Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1949/3
Charlottenlund, d. 11. 3. 1949
Det nu påbegyndte kursus i bogform er et værdifuldt supplement til forståelsen af Martinus hovedværk: Livets bog, og der er for mig ingen tvivl om, at Gerner Larsson, som er i besiddelse af en James Jeans evne til at gøre et vidtspændende stof både interessant og fængslende, vil få stor glæde af sin udarbejdelse af dette kursus. Foruden på dansk er det meningen, at kurset skal oversættes til hovedsprogene og esperanto, og da det kommer til at omfatte de fleste af Martinus analyser og symboler, vil det blive en uundværlig håndbog for enhver forsker af det verdensbillede, som Martinus er i færd med at afdække.
KAJ FILTENBORG
Kontorchef