Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Forklaring til

Enhver, der blot interesserer sig en lille smule for den danske fauna, er fortrolig med alle haveejeres rædsel, muldvarpen. Ejendommeligt nok er det kun de færreste, der ved besked med dens liv. De fleste tror, at den søger sin føde ved at grave efter den, medens sandheden er den, at muldvarpens underjordiske system af gange er et af de mest snedige fangstanlæg, man kender. Med uhyre flid graver denne lille muskuløse "gravemaskine" en række lange gange, som den derefter med visse mellemrum afpatruljerer for at gøre sig til gode med alle de smådyr, orme og insekter, der er faldet ned i dem. Sker det, at en muldvarp ved et tilfælde kommer ind i en frændes fangstanlæg og der møder denne frænde, betyder det kamp på liv og død. Jeg overværede engang en sådan kamp, idet jeg i et stykke nygravet og nyrevet havejord blev vidne til, hvorledes en muldvarpegang med kolossal hast kom til syne og pludselig blev brudt ved, at to muldvarpe, indviklet i kamp på liv og død, kom op på jordoverfladen. Selv her, i det for dem ellers utålelige dagslys, slap de ikke hinanden, men fortsatte deres rasende dyst.

At muldvarpen ikke er et specielt dansk eller europæisk fænomen viser omslagsbilledet, der fortæller os om en amerikansk udgave af samme familie. Den her afbildede muldvarp er som den danske blind og øreløs, men derudover er den også en god svømmer og fisker. Den lever i indsøernes dyndkanter og synes udrustet med et helt "radaranlæg" af følsomme nervetråde, igennem hvilken den åbenbart kan "fornemme" sit byttes nærhed. Her, som overalt i naturen, er vi vidne til en genial hensigtsmæssighed, der ikke alene må aftvinge det tænkende menneske beundring, men også lede det til eftertanke. Naturens "frembringelser" er ikke alene mangfoldige og geniale – de er også et budskab om en genial frembringer!