Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Som det sikkert gennem presse og radio er de fleste af KOSMOS' læsere bekendt, forsvandt der en lille 18 måneders pige fra feriebyen natten til onsdag den 30. maj. Hun blev gudskelov fundet i god behold den følgende dag, men under eftersøgningen indtrådte der en lille hændelse, der resulterede i, at jeg fik et nyt lille plejebarn til erstatning for mine to pindsvin, der nu er vendt tilbage til deres oprindelige tilværelse. Sammen med politiet og egnens beboere dannede vi under eftersøgningen en meget lang kæde. Selv var jeg på den ene fløj, og bedst som vi trak gennem skoven nede ved Klintsø, sprang et rådyr op og forsvandt. Et øjeblik efter råbte en af deltagerne op og viste mig, at han havde fundet et par nyfødte råkalve. Ulykkeligvis havde han allerede klappet dem, hvad der er ensbetydende med, at moderen ikke påny vil kendes ved dem. Efter eftersøgningen konfererede vi med politiet om, hvad vi skulle gøre, og resultatet blev, at koloniens altid elskværdige og afholdte læge, dr. Lind og jeg delte de to små fyre mellem os. Lad mig gå let henover de to første døgn. Min kone var ikke hjemme, så jeg var af omstændighederne tvunget til at spille en ammes rolle, hvad der slet ikke var let. Imidlertid holdt jeg da liv i den lille, til hun kom, og i dag har vi det yndigste lille råkid i hælene på os. Det er en lille hind, og hun udtrykker selve den inkarnerede poesi, når hun yndefuldt og let danser omkring os, oplagt til alt det sjov et kid kan finde på. Vi havde håbet, at begge småfyrene havde klaret sig, men desværre døde dr. Linds lille råbuk, til stor sorg for hele familien. Endnu er vores egen vel ikke helt ude over alle sine spædbarnsvanskeligheder, men på det tidspunkt, dette skrives, er hun ualmindelig rask og fuld af løjer. Hvis alt går vel, lykkes det os at få hende i god trivsel inden sommeren er endt, og så må vi til den tid finde et trygt sted til hende at være. Måske en af KOSMOS' læsere kender et sted, hvor hun til den tid kan komme hen. Hun er allerede nu usandsynlig kælen, og vi har kun det ene ønske: at hun må komme et sted, hvor man ikke omgående slikker sig om munden ved udsigten til en "velsmagende dyreryg" – vi vil, med andre ord, have en vis garanti for, at hun får "et langt og lykkeligt liv".