Kan vi ikke nære tillid til, at den samme Gud vil tage sig af os i døden, som Han gjorde det ved fødslen? Skulle Hans kærlighed da svigte så hastigt? Det ville ikke ligne Ham.