Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1950/2 side 36
NYT FRA
Grundejerforeningen Kosmos Ferieby
Lørdag aften den 11. marts kl. 20 afholder den nystiftede grundejerforening for KOSMOS FERIEBY en festaften i instituttets store sal.
Programmet, hvis enkelte afdelinger indtil selve aftenen forbliver en hemmelighed, består i optræden af en række af sagens egne amatører og professionelle. Bestyrelsen gør alt, hvad der står i dens magt for at denne aften, hvis samlede indtægt ubeskåret går til indretningen af et stort soppebasin til børnene i feriebyen, bliver så festlig og fornøjelig som mulig.
Billetter à kr. 1,50 for voksne og kr. 0,75 for børn, bedes venligst snarest reserveret på tlf. gothåb 9280 (9–16).