Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1951/2 side 26
ET AVISREFERAT
Som allerede berørt i januarnr. af KOSMOS begynder interessen for Martinus' arbejde nu at gøre sig så stærkt gældende, at pressen tør beskæftige sig med det. At vi her må være forberedt på temmelig mærkelige oplevelser, siger sig selv. Personligt vil jeg i hvert fald aldrig kunne glemme en af vore store blades referenter, der var blevet sendt ud til Martinus for at interviewe ham og som efter interviewet, der iøvrigt var så temmelig tåbeligt "sat op", sagde farvel til mig med følgende ord: "Det var s'gu en mærkelig fyr!" Den slags giver respekt for pressen! Denne oplevelse ligger mange år tilbage i tiden, men jeg nævner den for at gøre sagens interesserede opmærksom på, at man ikke altid må vente et så loyalt og forstående referat af vort arbejde som det efterfølgende, som stod at læse i HORSENS AVIS den 25. januar, og som giver KOSMOS' læsere et lille indblik i Mogens Møllers arbejde blandt jyderne.
Erik Gerner Larsson.