Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1934/8 side 125
<<  4:43  >>
Studiekresarbejdet over Livets Bog.
Ved Erik Gerner Larsson.
(Fortsat).
FEMTE TIME
"Livets Bog" Stk. 43–69.
61)  I hvilken Retning gaar Individernes Udvikling i den første Halvdel af en Udviklingsspiral?
Fra aandelige til materielle Tilstande.
62)  Og i den sidste Halvdel af en Udviklingsspiral?
Fra materielle til aandelige Tilstande.
63)  Hvorledes udtrykker Martinus det i de to foregaaende Spørgsmaal nævnte Forhold?
Som Individernes "nedadgaaende Bue" og Individernes "opadgaaende Bue".
64)  Hvad er disse to Buer i Virkeligheden identiske med?
Da Udviklingen igennem en Spiral danner Grundlaget for Oplevelsen af en overliggende Spiral, udtrykker de to nævnte Buer i Realiteten en uafbrudt opadgaaende Bane.
65)  Hvorledes udtrykker Martinus det evige Livs "Døgn"?
Som den Oplevelse af Tilværelsen, Individet er undergivet i en Udviklingsspiral. Dennes "mørke" og "lyse" Udstraaling udtrykker den højeste Oplevelse af Princippet "Dag" og "Nat". Et saadant "Døgn" har kun seks "Timer". Hver af disse "Timer" udtrykker et Tilværelsesplan. Disse "Timer"s "Minutter" udgøres af det enkelte Væsens lokale Liv, og "Sekunderne" udgør Individets enkelte Leveaar.
66)  Hvilken Proces maa den lyse Udstraaling fra det guddommelige Skabeprincip gennemgaa, for at den kan blive til virkelig Betydning for Jordmenneskene?
Den maa omskabes til Tankebilleder, der lige netop er tilpasset saaledes, at de ikke er for højt- eller for lavtliggende til at passere de nævnte Væseners Hjerne.
67)  Til hvilken Nytte er den i foregaaende Spørgsmaal omtalte "Tilpasning"?
Da de levende Væseners Hjerne kun er bygget til at kunne modtage Tankebilleder af en bestemt Styrke, vil alle Tankebilleder, der ligger over denne Styrke, flyde ud og blive til Fantasi, saavel som alle Tankebilleder, der ligger under denne Styrke, ligeledes flyder ud og bliver til Naivitet.
(Jordmennesket befinder sig saaledes med Hensyn til Oplevelse af Livet imellem to Poler, nemlig Naivitet og Fantasi. Medens den førstnævnte repræsenterer alt det, det forlængst er blevet bevidst i, repræsenterer den sidstnævnte i Almindelighed alt det, som det endnu ikke er i Stand til at fatte. Fantasien kan derfor ogsaa udtrykkes som en Pose, i hvilken Individet putter alt det ned, som det endnu ikke har Evne til at kunne begribe.)
68)  I hvilke Tankebilleder genfinder vi i Dag bl. a. Straalerne fra Skabeprincippets lyse Udstraaling?
I alle Former for "religiøse" Tanker. Der, hvor disse Tanker danner selvstændige Systemer, viser disse Systemer sig som identiske med det, vi forstaar som "Religioner", "Sekter", "Trossamfund" etc.
69)  Udløser det guddommelige Skabeprincip sig permanent eller periodisk?
Det guddommelige Skabeprincip manifesterer sig under alle Forhold periodisk eller rytmisk.
(Dette Spørgsmaal maa grundigt gennemgaas af Lederen, der bør ledsage sin Fremstilling med Eksempler taget dels fra det levende Væsens daglige Væremaade, dels fra Nationernes Væremaade, der netop meget levende udtrykker en bølgeformet eller rytmisk Udviklingsproces, og dels fra Jordmenneskets hele religiøse Udvikling, der jo ligeledes udtrykker en rytmisk Udløsning fra det guddommelige Skaberprincip.)
70)  Hvad udtrykker en enkelt Rytme fra Skabeprincippet?
En Impuls, der altid er stimulerende for Nyskabelse, er tilskyndende for Fuldkommengørelse af det levende Væsens Aandsliv.
71)  Hvorledes definerer De Begrebet "en kosmisk Verdensimpuls"?
En kosmisk Verdensimpuls er Udtryk for en fra det guddommelige Skabeprincip stammende Rytme eller Impuls, der paa det fysiske Plan bl. a. afslører sig bag det, vi i Dag forstaar ved Udtrykket "Verdensreligioner".
72)  Hvad vil det sige, at Jorden nu er i Færd med at modtage "en ny aandelig Verdensimpuls"?
Det vil sige, at den er Genstand for en stor ny Udløsning fra Skabeprincippets lyse Udstraaling, som i Lighed med tidligere Udstraalinger fra samme Princip vil komme til at stimulere og fuldkommengøre Menneskehedens Udvikling gennem Aartusinder.
73)  Er en "Verdensgenløser" indenfor det jordmenneskelige Samfund almægtig?
Nej, – en Verdensgenløsers Magt er altid begrænset og afstemt i Forhold til den Verdensimpuls han repræsenterer.
(Her maa Lederen paapege hvorledes Verdensaltet ustandseligt gennemstrømmes af Impulser, tilpassede saavel for Mikro- som Makrokosmos, samt hvorledes disse Impulser hver for sig repræsenteres af tilsvarende Genløsere, for Eks. Klodegenløsere, Solsystemsgenløsere etc.)
74)  Hvorledes vil De definere Begrebet "Afgudsdyrkelse"?
Begrebet "Afgudsdyrkelse" vil klarest være at definere som: Sand Gudsdyrkelse i Fostertilstand.
75)  Hvad danner Grundlaget for Begrebet "Overtro"?
En følelsesmæssig Oplevelse af en Genstand uden Kendskab til Genstandens intelligensmæssige Definition.
76)  Hvorledes kan det for Intelligensen bevises, at "Overtroen" har været en guddommelig Velsignelse?
Da Fortidens Mennesker var uden Evne til at overskue deres Verdensgenløseres virkelige Størrelse, ophøjede de dem til rene "Guddomme" og tilbad dem som saadan. Verdensgenløserne blev derved Guddommen synliggjort i en Skikkelse, der netop lige var afblændet saa meget, at den kunde blive samtlige Væseners religiøse Inspirationskilde og lysende Ledestjerne i deres midlertidige Afsnit i Udviklingens evige Bane.
77)  Hvorfor kunde Kristus' Lære ikke straks blive antaget af hans Samtid i sin virkelige ophøjede Form?
Fordi den i sine Krav kolliderede saa skarpt med den gængse Opfattelse af Begrebet "Moral".
(Her maa Lederen paavise den Udvikling samme Lære har maattet gennemgaa. Anvend de i Stk. 61 i "Livets Bog" brugte Tankebilleder.)
78)  Praktiseres Jesus af Nazarets Lære i Dag i Renkultur af Jordmenneskene?
Nej! Et virkeligt Studium af Jordmenneskehedens Væremaade i Dag vil afsløre, at denne endnu i meget stor Udstrækning er et Produkt af Udstraalingerne fra Skabeprincippets mørke Udstraaling.
79)  Hvorpaa beror en religiøs Sekts Værdi?
I Almindelighed paa dens Stifters aandelige Kvalifikationer.
80)  Hvad er i Almindelighed Hensigten med Dannelsen af en religiøs Sekt, – og hvad medfører denne Hensigt ofte?
Hensigten med Skabelsen af en religiøs Sekt eller Sammenslutning er i Almindelighed den at vinde Masserne for samme Sekts Opfattelse af Guddommen.
Resultatet heraf bliver hyppigt Intolerance mod anderledes tænkende.
(Jo mere dogmatisk bundne en Sekts Medlemmer er, desto mere intolerante overfor anderledes tænkende er de som oftest.)
81)  Hvilke Symptomer paa den ny Verdensimpuls bliver De bl. a. Vidne til ved at iagttage Livet omkring Dem i Dag?
Bl. a. paa de bag den moderne Form for Arkitektur, moderne Kunst og Musik virkende Kræfter, der alle maa identificeres som hørende under den ny Impuls' Virkninger.
(Her maa det naturligvis forstaas, at fordi en Ting er "moderne", behøver den ikke at være fuldkommen. Enhver Form for Nyskabelse indenfor de her nævnte Felter, maa gennemløbe en hel Række Stadier før de naar til den Kulmination, der almindeligvis udtrykkes som det "geniale". Hovedsagen er blot at erkende, at der har fundet en Kursændring Sted, og at denne Ændring tenderer helt andre Retninger end de hidtil fulgte.)
82)  Findes der andre Symptomer?
Ja, for Eks. har den stærkt stigende Intelligensudvikling, der igen koncentrerer sig i det, vi kalder "Videnskaben" forlængst ført Menneskene udover en Mængde forældede Forestillinger med Hensyn til Livets Opstaaen og Udvikling.
(Her maa Lederen ligeledes paapege den kolossale Forvandling Skoleundervisningen er undergaaet og bemærke for Eks. Filmens og Radioens store Nytte indenfor alt Oplysningsarbejde.)
83)  Findes der ingen Symptomer af ubehagelig Art?
Alle Former for store politiske Bevægelser og Omvæltninger og saa godt som alle Former for sexuelle Abnormiteter, ulykkelige Ægteskaber, Sindssyge etc. vil være at henføre under de ubehagelige Sider, der nødvendigvis maa opstaa, hvor gamle hævdvundne Traditioner og Begreber kolliderer med Straalerne fra Skabeprincippets lyse Udstraaling.
(Bør meget nøje uddybes.)
84)  Hvilken Forskel bliver der paa Verdensbilledet under den ny Verdensimpuls og under den gamle Verdensimpuls?
Medens Verdensbilledet under den gamle Verdensimpuls, grundet paa Jordmenneskets daværende primitive Intelligensstandard, kun blev manifesteret i brudstykkemæssige symbolske Ordformer, der var Strejflys over enkelte for dens Moral vigtige Punkter eller Emner i Verdensbilledet, – saa bliver samme Billede gennem den ny Verdensimpuls manifesteret i fuldt ud sammenhængende Tankerækker, synlig og tilfredsstillende for, ikke alene Jordmenneskets Følelse, men ogsaa for deres nu hurtigt voksende Intelligens og gryende Intuition.
85)  Hvad er i Dag det "eneste fornødne" for Jordmennesket?
Omskabelsen af det guddommelige Bud "Elsker hverandre" til medfødte naturlige Evner og Anlæg.
(Indenfor sit nuværende Liv maa det enkelte Jordmenneske søge at udvikle en Tolerance der i alle Livets omskiftelige Forhold tillader det at forstaa, at hvad der end sker, saa er alt til det bedste for det selv og dets Omgivelser, – kun igennem Træningen af en saadan dømmefri Tolerance gaar den hurtigste Vej til Opnaaelsen af en virkelig harmonisk Bevidsthedstilstand.)
86)  Hvad bliver det endelige Resultat af den ny Verdensimpuls' Virkninger?
Det endelige Resultat af den ny Verdensimpuls' Virkninger vil blive dette, at Jordmenneskets nuværende latente aandelige Evner bliver bragt frem til fuld Blomstring, saaledes at hvert enkelt Individ kommer til at sanse ligesaa let aandeligt som det i Dag sanser fysisk.
87)  Hvilken Livsbetingelse er det jordiske Menneske underkastet?
Delvis Dyrerigets og delvis det rigtige Menneskeriges.
 
(Bør nøje uddybes.)
SJETTE TIME
"Livets Bog" Stk. 69–77.
Ved Timens Begyndelse beder Lederen en af de tilstedeværende Deltagere give et kort Resume af de allerede tidligere gennemgaaede Kapitler, og en anden Deltager om at skildre Hovedfaktoren i X. 2. Derefter fortsættes som ellers.
88)  Hvad er Grundlaget for en virkelig Forstaaelse af det levende Væsens Fremtræden og nuværende Bevidsthedstilstand?
At forstaa den Livsbetingelse under hvilken de lever.
89)  Hvilke forskellige Former for Livsbetingelser møder vi indenfor Jordklodens Omraade?
Mineral-, Plante-, Dyre- og det begyndende rigtige Menneskeriges.
(Fortsættes).
 
 
Kommentar: De sidste tre punkter er omnummereret, da de oprindeligt havde numrene 89, 87 og 88.
  >>