Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Der vil derfor være den Forskel paa Fortidens og Fremtidens Mennesker, at medens Fortidens og det store Flertal af Nutidens Mennesker ikke føler noget "kosmisk Ansvar", vil Fremtidens Mennesker helt komme til at basere deres Liv paa et saadant Ansvar. Det er denne Menneskehedens Forvandling, det vil være Aandsvidenskabens Mission at fuldføre netop i Kraft af, at ingen som helst anden Form for Videnskab vil være i Stand til at afstedkomme denne Forvandling. Den materialistiske Videnskab kan, grundet paa sin særlige og for den absolut nødvendige Forskningsmetode, ikke give nogen som helst Ide om noget "kosmisk Ansvar", idet den udelukkende kun kan beskæftige sig med "timelige" eller "forgængelige" Ting. Den kan kun beskæftige sig med "det skabte", "det frembragte" i Universet. "Det evige", "det uforgængelige Noget" eller "Jeg", der skaber, frembringer, oplever og overlever Tingene eller "det timelige", kan den ikke have noget som helst med at gøre, fordi det er identisk med selve Evigheden og Uendeligheden. Men da Evigheden og Uendeligheden ikke kan vejes og maales, kan den ikke erkendes paa almindelig videnskabelig Vis igennem Maal og Vægt. En Forskning og Videnskab, der udelukkende er baseret paa Erkendelse af Maal og Vægt, maa derfor absolut afvise "Evigheden" og "Uendeligheden" eller det "Noget", der skaber og oplever Tingene og derfor ikke selv kan være Tingene, som noget, der i allerhøjeste Grad er "uvidenskabeligt", noget der ikke kan blive konkret Viden, hvilket i dette Tilfælde altsaa vil sige: Maal- og Vægtviden, der igen er det samme som Viden om Tid og Rum. Den materialistiske Videnskab vil i venligste Tilfælde kun indrømme Erkendelsen af "Evigheden", "det højeste Noget" eller "Skaberen" og "Opleveren" bag "det skabte" som en "filosofisk Spekulation" og i de mere gængse og uvenlige eller intolerante Tilfælde som ren Nonsens, Fanatisme eller Overtro, ja, ligefrem totalt benægte et saadant "Noget"s Eksistens. At Videnskaben derved i allerhøjeste Grad selv er "uvidenskabelig" og overtroisk, ganske uanset hvor stor en Autoritet, den saa end besidder med Hensyn til Maal- og Vægtfacitter eller Viden om Tid og Rum, fatter eller aner den ikke.

Nej, den højere Viden er ikke noget, man kan veje og maale sig til. Dens Facitter er ikke Størrelsesbegreber, hverken i Tid, Rum eller Hastigheder. At man ved Hjælp af tekniske og optiske Apparater stadig faar Evne til at se endnu større Rum, end man paa normal Maade med de fysiske øjne alene er i Stand til, forandrer ikke Sagen. Universets Gaade, Livsmysteriets Løsning vil derfor aldrig nogen Sinde blive tilgængelig eller synlig i et Mikroskop eller i et Teleskop. At man med Mikroskopet spalter Millimeteren op i Tusindedele og med Teleskopet udvider den fysiske Horisont Millioner og atter Millioner af Lysaar, gør jo kun den fysiske Verden saa meget desto større og mere besværlig at komme hinsides. Man vandrer stadig i "det skabte", i "det frembragte". Men noget, der er "skabt" eller "frembragt", kan umuligt være Løsningen paa "det skabte"s eller "det frembragte"s Mysterium. Saalænge den fundne Aarsag til noget, der er skabt eller frembragt, ogsaa kun er noget, der er skabt eller frembragt, er Skabelsesmysteriet ikke løst og den Hunger efter Viden om Livets inderste Aarsag ikke tilfredsstillet, der som en organisk Proces er til Stede i ethvert intellektuelt indstillet Menneske.

Igennem den store Indsats i Form af Forskning, samt Udviklingen af de for denne Forskning tjenlige tekniske, optiske Apparater, Mikroskoper, Teleskoper etc. bliver det til Kendsgerning, at der i Menneskeheden bor en aandelig Sult eller Hunger efter den absolutte Sandhed om Livet eller selve Livsmysteriets Løsning. Denne Sult er ikke et overfladisk forbigaaende Lune, selv om den af og til, grundet paa materialistiske Begær og Længsler, er fortrængt fra Individets dagsbevidste Overflade. Den bor dybt i Individets Psyke og vil vende tilbage atter og atter og først give sit Ophav Fred, naar dette er naaet frem til i vaagen dagsbevidst Form at besidde Livsmysteriets absolutte Løsning. Men en saadan permanent Sult eller Hunger kan kun eksistere som et Produkt af en organisk Funktion. Men naar der er en saadan organisk befordret aandelig Sult, vil der lige saa absolut være en tilsvarende aandelig Tilfredsstillelse eller Mættelse for denne Sult. Til hvilket Formaal ellers denne Sult? - Vi har endnu aldrig i noget Væsens normale Organisme været Vidne til en organisk Funktion, der ikke havde et Formaal. Den Hunger efter den absolutte Sandhed om Livet, som bor i Menneskene, vil altsaa ikke kunne standse, før den er tilfredsstillet. Men da den ikke kan blive tilfredsstillet gennem Facitter, der kun er Erkendelser af "skabte Ting", kan "skabte Ting" aldrig i noget Tilfælde være den endelige og fuldt tilfredsstillende Løsning paa Livets eller det levende Væsens Mysterium.

At Livsmysteriets Løsning eller den højeste Viden om det levende Væsen derfor absolut kun kan findes igennem en fra den materialistiske Videnskab afvigende særlig speciel Videnskab, bliver her til urokkelig Kendsgerning. Dens Fundament maa være en urokkelig Viden ikke blot om "Materien" og dennes Maal og Vægt, men den maa ogsaa i allerhøjeste Grad være en Viden om det "Noget", der kan opleve, veje og maale Materien. Saa længe Erkendelsen af dette "Noget" ringeagtes som en "uvidenskabelig filosofisk Spekulation", vil denne Ringeagt kompromittere sit Ophav som en Benægter af sit eget oplevende "Selv"s eller "Jeg"s Eksistens. En mere kompromitterende Overtro og fejlagtig Indstilling til selve Livsmysteriets Løsning eksisterer ikke. En saadan Benægtelse turde vel ogsaa kaldes "en filosofisk Spekulation", men den er ikke særlig flatterende for en Videnskabsmand eller et Menneske, der paa Materiens Omraade sidder inde med en guddommelig Viden, der sætter det i Stand til at veje Sol, Maane og Stjerner og med et let Tryk paa Knapper lader Millioner af Elementernes bundne Hestekræfter arbejde for sig, flytte Bjærge, Klipper og Floder og dermed har fjernet "Forbandelsen": "I dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød".