Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Ofte kan vi i et glimt ane snefnuggenes sammensætning af fint formede krystaller, når de falder på vort frakkeærme, men som regel smelter de, før vi rigtig får set på dem. Først efter fototeknikens rivende udvikling har man været i stand til at få et virkeligt indtryk og et varigt billede af disse naturens små underværker.

En amerikaner præsterede i løbet af 37 år at tage 4000 mikrofotografier af nyfaldne snekrystaller – og der var ikke to af dem, der var ens! Tænk på, når De står en vinterdag og ser de tusinder af dalende snefnug, som hvert består af mange snekrystaller: man har aldrig fundet to, der var ens. Det giver et lille indblik i naturens storhed og mangfoldighed, man begynder at forstå det rimelige i, at man også har fundet individualitet hos atomerne.

Det er ikke "død materie", det er levende væseners organismer, fortæller Martinus. Han gør med sine analyser naturen endnu mere levende for os og viser den store sammenhæng. Disse fine organismer er skabt af levende væsener, som vi under eet kan kalde "den sovende Adam", væsener, hvis bevidsthed er i en anden verden i en salighedstilstand, et "paradis". Er deres fysiske skønhed ikke et budskab fra en sådan verden om sfærernes harmoni? Det er krystalliseret musik og en begyndende blomsterverden, som dog endnu mangler den bedøvende duft.

Læg også mærke til, at sekstallet på en eller anden måde går igen i disse levende ornamenter, naturens lovmæssighed, de seks grundenergier. Martinus' skønneste symboler er i slægt med disse snekrystaller, de fortæller hver på sin måde – bevidst og ubevidst – om det samme: skaberkraftens guddommelige udfoldelse i lovmæssig skønhed.