Ældre Kosmos og Kontaktbreve

VERDENSGENLØSNINGENS MISSION AF I DAG

Ja, hvad bragte Menneskene til rent materielt eller fysisk at kunne skelne Materierne paa en saa fuldkommen Maade, at de i Kraft af denne Evne har kunnet gøre sig til Elementernes Beherskere, til Genier i materiel eller kemisk og teknisk Kunnen? - Var det ikke den materialistiske Videnskab? - Tror man, man vilde have naaet en saadan Position, hvis ikke man havde forladt naive Dogmer og overtroiske Forestillinger paa dette Felt til Fordel for realistisk Forskning og de herigennem indvundne Kendsgerninger? - Den materialistiske Videnskabs Metoder retter sig ikke efter Propaganda, men efter konstaterede Kendsgerninger. Tror man ikke, man paa det psykiske Omraade nu er naaet til det samme Stadium, altsaa et Stadium, hvor man ikke mere kan lade sig lede af Dogmer, suggererende Propaganda og overtroiske Forestillinger? - Tror man ikke, at Menneskene netop er udviklede nok til at kunne begynde at trænge ind til realistiske Kendsgerninger paa det psykiske eller sjælelige Omraade og derved blive fri af alskens partiske Paastande, Propaganda eller Forvrængninger af Sandheden? - Jo, Tiden er nu kommet, da Menneskeheden maa have Kendsgerninger i Stedet for Hypoteser, maa have Sandhed i Stedet for Camouflage, maa have Virkelighed i Stedet for Uvirkelighed.

Hvor finder det søgende Menneske eller den udviklede Forsker disse Kendsgerninger, denne Sandhed eller Virkelighed? - Der, hvor den materielle Videnskab fandt Virkeligheden eller Sandheden i de rent materielle Love, nemlig i selve Livets egen Beretning. Livet selv er jo den mest absolutte og paalidelige Fortæller og Afslører af den evige absolutte Sandhed. Naar Individet lærer at forstaa denne Livets egen Tale, er det hævet over Flokkens suggererende Propaganda, der altid vil være mere eller mindre uren, saa længe Flokken ikke bestaar af kosmisk indviede Væsener. Nævnte Propaganda vil indtil da mere have til Formaal at tjene Selvopholdelsesdriften end dette at være en Afsløring af den absolutte Sandhed. Flokkens Tale vil derfor her altid betyde en større eller mindre Forvrængning af Sandheden. Men det Væsen, der har lært at forstaa Livets egen Tale, er hævet over et hvilket som helst Medvæsens Synspunkt. Naar det af Naturen selv faar Svaret eller Løsningen paa Livets Mysterium som realistisk Kendsgerning, har det fundet selve Livets absolutte faste Punkt, er blevet et mentalt suverænt eller saakaldt "indviet" Væsen. Det kender Virkeligheden ved eget Selvsyn og kan derfor handle i Kraft af dette Selvsyn, der er det samme som Synet af de absolutte Kendsgerninger. Og det er saaledes Føringen af Menneskene til dette Selvsyn, der er Verdensgenløsningens Mission af i Dag.

De mekaniske Foreteelser i Naturen kan altsaa læses som blot og bar fysiske Udløsninger, der kun erkendes som "Stof" i bestemte Situationer eller Tilstande. Det er disse Situationer eller Tilstande, vi kalder Bevægelser, Vibrationer, Forandringsprocesser, Reaktioner, Hastigheder, Volumen, Porøsitet eller Tæthed eller Stoffets Fremtræden i fast, flydende, luftformig og straaleformig Tilstand. Alle disse Foreteelser er fra et bestemt Synspunkt kun et Spørgsmaal om Mekanik. Alle Facitter her erkendes i Maal og Vægt og bliver saaledes kun "Talfacitter". De giver udelukkende kun Oplysninger om Stoffets Maal og Vægt. Om dette Stof er "levende" eller "dødt", kan disse Talfacitter eller Maal- og Vægtanalyser umuligt i sig selv udgøre nogen som helst Bevisførelse for. Hvis man derfor, som den materialistiske Videnskab, kun erkender disse Talfacitter for at være de endelige eller afsluttende Facitter angaaende Livets Analyse, faar man intet som helst at vide om den indirekte Side ved de Foreteelser, der har afstedkommet de Bevægelser eller den Mekanik eller den stoflige Struktur, vi har udmaalt i Talfacitter. At et Menneske eventuelt vejer 75 kg, siger jo intet om det Menneskes Psyke eller Liv. En Sten kan ogsaa veje 75 kg. At et levende Væsens Puls giver saa og saa mange Udslag i Timen eller Minuttet er ogsaa kun et Energifacit eller et Udtryk for Mekanik, en Mekanik, som en Maskine eller Pumpe ogsaa kan bringes til at præstere uden derfor at være "levende". At man kan analysere eller opklare de vegetabilske saavel som de animalske Organismers Bestanddele som Muskulatur, Nerver, Hjerne, Hjerte, Lunger, Kirtler, Hud og Haar er ogsaa kun Udtryk for, at man i disse Analyser kun har fundet særlige mekaniske Funktioner, der omsætter Kemikalier til Stoffer eller Materier, vi kalder Kød og Blod. Dette Kød og Blod er saaledes kun kombinerede Kemikalier og udtrykker eller siger intet om den Aarsag, ved hvilken denne Kombination opretholdes. At vide, at Kød og Blod bestaar af de eller de Kemikalier og saaledes kun er særlige kemiske Forbindelser mellem Stoffer, løser intet Livsmysterium. Hvad er Resultatet da blevet af den rent materialistiske Forskning? - Det er blevet et overdaadigt Kendskab til Mekanik og Kemi, en genial Evne til at sætte sig ind i Hastigheder, Vibrationer eller Bevægelser. Ja, en saa genial Evne, at Væsenet her har kunnet efterligne selve Naturens Mekanik og Kemi og dermed til en vis Grad gøre sig til Herre over Elementerne. Men den psykiske eller usynlige Side bag Mekanikken og Kemikalierne eller bag Energiudfoldelsen kender de materielle Forskere intet til ud over dette, at de ved, at de selv eksisterer. Men at denne Eksistens skulde være baseret paa andet end tilfældige mekaniske og kemiske Udløsninger eller Reaktioner mellem Stofferne er for disse rent materialistisk indstillede Væsener ufatteligt. De tror, at det levende Væsens Identitet er en Kombination af Virkningerne af tilfældige Aarsagsmomenter mellem Stofferne. Naar disse Aarsagsmomenter paa ligesaa tilfældig en Maade opløses, eksisterer det levende Væsen i nævnte Stoffer ikke mere. Som vi her ser, har den materialistiske Videnskab ingen som helst Mulighed for at løse Livsmysteriet, der netop er noget andet og mere end blot og bar Mekanik og Kemi, Maal og Vægt.