Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Den berømte læge og fysiolog, dr. Alexis Carrel, der for nogle år siden udgav en opsigtsvækkende bog "Mennesket, det ukendte", som også findes på dansk, skriver i det amerikanske tidsskrift "Readers Digest" følgende om bønnens betydning:

"I bønnen opsluges et menneskes selviskhed og dumstolthed, frygt, kold beregning og andre lidet tiltalende sider af vort væsen, og i stedet for kommer en følelse af moralsk forpligtelse og intellektuel ydmyghed. Som læge har jeg set syge mennesker, som det var lægevidenskaben umuligt at hjælpe, blive hjulpet og befriet fra sygdom gennem troende bøn. Den eneste magt i verden, som synes at kunne besejre det, vi kalder for "Naturens lov", er bøn. Når bønnen afstedkommer en pludselig og synlig forandring hos et menneske, kalder vi det et under, når gennem daglig bøn et menneske sættes i stand til ligesom at udstråle åndelig kraft og øve sin gerning med ydmygt sind og ren glæde.

Mange betragter bønnen som en passivitet, som en flugt fra virkeligheden. Intet er mere forkert. Mennesket vender sig i bønnen til Gud, som er kilden til al energi, og begærer der forstærkning – og får det.

I bønnen søger vi kontakt med den drivende kraft i universet, som holder kloderne i deres baner, og som opholder alt liv. Vi begærer, at en lille del af denne kraft må blive vor og komme os til gode. Og i samme stund, vi beder, fornemmer vi den guddommelige kraft, og vi går styrket fra bønnen. Størst kraft og hjælp henter vi gennem bøn, når den er en ydmyg påkaldelse om at være i Guds nærhed."

Jeg tror på bønnens magt. Jeg tror på den ikke alene som kristen, men også som videnskabsmand. En radiosender, som ikke er større end din hånd, kan udsende budskaber over oceanet, men den mindste hjerne er endnu mere udviklet end en hvilken som helst menneskelig opfindelse. Det trådløse apparat kan sende bølger ud til sit mål. Vil det ikke være rimeligt at tro, at dette under, som vor hjerne er, kan udsende bølger i form af bøn, som også vil nå sit mål?

Efter min opfattelse vil det være katastrofalt, om mennesket tabte sin tro på bønnens kraft. Bønnen er vor største trøst. Uden tro og uden den store hjælp, jeg har haft af bønnens og troens kraft, ville jeg have tabt mangen en kamp, som jeg nu har vundet.