Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat).

199)  Opfylder Maskinerne idag denne Hensigt?
Nej. Grundet paa den nuværende Administration af Værdierne er Maskinerne taget i Kapitalens Tjeneste som et Middel til Privatformuernes Forøgelse, hvad der igen er resulteret i en over hele Verden voksende Arbejdsløshed.

200)  Hvad har dette Forhold medført?
At Arbejderne Verden over har sluttet sig sammen i Organisationer, der søger at bekæmpe Virkningerne af de ved Kapitalens Tilegnelse af Maskinerne opstaaede uheldige Tilstande.

201)  Har noget Jordmenneske kosmisk Ret til at tage Betaling for Mineralierne eller Stoffet?
Nej. Først naar man har bearbejdet Stoffet saaledes, at det er blevet til et Plus for Jordmenneskesamfundet, tilkommer man Betaling.

202)  Bliver denne Betaling da en Betaling for Stoffet?
Nej. Betalingen erlægges for det Arbejde, der klæber ved Stoffet.

203)  Hvad bliver den endelige Konklusion heraf?
Den, at Begrebet "Arbejde" er den eneste virkelige Værdi Jordmennesket skal betale for sin Eksistens.

204)  Vil den fuldkomne Verdensstat kunde betinge, at ethvert Væsen kommer paa den for ham "rette Hylde"?
Da Verdensstaten ikke paa nogen som helst Maade er interesseret i at udnytte nogen som helst, men udelukkende har til Hensigt at gøre enhver til en lykkelig Borger i Samfundet, vil den ogsaa komme til at sørge for, at ethvert Menneske bliver anbragt paa netop den Plads, hvor der er de fulde Betingelser for dets Evners Udvikling.

205)  Hvorledes former Verdensstatens Betaling for ydet Arbejde sig?
I Form af Arbejdskvitteringskort, der ifølge en videnskabelig Udregning vil svare til den fulde Værdi, den paagældende Arbejder har ydet Verdensstaten, minus et lille Afdrag til Verdensstatens Barndoms-, Sygdoms- og Alderdomsfond. Denne Kvittering, der er absolut ens for saavel Professoren som for Grøftegraveren og derved ophæver den økonomiske Standsforskel, der i vore Dage gør sig saa stærkt gældende, bliver saa Individets absolut eneste Betalingsmiddel og giver det Adgang til alle Verdensstatens Virksomheder og Værdier i et saadant Omfang, at det neutraliserer nøjagtig samme Arbejdsværdi som det den paagældende Kvittering lyder paa.

206)  Hvorledes er et Individ i Verdensstaten stillet i sin Barndom, under Sygdom og i sin Alderdom?
Da Verdensstaten igennem smaa umærkelige Afdrag fra Arbejdskvitteringerne har oprettet et Fond, bliver der ikke under nogen som helst Form Brug for de idag saa kendte Former for Understøttelser etc., idet Individets Ydelser fra Staten i Barndommen, Alderdommen og under Sygdom saaledes kun eksisterer som dets egne retmæssige Tilgodehavender.
(Paavis her den Betydning disse ændrede sociale Forhold vil faa for Begreber som Ægteskab, Barnefødsler etc. Se iøvrigt "Livets Bog", Stk. 115 og 116.)

Gengiv det i "Livets Bog", Stk. 17, foretagne Resumé af fjerde Kapitel.
Gennemgaa de tolv Punkter omhyggeligt samt Slutningen af Kapitlet.
 

207)  Hvad har de foregaaende Kapitler gjort os bekendt med?
At en ny stor Impuls fra det guddommelige Skabeprincip gaar henover Verden, og at denne Impuls udløser sig i store Begivenheder, der igen koncentrerer sig i Skabelsen af en stor for hele Jordmenneskeheden fælles religiøs og materiel Basis.

208)  Er et Jordmenneskes Vilje det afgørende for dets Modtagelighed for en ny aandelig Basis?
Nej, ikke dets Vilje, men den bag dets Vilje eksisterende aandelige Kvalitet, der igen repræsenteres af de i dets Bevidsthed førende Sjælskræfter.

209)  Er disse Kræfter ens for alle Individer?
Nej, disse Kræfter er af højst forskellig Natur for hvert enkelt Individ, idet de for hver især udgør et Resultat af de samlede Erfaringer eller Oplevelser, dets forudgaaende Anlæg, Vaner og Tilbøjeligheder, – og disse er netop forskellige for ethvert Individ.

210)  Hvad medfører Ukendskabet til denne Analyse ofte?
At mange Mennesker, i Kraft af deres Ukendskab til de evige Love og Begrebet "Udvikling", kommer til at forgribe sig paa andres Mening om Livet eller Opfattelse af Tilværelsen, idet de lever i den Vildfarelse, at deres specielle Opfattelse af Tilværelsen er den eneste "absolut saliggørende", og i Kraft heraf føler sig indigneret paa alle anderledes tænkende.
(En Opførsel, der er lige saa fornuftsstridig, som hvis man for Eks. pludselig blev vred paa et Barn, fordi det ikke er ligesaa gammelt som en selv.)

211)  Hvor finder vi et fast Punkt i vor Bedømmelse af den samlede Jordmenneskeheds aandelige Standard?
Det finder vi i dens Holdning til den gamle og den nye Verdensimpuls.

212)  Hvad bliver vi igennem denne Holdning Vidne til?
At den gamle Verdensimpuls for en Mængde Mennesker er blevet forældet, ligegyldigt hvadenten den fremtræder i Form af Buddhisme, Kristendom eller Muhammedanisme.

213)  Hvad vil dette i Virkeligheden sige?
Det vil sige, at der Verden over findes en hel Del Mennesker, som er vokset over deres "Barnetro", er vokset op over Jordens nuværende højeste Religionsformer.

214)  Hvad er Grundaarsagen til, at denne "Vækst" har kunnet finde Sted?
Den store følelses- og intelligensmæssige Udvikling, der har fundet Sted gennem det sidste Aarhundrede.

215)  Er de nuværende Verdensreligioner af deres Stiftere bygget til at besvare alle Fremtidens Spørgsmaal indenfor det religiøse Omraade?
Nej; thi paa det Tidspunkt, de idag eksisterende Verdensreligioner blev indstiftet, eksisterede de nuværende brændende religiøse Spørgsmaal ikke. Menneskeheden befandt sig paa det Tidspunkt paa et Udviklingstrin, hvor den intelligensmæssige Standard – i Forhold til vore Dage – var meget lav. Som Følge heraf blev den religiøse Viden ogsaa i tilsvarende Grad primitiv.

216)  Hvad har denne Kendsgerning bevirket?
At mange Mennesker idag maa færdes udenfor Religionernes Ramme med store Dele af Deres Bevidsthed, ja ligefrem kolliderer med disses Ordform, naar denne skal tages bogstaveligt og ikke i Symbolform, hvad der er dens oprindelige Hensigt. Og jo større disse udenfor Religionerne eksisterende nye Bevidsthedslag er – og som i særlig høj Grad repræsenteres af Teknik, Videnskab og Kunst, desto mere kommer deres Ophav til at være i Disharmoni med Ordformen eller Dogmerne.

217)  Hvad bliver Konsekvenserne af dette Forhold?
Konsekvensen af dette Forhold er for store Dele af Jordmenneskeheden blevet en total Frigørelse fra Dogmerne eller Løsrivelse fra Religionerne, hvad der igen bevirker, at Jordmenneskeheden idag paa det religiøse Omraade forekommer i to fra hinanden stærkt afvigende Lejre, hvoraf den ene repræsenteres af dem, for hvem de allerede nævnte Realiteter endnu har sin fulde Inspirationskraft, og overfor hvem de derfor er en uundværlig Velsignelse, medens den anden repræsenteres af de saakaldte Fritænkere. Disse to Lejre fremtræder i Livets Bog under Gruppe A. og Gruppe B.
(Nævnte to Grupper vil igen være at inddele i seks særlige Kategorier. Af disse vil de tre første høre under Gruppe A., de tre sidste under Gruppe B. Forklar hvorfor.)