Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Med hastige skridt nærmer vi os påny maj måned og dermed afslutningen på vinterens foredragsarbejde. Vi, som heroppe havde den store glæde at byde foråret og den første beskedne varmebølge velkommen, fik på sin vis igennem Martinus stærkt inspirerede påskeforedrag om »Opstandelse« en afslutning på den nu svundne vinter, som vi længe vil erindre; men da Martinus agter at fortsætte sine foredrag i København endnu et stykke tid, vil i hvert fald københavnerne indtil videre kunne glæde sig til en række meget interessante timer på Mariendalsvej.

Hvordan forløb så den nu svundne sæson? Mon ikke det bedste svar vil være, at den i sig selv udtrykte en ganske naturlig fortsættelse af alle de foregående! Væksten har overalt været levende, interessen stor og tilslutningen netop den procentsats større, man kunne forvente. Martinus arbejde er i dag en organisme, hvis liv former sig betydeligt mere nuanceret end i de første spæde år. Dens rent ydre ansigt er alle foredragsgrupperne, som stadig øges. Ca. tusinde mennesker deltager direkte i undervisningen over Martinus kosmiske analyser, hvilket vil sige, at der her i virkeligheden er tale om en skole af ret store dimensioner. Men derudover finder der en anden form for undervisning sted, som er af ligeså stor betydning, og det er den, der foregår mand og mand imellem. Man må ikke glemme, at adskillige tusinde mennesker gennem årene har deltaget i undervisningsarbejdet og der fået udformet den livsanskuelse, der nu bærer deres bevidsthed, og udfra hvilken de taler, hver eneste gang de drøfter alvorlige problemer med deres medmennesker. Den åndelige sæd, der sås på denne måde, kan ikke registreres på samme vis som den, vi selv sår, men at den er omfattende og har sin store betydning, ses igennem den sum af nye mennesker, der hver sæson dukker op på holdene med en stilfærdig bemærkning om, at de »igennem hr. N. N. har hørt om Martinus arbejde og nu gerne vil overvære en række foredrag!«

Som det af den offentliggjorte studieplan vil kunne ses, har Mogens Møller udført et kæmpearbejde i Jylland. Dels har han vedligeholdt og udvidet arbejdet på de gamle hold, og dels har han oprettet en række nye, som alle er kommet i god vækst. At Mogens Møller selv er inde i en rivende udvikling, vil enhver, der følger hans artikler i KOSMOS kunne se. Sagen kunne ikke få nogen bedre mand end han til at varetage den vigtige post i »hovedlandet«. Om mine egne hold kun det, at tilslutningen har været større end nogensinde. For Sveriges vedkommende ændrede jeg i vinter selve formen, hvad der førte til et betydeligt mere intimt samarbejde, således at ånden på dette hold nu er den samme som på de danske.

Martinus foredrag i København har i vinter helt ændret karakter. Samtidig med at han i sit hovedværk »Livets Bog« er ifærd med at afslutte de store fundamentale analyser over »det seksuelle mysterium«, er han begyndt at afdække et område, adskillige af os med en vis utålmodighed har ventet på gennem en årrække, nemlig vor tilværelse umiddelbart efter døden og imellem vore fysiske inkarnationer. Som det er enhver i København bekendt, har det været meget svært at få en plads til disse foredrag, der så åbenbart har bud til et meget stort publikum. Martinus er på nærværende tidspunkt ifærd med rent symbolmæssigt at kortlægge dette betydningsfulde område, og det kan uden overdrivelse siges, at der venter de mange interesserede en række vidunderlige timer, når dette store arbejde, der jo udgør afslutningen på »Livets Bog«, er fuldført.

Mange mennesker har gennem årene ventet på netop disse analyser, og jeg ved, at ventetiden for adskillige har været ubehagelig. Men når man betænker hvilket hav af divergerende opfattelser, der findes indenfor netop dette område, er det forståeligt, at Martinus har ønsket at fuldbyrde den øvrige del af sit verdensbillede først. Men eet kan allerede nu siges, og det er, at når hele dette område først er blevet gennemanalyseret og symbolmæssigt kortlagt i selv de mindste detaljer, står vi her med en viden der for al fremtid hindrer os i at blive ofre for farlige vildfarelser. Da Martinus formodentlig bliver færdig med denne gennemanalysering i den tilstundende sommer, kan vi allerede nu sige, at undervisningen i den kommende sæson i meget høj grad vil blive helliget disse interessante sider af vort sjæleliv.

Som allerede berørt, fejrede vi en lykkelig påske i Kosmos Ferieby. Jeg nævner det, fordi adskillige har spurgt mig, om de oprindelige planer for feriebyen er blevet ændret. Spørgsmålet har formodentlig sin årsag i udstykningen og i bortforpagtningen af Klintsøgaard. Lad mig benytte denne anledning til at understrege, at planerne ikke på noget område er blevet ændret. Hovedhensigten med feriebyen var og er fremdeles den at skabe en international ferieskole for livsytrings- eller åndsforskere. Købet af Klintsøgaard og den påfølgende udstykning udgjorde ligesom en afslutning af vort eget rent fysiske virke heroppe. Klintsøgaardarealerne gav foruden de hundrede senge, som selve pensionen disponerer over, sagen 43 meget fine grunde uden hvilke sagens vækst heroppe ville være stagneret. Når feriebyen er fuldt udbygget, har den mulighed for at rumme ca. hundrede bungalows plus de allerede nævnte 100 senge, hvilket vil sige, at der til stadighed vil kunne være fra 3 til 500 mennesker heroppe i højsæsonen. At det hverken kan være Martinus eller min egen livsopgave at administrere dette, er indlysende. Vi har måttet udforme planerne og har hele tiden et meget levende indseende med deres fuldbyrdelse. Det svære ved Martinus arbejde kan være menneskers tilbøjelighed til at glemme, at det, de her er vidne til, ikke er en færdig skabelse, men derimod noget, der hele tiden er under vækst, og som må tage hensyn til de rent timelige vanskeligheder, der kan opstå. At tro, at denne skabelse – og man kan her roligt tage fase for fase både i København og ved Klint, – kan foregå uden kamp og vanskeligheder, røber kun naivitet. Men det væsentlige er ikke her selve kampen, men indstillingen til den og formålet med den. Når den tid kommer, hvor samtlige »fødselsvanskeligheder« er overstået og sagen i sig selv tilstrækkelig økonomisk stærk, vil Klintsøgard og feriebyen i det hele taget blive det mest levende og strålende udtryk for den ånd, Martinus arbejde udtrykker, og verden i virkeligheden længes efter. Ser vi henover sagens vækst fra dens første tid og til i dag, vil det ikke være særlig svært at se, at vi nærmer os det her skitserede mål med stærke skridt. En blot så beskeden ting som en tredobling af arbejdet i Danmark alene, vil kunne bringe os derhen – og behøver man at tvivle om, at denne tredobling vil finde sted?

Tilbage til nutiden. Gik man sig en tur gennem feriebyen i påskedagene, mødte man overalt travle og glade mennesker. Der blev malet og bygget af hjertens lyst, og den dag er nu ikke særlig fjern, hvor nye bungalows vil skyde op som paddehatte en fugtigvarm dag i skoven. Hvem der ejer alle disse bungalows er underordnet, men hvad der ikke er underordnet, er den stilfærdige kendsgerning, at samtlige ejere foruden deres bungalows også ejer sagens ånd i sig. Denne simple kendsgerning er selve den inderste kerne i feriebyens ide, – og denne kerne er sund og meget levedygtig.

Foruden de her berørte problemer medførte vinteren to ting af interesse, nemlig udgivelsen af det store kursus i Martinus åndsvidenskab og ændringen af KOSMOS. Med hensyn til den sidstnævnte ændring var den påkrævet af to grande. Den første af disse var formatet, der rent postalt voldte store vanskeligheder. Vi havde kun ringe glæde af at ofre en kostbar chliche til forsiden, når bladet kom flertallet af abonnenterne i hænde i knækket eller bøjet stand. Det nuværende format hindrer denne kalamitet. Den anden grund var ønsket om at gennemføre planerne med Kosmos-bøgerne. Disse bøger er ret kostbare at fremstille, et problem som ændringen løste. Igennem mange udtalelser ved vi, at glæden over det nye tidsskrift er stor, og ingen bør være i tvivl om, at vi rent stofmæssigt vil gøre vort til, at bladet måned for måned bliver mere værdifuldt.

Udgivelsen af det store kursus over Martinus åndsvidenskab var et problem for sig, som krævede alvorlig overvejelse. Vi vidste, at det ville blive meget kostbart, men også, at det var stærkt påkrævet. Sagen rummer, som allerede berørt, en stor reserve af mennesker, hvis livsanskuelse er blevet formet udfra de kosmiske analyser. Denne reserve måtte mobiliseres for undervisningsarbejdet og dette kunde ikke finde sted uden nævnte kursus.

Lad det være sagt straks, at kursuset fik en så stor sukces, at dets samlede udgivelse er sikret. Andet oplag er allerede trykt, og vi arbejder intenst med oversættelse til flere sprog, af hvilke det engelske vel nok er det vigtigste. Dets fuldbyrdelse kræver imidlertid en hel del, og jeg føler mig derfor rent personlig meget lykkelig over at være blevet fritaget for de fleste af mine administrative forpligtelser. Det er mit håb, at jeg vil kunne kvittere for den her opnåede frihed ved at kunne fuldføre kursuset i dette år, men lad mig understrege, at det er et håb. Arbejdet med disse hæfter er temmeligt krævende, og hastværk vil her være meget ilde anbragt.

Det var i korthed en lille rejse indover sagen, som den i grove træk fremtræder i dag. Meget arbejde ligger bag os, men endnu mere foran os. Men hvor meget vi end skal nå, og hvilke vanskeligheder vi end skal overvinde, målet: en intensiv kamp for højnelse af det jordiske menneskes viden om sin egen ånds guddommelighed, vil vi fortsætte med samme styrke som den, forsynet gav os under den del af vejen, vi allerede har tilbagelagt, – herom behøver man aldrig at tvivle.