Kosmos 1934/11 side 176
TANKEDRYS
Se Løvet, det falder,
ak, Sommeren dør, –
og Blæsten staar gennem Strædet;
hvad før var grønt
er nu gulnet og blegt,
af Efteraarsrusk gennemvædet.
Naturen skal blunde,
den bøjer sig for,
den Lov Almagten har givet;
men Mennesket lever
og drømmer paany
Om Somren, der skænker det Livet.
Ja Menneske, drøm kun,
mens Tiden gaar,
den Tid, der skabte din Viden;
drøm du kun videre,
drøm om den Vaar,
der ene dig skænkes af Tiden.
Erik Gerner Larsson.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige