Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1950/2 side 27
cand. polyt. og cand. polit.
Werner Rasmussen
Ægteskabets omdannelse
 
Skilsmissernes antal er stigende, svarende til at ægteskabets varighed er dalende. Det er endvidere påvist, at det førstefødte barn i en meget stor del af ægteskaberne er avlet før ægteskabets indgåelse; der er derfor holdepunkter for den antagelse, at ægteskaberne hyppigt indgås først og fremmest, for at barnet kan blive "legitimt".
Der er efterhånden en meget stor afstand mellem det almindelige ægteskab i vore dage og det skematiske idealægteskab, hvor parterne begge går ind i ægteskabet uden erotisk erfaring, og hvor de lever lykkeligt og monogamt til deres dages ende. Dybtgående konflikter er hyppige i ægteskaberne, og varig seksuel harmoni er sjælden. Hel eller delvis impotens og frigiditet er overordentlig udbredt. Ufrugtbarhed er for mange ægteskaber kilde til dyb skuffelse, medens på den anden side svangerskabsafbrydelse har et betydeligt omfang.
Det er ikke meningen at lede læseren til den slutning, at der skulle være behov for en såkaldt "moralsk oprustning" for at bringe ungdommen såvel som de moderne ægteskaber "på ret køl". Det ville være at gå imod den naturlige udvikling at søge at presse mennesker ind i en form, der hører en svunden tid til. Det kan derimod måske være nyttigt at overveje, hvilken retning udviklingen er ved at tage.
Søger man til den moderne psykologi og psykiatri, kan man finde stor støtte til mennesker, hvis tilværelse er præget af ulykke og uløste problemer. Det er påvist, at der ofte er en nøje sammenhæng mellem de sjælelige fejlbygninger og de påvirkninger, vi har modtaget lige fra vor tidligste barndom, og psykoterapien og herunder især psykoanalysen giver mulighed for at fjerne eller modarbejde virkningerne af disse impulser.
Den moderne psykologi står midt i en rivende udvikling, hvor der hver dag nås nye teoretiske og praktiske resultater. Der findes på dette område så store muligheder for landvindinger, at det vil være urimeligt i øjeblikket at søge at foretage en afgrænsning af de muligheder, der foreligger for at uddybe kendskabet til de sjælelige fejlbygninger og deres behandling. Ud fra Martinus' analyser om de levende væseners udødelighed og de enkelte individers udvikling kommer man til det resultat, at der ikke eksisterer uhelbredelige sjælelige fejlbygninger, om end helbredelsen i de svære tilfælde (ved åndssvaghed eller sindssygdomme) kan tage flere inkarnationer.
Det er lykkedes at helbrede mangfoldige neuroser, både hos voksne og børn. Virkningen af en vellykket psykoanalyse kan almindeligt siges at være en frigørelse af personligheden, således at skabeevnen forøges og seksualkraften styrkes. I forhold til ægteskabet betyder dette ikke altid, at et eksisterende ægteskab betrygges. Undertiden kan resultatet af en frigørelse af personligheden i en moden alder blive en overskæring af bånd, der hidtil har betydet alvorlig hæmning af livsudfoldelsen.
Der er ikke grundlag for at antage, at mentalhygiejnens udvikling vil betyde nogen styrkelse af det strengt monogame ægteskab, om end det hyppigt er sket, at mennesker, der har været gennem kritiske perioder, hvor ægteskabet stod i fare for opløsning, efter en analyse er blevet lykkeligere i deres ægteskab.
Det dybere kendskab til sjælelivet, som nutidens forskning medfører, vil give mulighed for lykkeligere ægteskaber, men frem for alt danne grundlag for en bedre opvækst for børn i sådanne ægteskaber. Det vigtigste resultat, psykologerne hidtil er nået til, er vel, at de har vist den store betydning, kærlighed, harmoni og tryghed i barndomshjemmet har for børnenes hele sjælelige udvikling. Denne erkendelse må nødvendigvis øve indflydelse på ægtefællernes beslutning om skilsmisse eller fortsat ægteskab. Børn trives kun dårligt i ulykkelige ægteskaber, men de lider også under at leve i en "ufuldstændig" familie, hvor f. eks. faderen har forladt hjemmet.
Med støtte i Martinus' analyser vil jeg formode, at ægteskabet før eller senere ophører at være en nødvendig institution. Det er i vort nuværende samfund betinget af økonomiske og retslige forhold og hviler på tidligere tiders traditioner og moralforskrifter. Efterhånden som de økonomiske forhold kommer mere under menneskenes bevidste kontrol, vil der opstå en økonomisk tryghedsfølelse, som i øjeblikket næsten udelukkende er velhavende mennesker beskåret. Ægteskabet vil helt blive befriet for det økonomiske tryk, som i øjeblikket bevirker en stærk afhængighed mellem mand og hustru. Barnefødsler og opdragelse vil efterhånden ophøre med at virke som en stærk belastning for hjemmets økonomi, og den ugifte moder vil ikke være ringere stillet end andre borgere.
I det enkelte menneskes udvikling igennem inkarnationerne vil der før eller senere indtræde et stadium, hvor ægteskabet bliver en forældet form for samliv. Jævnsides med personlighedens og de seksuelle kræfters frigørelse vil da den eenpolede monogame seksualitet gradvis gå over i en stærk, varm og levende næstekærlighed, der ikke længere er begrænset til et enkelt væsen, men retter sig mod alt levende. Bevidsthedsfylden vil vokse, således at der i forøget grad opnås ligevægt mellem intelligens og følelse, samtidig med at intuitionen udvikles. Væsenet vil da udfolde sig frit og genialt i videnskab og kunst og efterhånden blive en livskunstner, der formår at leve i harmoni med omgivelserne. De ulykkelige tilstande, der i de foregående stadier næsten uløseligt er knyttet til kærlighedslivet og ægteskabet, ophører dermed.