Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Men da Menneskene stadig forfines, og deres Syn paa, hvad der er tiltalende og utiltalende, som Følge heraf efterhaanden undergaar en Udvikling, der i højere Grad end tidligere skærper deres Dømmekraft paa dette Omraade, og den Støj og Lugt, Forbrændingsmotoren endnu udvikler, kommer ind under de utiltalende Former, som man vil søge at undgaa saa meget som muligt, er Tekniken da ogsaa stadig indstillet paa at reducere disse Affaldsprodukter og at finde paa mere behagelige Former for Energiudløsning. Og her under møder vi Elektriciteten, som ganske vist nok bliver frembragt ved Motorers Hjælp, men hvis Benyttelse dog betyder en meget stor Simplificering af fysiske Kraftanlæg, idet man nemlig kan føre Tyngdeenergi i Form af den elektriske Strøm lynsnart over store Afstande og ved Hjælp af Elektromotorer eller som elektrisk Lys igen udløse dens Energi paa det Sted hvor den ønskes.

I alle disse nævnte Eksempler kan vi altsaa følge en enkelt Evnes Udvikling indenfor Menneskets Bevidsthed, nemlig Evnen til gennem Tekniken at beherske Tyngdeenergiens materielle Udløsninger. Denne Evne, som stadig er stigende, udgør saaledes et Vidnesbyrd om Menneskenes voksende "Fri Vilje" og vil altsaa ogsaa samtidig udgøre et materielt synligt Bevis for, at Menneskeheden vandrer fremad i Udvikling.

Nu vil vi gaa over til at betragte en anden Side ved den tekniske Udvikling. Vi saa før, at dette, at transportere eller flytte en fysisk Genstand fra et Sted til et andet, var Udtryk for Udløsning af Tyngdeenergi. Selve en saadan Manifestation vil i sin Helhed udgøre en bestemt Energiform eller Vibration. At transportere den samme Genstand det samme Stykke Vej, men i den halve Tid, vil da være Udtryk for en hurtigere Vibration, og en hurtigere Vibration er jo det samme som en højere Form for Energi, idet de lavere Former for Energi repræsenteres af grove og langsomme Vibrationer og de højeste Former udgøres af fine og hurtige Vibrationer. Lad os overføre dette paa Tekniken.

Vi gaar i Tankerne tilbage til vor Kulturs Barndom, til vor Stenalder, og lad os saa tankemæssigt lade en Stenaldermand ro over Atlanterhavet i sin udhulede Træstamme. Hvis han var heldig, kunde han maaske gøre Turen paa et halvt Aar. Lad os saa gøre et Spring frem i Tiden til Columbus. Han foretog Rejsen til Amerika paa 10 Uger. Det første Dampskib, der krydsede Atlanterhavet var 25 Dage derom i Aaret 1819. Nu presses de store Oceanlinere over Atlanten paa mindre end en Uge. Pr. Flyvemaskine kan man – ganske vist med en betydelig Risiko for at miste Livet – gøre Turen paa godt 1½ Døgn. Med de endnu teoretiske Stratosfæreflyvemaskiner skulde man efter Beregning kunne klare Rejsen paa nogle ganske faa Timer.

Disse tørre Kendsgerninger viser os med al ønskelig Tydelighed, at Menneskehedens Evne til at flytte fysiske Genstande, ikke staar stille, men tværtimod udvikler sig i en flyvende Fart. Nu vil man maaske ryste paa Hovedet naar man taler om Hastigheder paa 1000 km i Timen, men dengang de første Jernbaner blev bygget rystede Folk paa Hovedet af Hastigheder paa 30–40 km i Timen, og mente at denne Fart maatte virke ødelæggende og dræbende paa den menneskelige Organisme. Det smiler vi af nu, men engang i Fremtiden vil man ogsaa smile af de Mennesker, der mente at 1000 km i Timen var nogen Hastighed, der var værd at regne med.

Thi Sagen er nemlig den, at den Hastighed Menneskene har Evne til at benytte, ogsaa er Udtryk for Beherskelse af Energi. Jo hurtigere man kan bevæge sig eller rettere tvinge en Maskine til at bevæge sig, jo finere og jo hastigere vibrerende Energier kan man anvende og beherske i fysisk Henseende. Men da der absolut ingen Grænse er for Energiens Vibrationshastigheder og lige saa lidt nogen Grænse for vor Udvikling af Evner til Betjening deraf, vil vi heller aldrig paa det fysiske Plan naa til et Punkt, hvor vi kan sige: "Nu er det ikke muligt at bevæge sig hurtigere".

Dette kan maaske nok lyde lidt ejendommeligt, men paa den anden Side vilde det være endnu mere ejendommelig, ja fornuftstridig om vi engang naaede til et Stadium, hvor Grænsen for Hastighed absolut ikke kunde udvides, thi i saa Fald vilde Udviklingen da være færdig og døende. Og det vilde være lige saa absurd og fornuftstridig at tro, at de ydre Former for Teknik vi kan tænke os nu, skulde være de højeste det er muligt at naa. Der ligger saa uendelig store Muligheder gemt i Fremtidens Skød, at de Kræfter Menneskene allerede har naaet at benytte sig af, kun er ganske forsvindende i Forhold til, hvad den vil komme til at anvende.

Vi kan ogsaa betragte Problemet paa en anden Maade. Medens Afstanden til Amerika maatte forekomme umaadelig stor paa Columbus' Tid, har Tekniken nu tidsmæssigt reduceret denne Afstand til en Brøkdel af, hvad den før repræsenterede. Og med Teknikens stadige Udvikling formindskedes denne Afstand, saavel som alle andre Afstande, stadigvæk i Tid. Men kan Afstandene da stadigvæk blive mindre og mindre, saa vil man jo engang naa til et Sted, hvor alle fysiske Afstandsbegreber er samlet i tidsmæssigt set det samme Punkt? Ja, men naar vi er kommet til et Stadium, hvor alle fysiske Afstande er samlet i et Punkt, eksisterer de jo slet ikke, da et Punkt definitionsmæssig ingen Udstrækning har.

Men der, hvor vi oplever, at noget bliver til "Intet", oplever vi dets Grænse, og da Afstandsbegreber er Betegnelser for fysiske Tilstande og som Følge deraf selv maa tilhøre den fysiske Verden, saa vil vi der, hvor vi oplever disse Begreber som lig "Intet", opleve den fysiske Verdens Grænse (jvf. Livets Bog Stk. 235). Ved at opleve den fysiske Verdens Grænse – ikke i Afstand men i Tilstand – vil vi samtidigt være naaet ind paa aandelige Zoner og Bevidsthedslag, vi vil opleve en ny Verden udenfor fysiske Dimensioner, vi vil sanse med kosmiske Sanser. Tid og Rum vil være oplevet som illusoriske, alle Afstande opleves som lig een Afstand, og een Afstand opleves som lig alle Afstande.

Gennem dette vil vi se, at Tekniken udgør en væsentlig Faktor i vor Udvikling frem mod højere Energiformer i aandelige Tilværelser. Men naturligvis er det ikke Tekniken alene, der bringer os frem i Udvikling, den repræsenterer jo kun et Resultat af vor Evne til at benytte os af Energiformer, og denne Evne dannes jo paa Grundlag af vort Erfaringsmateriale, hvilket igen vil sige, at Tekniken er et Resultat af vort Udviklingsstandpunkt og i det store og hele er nødt til at følge parallelt med vor Bevidsthedsudvikling.

Vi vil nu gaa over til en anden Face af Tekniken. Som tidligere nævnt i Artiklen fandt vi de første instinktive Bevægelser hos Planten, idet denne i Løbet af Dagen foretog en kresende Bevægelse, der tilsigtede at vende saa stor en Overflade af dens Blade eller Blomster som muligt imod Solens Straaler.

Efterhaanden som Planten bliver mere og mere bevidst paa det fysiske Plan, efterhaanden som dennes Opvaagning finder Sted i Dyreriget, erhverver den ogsaa Evne til at foretage hurtigere og hurtigere Bevægelser. Vi ser Eksempler paa dette i Mimosen, der ved Berøring øjeblikkelig sænker sine Blade, vi ser det i den kødædende Plante, der hurtigt er i Stand til at lukke sine Blade eller Fangstredskaber over det fangede Insekt.

Gennem Dyreriget kan vi følge, hvorledes Evnen til at foretage hurtigere og hurtigere Bevægelser forøges, hvorledes den kulminerer hos Rovdyret, for hvem de lynsnare Bevægelser er en Livsbetingelse. Ganske vist findes der en hel Dyreart – nemlig Insekterne – hvis Evner til at bevæge f. Eks. Vingerne er uden Sidestykke hos andre Dyr paa Jordkloden, men da denne Væsensart i Følge "Livets Bog" kun kan betragtes som Gæster paa Jorden, idet deres kosmiske Udviklingsbane kun midlertidig berører dennes Udviklingsbane, vil vi lade dem ude af Betragtning ved Sammenligningen med de Dyrearter, som i højeste Grad er beslægtet med Jorden og udtrykker dens Bevidsthed.

For at underlægge sig den ydre Verdens Energier var den Hurtighed Menneskenes Muskler var i Stand til at præstere ikke tilstrækkelig, og saa maatte man skabe denne Hurtighed og Kraft i Form af Maskiner, hvorved man naaede at overvinde den fysiske Modstand mod Vibrationsforøgelserne. Vi ser, hvorledes de første Dampmaskiner kun har Evne til at foretage forholdsvis langsomme Bevægelser og Akselomdrejninger. Men vi ser ogsaa, hvorledes denne Evne stadig stiger med Maskinernes Udvikling eller Forbedring, saaledes at de bliver i Stand til at gaa hurtigere og hurtigere. Vibrationerne forøges i Form af gjorte Omdrejninger pr. Sekund. Fra Plantens døgnlange Rundbevægelse, der næsten unddrager sig vore Sanser, fordi den foregaar i et Tidsinterval, som vi ikke har let ved at korrespondere med, og til Flyvemaskinpropellens Omdrejning, der foregaar i et saadant Tempo, at vi heller ikke her kan korrespondere med de enkelte Omdrejninger, men opfatter dem som en halvt usynlig, taaget vibrerende Skive, ser vi et Resultat af vor Evne til at underlægge os fysiske Energier.

Naar vi betragter selve Maskinernes fysiske Legemer i Form af deres Vægt set i Forhold til den Energi, de er i Stand til at yde, kommer vi ogsaa her til talende Resultater.

De første Maskiner var bygget store og grove i Forhold til den Energiydelse de kunde frembringe. Men jo længere Udviklingen gik frem, des større blev Maskinerne og des mere ydedygtige blev de. Men selv om de nok voksede i deres absolutte Størrelser, saa voksede deres Energiydelse endnu mere, saaledes at Maskinerne i Forhold til pr. ydet Hestekraft i Virkeligheden blev mindre og mindre. Vi er nu i Stand til at fremstille Motorer, der kun vejer 1 kg pr. ydedygtig Hestekraft.

Men at en Realitet som en Maskine bliver mindre i materiel Henseende, medens samtidig dens fysiske Energi forøges, vil jo igen være Udtryk for, at den repræsenterer finere Energier end de tidligere Maskiner. Og trækker man disse Udviklingslinier op og forlænger dem, vil vi jo ogsaa her naa et Punkt hvor Maskinerne forsvinder. Maskinerne er jo materielle Udtryk for Tanker, de er brugelige Mellemled mellem Menneskets Begær efter at omsætte bunden Tyngdeenergi i en Form, som er mere anvendelig som f. Eks. i Bevægelse. Det vil sige, at Maskinerne kun er en Hjælp, en Støtte for Tankekraften. Naar der nu opfindes en ny og forbedret Maskine, saa er dette jo et Bevis for at vor Evne til at tænke er forøget, er blevet større, men hermed er Tankekraften jo ogsaa blevet større, og en Forbedring af en Maskine maa principmæssig bestaa i at gøre den mere energiydende, d. v. s. lettere pr. ydet Energienhed.

Naar vi saaledes følger de Fakta, som allerede er tilgængelige for os, kan vi let i vort daglige Liv se, hvorledes Tankekraften stadig forøges, og det materielle Mellemled – Maskinerne – i tilsvarende Grad formindskes. Ved at videreføre dette Princip bliver det synligt for os, at vi engang vil naa et Stadium, hvor Maskinerne ikke mere er nødvendige, hvor vi alene ved Tankens Hjælp er i Stand til at omforme Energierne efter vort Ønske. Maskinerne har da kun været et midlertidigt men nødvendigt Hjælpemiddel i vor Tilværelses Kamp mod Energihindringer.

Vi er nu naaet igennem en Del af de Realiteter, der knytter sig til Maskinerne og har faaet et klarere Indblik i de Hensigter, der ligger bag deres Fremkomst og Benyttelse. Vi har ogsaa faaet konstateret, at Maskinerne ikke binder Menneskene til de materielle Bevidsthedslag, men tværtimod vil være en Hjælpefaktor af største Betydning i vor Udvikling fremad mod aandelige Verdener. Tekniken giver os samtidig derved et uomstødeligt Bevis for Menneskehedens Aandeliggørelse.

Man taler i vore Dage saa meget om Maskincivillisationen, Individernes Mekanisering o. s. v. Men denne tilsyneladende Tilbagegang er ikke en reel Tilbagegang, den er kun et midlertidigt disharmonisk Forhold mellem Individernes Moral og deres fysiske Virkeevne, idet den sidstnævnte gennem de senere Aar har faaet et Forspring overfor den Moral, der udtrykkes gennem Samfundets Love. Da vort nuværende Samfundssystem kun indenfor grovere Tilfælde af Uret, har Magt til at garantere Væsenerne en vis Retfærdighed, og denne Magt ikke udstrækker sig til at beherske Privatkapitalens Udnyttelse af den gennem Maskinerne skabte Mer-energi, bliver de opstaaede Fordele hovedsageligt forbeholdt enkelte Væsener, der derigennem opnaar en mange Gange fordoblet Evne til at holde andre Væsener nede paa et Slavestadie.

Men dette er jo kun et Bevis for, at Menneskene, selv om de nok skabte Maskinerne, paa Grund af deres endnu dyriske Bevidsthed, endnu ikke har tilstrækkeligt Herredømme over dem, til at benytte dem rigtigt. Da Maskinerne saaledes endnu til Dels fremtræder som ikke fuldt ud beherskede Energiformer, og ikke beherskede fysiske Energier netop er dem, vi fornemmer som Ubehag, ser vi her let Aarsagen til, at man ofte har henregnet Maskinerne til det saakaldte "Onde".

Før Maskinerne kan blive et Gode for hele Menneskeheden uden Undtagelse, saaledes at ethvert Menneske kan faa sin Andel af den umaadelige Energimasse, det ved Maskinernes Hjælp er muligt at fremstille, maa Samfundsforholdene altsaa forandres, og her kan jeg henvise til et nærmere Studium af "Livets Bog"s 4. Kapitel, hvor Principperne for den eneste mulige fornuftsmæssige Samfundsordning er optrukket.