Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Gennem alle tidsaldre, og indenfor alle folkeslag, har der eksisteret en dyb trang efter at komme til at forstå livet og meningen med tilværelsen. Man mente, at når man engang først var nået ind til at forstå tilværelsens inderste natur og mening, så ville man være herre over alle naturens kræfter, og dermed over de omstændigheder og begrænsninger menneskene på alle områder er underkastet i form af sygdom, fattigdom og død.

Denne trang har givet sig mange mærkelige udslag. Et af de mærkeligste var alkymisternes søgen efter "De vises sten". De oprindelige alkymister var et broderskab af indviede, stammende fra Ægypten, der, i en mørk tidsalder, forsøgte at udbrede den sande kundskab om den menneskelige sjæls natur og dens moralske udvikling og opstigning mod det guddommelige. Denne kundskab iklædte de symboler hentede fra den ydre natur og den fysiske verden, idet de anede, at der bestod en skjult forbindelse mellem det fysiske og det åndelige.

Deres lære om sjælens renselse og forvandling fra dyr til menneske fremstillede de i et okkult læresystem under billedet af de uædle metallers forvandling til guld. Ved de "uædle metaller" forstod de, de lavere jordiske og dyriske tendenser i mennesket, medens de ved "guld" forstod visdommens og næstekærlighedens princip - den strålende sol. Dette fremgår tydelig af flere af deres mystiske ord og læresætninger, hvoraf et lyder således: "Kend metallerne i dit indre!" Deres videnskab var således ren "kosmisk kemi", forvandlingen af de lavere psykiske energier i auraen, så at denne bliver til en strålende og livgivende sol for omgivelserne.

De lavere psykiske energier og deres centre i hjernen og rygsøjlen fremstillede de under planeternes symboler, idet de mente, at der eksisterede en forbindelse mellem planeterne og mennesket. Ligeledes så de en forbindelse mellem bestemte psykiske energier og følelser og visse metaller. Jernet og stålet, krigens metal, forbandt de således f. eks. med de følelser i mennesket, der fremkalder krig, altså vrede, hidsighed og had. Det tunge og træge bly henførte de til tilsvarende egenskaber og følelser i mennesket, og så fremdeles med andre stoffer og metaller.

Den proces, hvorved de uædle metaller skulle forvandles til guld, blev kaldt transmutationen eller Magna opus, – det store værk. Det "store værk" bestod i at finde "De vises sten". Om denne, de vises sten, der også blev kaldt "den store eleksir" eller livseleksiren, gik der de mærkeligste sagn og beretninger. Den skulle skænke sin besidder evig ungdom og skønhed, helbrede alle sygdomme og øjeblikkelig forvandle alle uædle metaller til guld. – Intet under at man forskede og søgte, brændte og "destillerede".

Sagen var den, at det store flertal af alkymister og guldmagere slet ikke forstod, hvad det drejede sig om. Den oprindelige viden, der stammede fra de indviede, var efterhånden gået tabt for den ydre verden og fandtes kun indenfor nogle enkelte skjulte kredse, der ikke turde åbenbare hemmeligheden af frygt for den enevældige kirkes forfølgelse. For de store masser drejede det sig blot om at lave bogstaveligt fysisk guld, og her kunne alle være med. Konger og kejsere kappedes med borgere, bønder og tiggere om at lave guld. Over middelalderens verdensbillede står en røg og en ild fra heksebål og "alkymistiske køkkener". Den gyldne drøm – magtens og begærets drøm lokkede. Drømmen om at opnå noget for intet. – Mange drømmer den også i vore dage, omend på en anden måde. At der her var den mest glimrende jordbund for alle slags svindlere og charlataner siger sig selv. Og middelalderens historie vrimler da også med beretningen om magikere og troldmænd, der ofte, ved at forsværge sig til "djævelen" opnåede den store kunst at kunne lave guld og derved blive rige og mægtige – hvis de da ikke forinden selv endte på bålet. Guldet er en lunefuld magt.

Men hvad ligger der nu bag al denne tale om "De vises sten"? Eksisterer der virkelig en sådan vidunderlig, skal, eller har alle menneskenes drømme herom kun været fantasi, og tusinders liv og stræben været forgæves? – Lad det være sagt med det samme: De vises sten eksisterer! Menneskeslægtens store drøm er ikke et Fata morgana, men en realitet. Blot er de vises sten ikke noget fysisk stof, der skal opsøges eller findes et eller andet sted udenfor Dem selv. De vises sten er Dem selv! – Deres bevidsthed. De vises sten, diamantsjælen, er den fuldkomne kosmiske bevidsthed; skatten, der er nedgravet i ageren. Jeg'et i sit evighedslegeme af moderenergien, med skæbneelementerne under den fuldstændige kontrol, er "den hvide sten, indskrevet med et navn, som ingen kender, uden den, der har modtaget det." (Joh. Åb. 2, 17). Moderenergien er identisk med den substans alkymisterne kaldte Prima materia (den første materie), hvor evighedslegemet og skæbneelementerne opbygges, og hvor forvandlingen eller transmutationen sker. I den gamle ægyptiske religion er moderenergien eller den højeste materie symboliseret i den store modergudinde Isis, der svarer til Maria i kristendommen. Den proces, der igennem tidsaldre, forvandler mennesket til et guddommeligt væsen, er den "kosmiske kemi" eller det "alkymistiske bryllup" d. v. s. foreningen af det mandlige og det kvindelige element i bevidstheden.

Menneskets legeme og sjæl er den alkymistiske digel, heri bliver de "uædle metaller" kastede, d. v. s. de fra dyreriget arvede lavere jordiske begær og tendenser, og under store veer og trængsler bliver de gennem tidsaldrene forvandlet til visdommens og næstekærlighedens kostbare guld. Den ild, der brænder under den alkymistiske digel, er den "højeste ild" – det seksuelle princip. Det er denne, universets højeste skabende kraft, der fuldbyrder det store værk, transmutationen eller forvandlingen.

Forvandlingen sker under brylluppet i Kana. Under dette bryllup blev vand forvandlet til vin. Det jordiske bliver forvandlet til det himmelske. Stoffet bliver til ånd eller bevidsthed. Alle navne i Bibelen har en skjult åndelig betydning. Ordet Kana, der også er gået over i moderne sprog, f. eks. engelsk (cane), betyder et rør eller en tynd leddelt stav.

Brylluppet i Kana, på den tredie dag, hvor det udtrykkelig bemærkes, at også Maria, Jesu moder (moderenergien) var til stede, betyder foreningen af det mandlige og det kvindelige princip gennem processer i rygsøjlen (røret) og i hele menneskets nervesystem. De seks stenkar fulde af vand, som er blevet forvandlet til vin, er centrene for de seks grundenergier. Det syvende er selve evighedslegemet Maria. Dette berettes altsammen i Johannesevangeliet, 2. kap., hvor det ydermere siges, at dette var den første af de kraftige gerninger Kristus gjorde, og han åbenbarede sin herlighed for disciplene.

Kristus er Bibelens symbolske betegnelse for det højeste guddommelige Selv i mennesket, og han omtaler også sig selv som vintræet. Vinen og vintræet er et symbol på Jeg'et og det mandlige princip; medens vandet og figentræet er et symbol på moderenergien, ursubstansen og det kvindelige princip. (Joh. 1, 48).

Middelalderens alkymister nåede kun ringe resultater, fordi de arbejdede i blinde, de var hildede i den overtro, at de vises sten var et fysisk stof udenfor dem selv. Nu ved vi, hvad enkelte indviede altid har vidst, at de vises sten "indskrevet med et navn, som ingen kender; uden den, der har modtaget det", er den fuldkomne kosmiske bevidsthed – Gudsbevidstheden. Ejer denne kostbare sten nu alle de vidunderlige egenskaber, der fra tidernes morgen er blevet tillagt den? – Ja, i sandhed; thi den, som ejer denne sten, kan sige: "Før Abraham har været, Jeg er!" Den gør sin bærer identisk med evigheden og uendeligheden, og skaffer ham således evig ungdom og ophæver dermed al sygdom, fattigdom og begrænsning. Og sin skønneste egenskab, evner til øjeblikkelig at forvandle alle "uædle metaller" til guld, ejer den i fuldeste mål. Det demonstrerede den store indviede, Jesus fra Nazareth, da han i Gethsemane have kunne møde løgnens, begærlighedens og forræderiets repræsentant med ordene: "Ven, hvorfor er du kommet?"

De vises sten er, ned igennem tiderne, blevet betragtet som den største af alle klenodier, den kostbare perle, skatten nedgravet i materiens jord eller ager, det der af alle ting var mest værd at stræbe efter. Og virkeligheden bekræfter dette. Den kosmiske bevidsthed – evighedslivet, der opnås gennem "den store fødsel", forvandlingen eller transmutationen er i sandhed det største af alt, det, som forvandler vore jordiske oplevelser og erfaringer til guld – til "guldkopier" i evigheden. – Lad os daglig stræbe efter at opnå denne skat. – Det ene fornødne.