Ældre Kosmos og Kontaktbreve

At en saadan Tilstand er Livets mørkeste Sfære, er selve "Helvede" eller "Dødsriget" bliver her til Kendsgerning. Intet kan vel være værre end at blive sin egen "Dødsfjende"? - Dette er selve den Situation, der skulde blive Følgen af "Nydelsen af Kundskabens Træ". Det er Opfyldelsen af Adams og Evas Vandring nedad i Forbandelsen og Mørket, ned i Kummeren og Lidelsen. Og det er Opfyldelsen af Historien om "Den fortabte Søn", der "æder sammen med Svinene", hvilket i Virkeligheden vil sige: Væsenet, der har menneskelige Evner, men kun bruger dem i dyriske Øjemed. Det er Historien om Dommedagen, der, hvor Forsynet "dømmer levende og døde" eller adskiller "Faarene" fra "Bukkene". Det er Beretningen om Undergangen af "Bukkene"s Domæne med dets Krig, Tortur, Gaskamre og Slavelænkning af andre Væsener. Og det er Beretningen om "Faarene", der gaar bort til Dannelsen af det rigtige Menneskerige, den "Ny Himmel og Jord i hvilken Retfærdighed bor". Dette "Faarene"s Domæne vil igen være det samme som den ny materielle Administration af Værdierne eller Livsgoderne i Verden og den ny aandelige eller psykiske Indstilling, der vil rejse sig paa Ruinerne af Dyrerigets Undergang i Menneskets Mentalitet, den Indstilling i hvilken Næstekærligheden er selvfølgelig Videnskab, Skønhed og Glæde.

Hvis man kender de Grundprincipper, paa hvilke Verdensstrukturen er baseret, bliver det ikke nogen vanskelig Sag for den udviklede, kosmiske Forsker at blive indviet i Menneskehedens Fremtid eller kommende Skæbne. Og vi ser af de bibelske Beretninger, at Maalet ikke er "Helvede", ikke er dette, at skufle "dø Døden", ikke er dette, at skulle leve i Landflygtighed udenfor Paradiset. Bibelen fortsætter sine symbolske Beretninger og bebuder stort Lys efter Mørket. "Evas Sæd" skal saaledes "knuse Slangens Hoved", og i "Abrahams Sæd skal alle Jordens Slægter velsignes", ligesom Bibelen ogsaa fortæller, at "Den fortabte Søn" atter kom hjem til Fædrenehjemmet og der blev modtaget med stor Glæde. Og endelig er der Beretningen om Jesus, der blev født og i alle Situationer, hvor almindelige Mennesker handlede forkert, handlede rigtigt. I alle de Situationer, hvor det var almindeligt at handle egoistisk eller til egen Fordel, handlede han absolut uselvisk eller til Fordel for sin Næste. Der, hvor han blev forfulgt, brugte han ikke Krigens Metoder, men fyldte sin Bevidsthed med den alkærlige og alvise Indstilling, "Fader, forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre". Og vi ser saaledes i dette Væsen Modellen for det Sindelag, der skal fjerne Krigen fra den menneskelige Tankessfære og hæve Jordmennesket op fra sin dyriske Tilstand, hæve det op over Djunglelovens Domæne. Om denne Kristus har levet eller ikke levet er totalt ligegyldigt. Den blotte Beretning om dette Væsens Liv er en kosmisk Afsløring af den Væremaade, der uundgaaeligt maa og skal læres eller tilegnes, hvis der overhovedet skal blive Fred i Verden. Har Kristus ikke levet, saa har i al Fald det Væsen levet, der er Ophav til Beretningen. Og for at kunne give en saa høj intellektuel Beretning eller Afsløring af et saa overvældende aandsvidenskabeligt Kendskab til Livslovene eller den kosmiske Struktur, paa hvilken den menneskelige Udvikling og Skæbnedannelse er baseret, maa man jo være hjemme i disse Tankearter. Har Kristus ikke levet, maa altsaa en anden Mand med samme højintellektuelle Bevidsthed som den, der tillægges Kristus, have eksisteret. Hvordan skulde saadanne højintellektuelle Tankearter eller denne Viden ellers være blevet til? -

Men rent bortset fra de bibelske Beretninger og Forudsigelser og det herigennem afslørede Kendskab til Verdensstrukturen eller Livslovene, vilde Menneskene alligevel af Omstændighederne blive tvungne til at vende deres Bevidsthed eller Tanke imod andre Oplysningskilder end de rent materielle. De maa saaledes vende deres Forskning imod de Dele ved dem selv, som i Dag er Mystik, hvilket vil sige: deres sjælelige eller aandelige Side, altsaa den Side ved dem selv, som de i Virkeligheden fornægter. De har som nævnt Viden nok paa det materielle Plan, hvor de til en vis Grad behersker Elementerne. Ja, denne Viden og den heraf følgende materielle Kunnen er i Virkeligheden alt for stor i Forhold til deres virkelige aandelige eller psykiske Kapacitet. De har som før nævnt "Menneskekunnen", men "Dyrebevidsthed". De kan betjene sig af saa umaadelige Kræfter som Atomspaltningen. Men tænk, disse Kræfter i et Væsens Besiddelse, der kun har Dyrebevidsthed med Hensyn til Forholdet til sin Næste. Tænk, hvis Løver og Tigre i Stedet for at betjene sig af stærke Tænder og Klør kunde betjene sig af moderne Skydevaaben, Mordmaskiner eller - Atombomber? -

Den sande Aarsag til den store og mørke Krisetilstand eller det Ragnarok, Jordmenneskeheden befinder sig i, er altsaa ikke et Livsrums- eller Landegrænsespørgsmaal, den er ikke et Økonomi- eller Vareproblem eller noget som helst andet af alt det, man i al Almindelighed opgiver som Menneskehedens Ulykke. Disse Foreteelser er blot den sande Aarsags eller det virkelige Ondes ydre Symptomer. At gøre sig immun overfor disse Symptomer fjerner ikke Aarsagen, men lader Mennesket blive ved med at være ulykkeligt eller sygt. Det virkelige Onde bag alle de ydre Symptomer er slet og ret kun et "Psykespørgsmaal". Det er et Spørgsmaal om Ransagning og Udrensning af den jordmenneskelige Psyke for Resterne af den fra Fortiden nedarvede "dyriske" Mentalitet. Den er et Spørgsmaal om Udvikling af en Videnskab paa det psykiske Omraade af et saadant Omfang, at Jordmennesket kan lære at beherske de sjælelige Elementer med ligesaa stor Sikkerhed, som det med den fysiske Videnskab kan beherske de fysiske Elementer. Ligesom den fysiske Videnskab har sat Jordmennesket i Stand til at lade Elementerne arbejde for sig og gøre det fysiske Arbejde let og givet det Bevægelsesfrihed paa det fysiske Plan indtil en saadan Grad, at en Jordomrejse nu kun er en Bagatel paa nogle faa Timer, saaledes maa Væsenet ogsaa gaa over til at udvikle en Videnskab paa dets psykiske eller aandelige Omraade, der kan lade de sjælelige Elementer eller Kræfter arbejde for sig og give det en saadan aandelig Bevægelsesfrihed, at en mental Rejse i Universet eller Verdensstrukturen bliver en Bagatel af en blot og bar Villiesindstilling.

Men ligegyldigt hvad man nu end synes: det jordiske Menneske er kommet lige i Nærheden af Grænsen ind til den mentale Sfære, hvor Livet ikke mere kan baseres paa Mordvaaben, Hævn eller Straf. Menneskeheden vil endnu faa nogle karmiske Rystelser, Millioner af Mennesker vil endnu blive dræbt eller lemlæstet, men ikke desto mindre er Menneskeheden paa Tærskelen til Fredens lyse Sfære. Man vil i disse sidste Blodbade og Drabsudfoldelser, Eksplosioner og Sammenbrud se hvorledes ikke blot Mordvaabnene er altødelæggende baade for en selv og for Modparten, men dette at blive Sejrherre er en Lidelse, en Tortur og et Besvær, der er endnu værre end det Besvær, man med Mordvaabnene troede at kunne beskytte sig imod. Det vil her blive til videnskabelig Kendsgerning, at Fred ikke kan baseres paa overlegen Magt, men udelukkende paa Ret, og at Magten absolut kun kan blive til Velsignelse der, hvor den beskytter Retten, hvilket igen vil sige: der, hvor den er et Værn imod de endnu i Væsenernes Psyke eller Bevidsthed eksisterende Rester fra deres fortidige dyriske Mentalitet. At bruge Magt uden Intellektualitet, hvilket vil sige: en Magt, der ikke er en Beskyttelse af Retten, men derimod er en Beskyttelse af Egoismen, skaber den største Dødsfare, et Individ kan komme i. Derfor vil det eneste fornødne for Jordmenneskeheden af i Dag være dette, at tilegne sig den højeste kosmiske Viden og Kunnen, der giver det Overblik over Brugen af Magt, der kan føre denne Brug til den højeste Velsignelse og dermed til at være eet med Verdensstrukturen eller Naturkræfterne. Der, hvor Magten er blevet til eet med Næstekærligheden i Mennesket, der er Freden. Der er Himmeriges Rige opstaaet paa Jorden. Der kan Livet kun eksistere som Lys, Kunst, Kærlighed og Glæde.

Men hvor faar Menneskene den Viden fra, der udelukkende gør Magten til en Beskyttelse af Retten og dermed garanterer Menneskeheden indtil hvert eneste enkelt Individ den absolutte intellektuelle Frihed og Beskyttelse mod al den egoistiske Natur eller mentale Djungle, der endnu har Domæne indenfor den jordmenneskelige Psyke og Opfattelsesevne, og som under mange Former for Camouflage sætter "Magten" som det højeste Moralbegreb og den heraf følgende Slavelænkning og Undertrykkelse af andre Mennesker som højeste politiske og religiøse Maal? - Hvordan kan Menneskene udvikle en Viden eller faa udvidet deres intellektuelle Horisont saaledes, at de kan gøre sig fri af denne Tilbedelse af Magten, fri af denne suggererede Dyrkelse af Bibelens "Antikrist"? - For man vil vel ikke paastaa, at "Antikrist" kan være noget andet end det modsatte af "Kristendom"? - Og ligesom "Kristendom" ikke er en Person, men en Lære om "Næstekærlighed", saaledes er "Antikrist" heller ikke en Person, men en organiseret Ideologi, der er en Modstand imod sand "Kristendom" og dermed imod selve Humaniteten eller Næstekærligheden. At denne Modstand af dens Ophav bliver camoufleret og udskreget som det højeste Samfundsideal og eneste berettiget Religion eller Politik er selvfølgeligt. Hvordan skulde dens Ophav ellers retfærdiggøre deres Magtsyge og derved faa tilranet sig det stærkt begærede totale Herredømme over alle Medmennesker og deres Mentalitet og Ejendom? - Hvordan skulde de paa anden Maade faa deres egoistiske Ønskedrøm opfyldt, den at se sig selv som Verdens Herrer? - Hvis ikke de i deres Magtsyge ved Hjælp af vældige Organisationer og Stabe af "Stikkere" eller "Angivere", samt Koncentrationslejre, Tortur og Henrettelser, Slavearbejde etc. "udrensede" Civilisationen for demokratisk Kultur og Tankegang, hvordan skulde de da kunne gøre sig Haab om at kunne "ensrette" alle Folkeslag, Racer og Ideologier til Fordel for deres diktatoriske Storhedsvanvid og egoistiske Magtbrynde? - Tror man virkelig dette kultur- og samfundsødelæggende Jag efter at fratage Menneskene al mental Frihed og Evne til med Hjerne og Hjerte at aabenbare Sandhed og Virkelighed kan danne Fundament for en virkelig varig Verdensfred? - Kan det være naturligt at forbyde Lærken at synge, Gøgen at kukke, Løven at brøle, Fisken at svømme og Planten at spire? Vilde det ikke være en Sabotage af Naturens Liv? - Hvordan skal et saadant Princip kunne danne Grundlag for Aand, Kultur og Fred? - Hvordan skal en Politik, der udelukkende kun er en Sabotage af Livet, en Plombering af Hjerne og Hjerte eller en Jerntæppeisolering af enhver individuel Intelligens og Følelse, der rager ud over Diktatorens Snæversyn, være organisk Demokrati eller Kommunisme? - Det er i sin Natur kun et Gangstersvælde, indenfor hvilket det betyder Døden for hver den, der ikke vil "stikke" eller "angive" sine naturlige, frihedselskende Medvæsener nedad og er slaveagtig krybende og ja-nikkende overfor de magt- og herskesyge Medvæsener opad imod Diktatoren eller Magthaverne paa Rangstigen.