Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1952/2 side 23
"Gennem Martinus' analyser går vejen til al erkendelses evige kildevæld, og kun derigennem åbnes adgangen til en ny verden af betagende storhed og skønhed og med perspektiver, hvis vælde er tidløs. Verdensaltets struktur, dets love og principper bliver synlige og fornemmes ikke alene gennem følelsen, men bliver også tilgængelige gennem intellektualiteten. Herigennem skabes der i det enkelte menneske i kontakt med loven for tilværelse længsler og ønsker, hvis virkelighed rækker langt ind i fremtiden, og gennem denne lyse tankeskabelse dannes allerede nu fundamentet for en ny moral, en ny kultur."
"Verdensgenløserens manende ord "Dømmer ikke" bliver gennem Martinus' analyser langt mere indtrængende og advarende, medens de samtidig kommer til at stråle og lyse af visdom, og man aner svagt, at begreberne kærlighed og forståelse må være søskende."
Viggo Gaarde.