Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Vi kan se dette Fundament i Form af det intime Samkvem, der i vore Dage er mellem Landene indbyrdes. Gennem Handel og Turisme, gennem Tidsskrifter og Film, gennem Radio og Færdselsmidler, har Tekniken allerede forlængst skabt sit internationale Verdensrige, hvor endog Sproget er internationalt, idet de tekniske Benævnelser ofte er ens hele Verden over, hvor en udviklet Grad af Handels- og Transportteknik foraarsager, at vi nærmer os dertil, at der, hvor en Vare er lettest og billigst at fremstille, der bliver den fremstillet, og der, hvor den begæres, der bliver den sendt til af den korteste og hurtigste Vej. Dette udgør i hvert Fald Grundprincippet i Handelstekniken, men naturligvis ser vi Afvigelser derfra ved at kaste et Blik ud over Tilstandene i Verden i Øjeblikket. Og med Hensyn til disse Afvigelser, nemlig de nuværende herskende Former for Afspærring ved Toldgrænser, Importrestriktioner o. s. v. er der kun det at sige, at disse blot udgør en midlertidig og unormal Tilstand, en Tilstand, der ikke er i Kontakt med Udviklingen og som atter, naar Menneskene har følt Ubehagelighederne derved i tilstrækkelig Grad, vil blive ophævet.

Ogsaa paa anden Maade gør Tekniken sit til at fremkalde internationale Følelser og Betragtningsmaader. Vi véd jo, at Begrebet Nationaliteter netop er blevet til paa Basis af de forskellige Livsbetingelser, som Folkeslagene i Tidens Løb har været underkastet. Disse forskellige Livsbetingelser resulterede i forskellige Former for Erfaringer, og disse forskellige Erfaringer affødte igen særprægede Evner og Anlæg, hvilke igen er de egentlige Grundaarsager til Racers og Folkeslags Forskellighed.

Men ved Teknikens Udvikling over hele Jorden, over saakaldte civiliserede saavel som over saakaldte uciviliserede Folkestammer, skabes der samtidig ens Erfaringer for de forskellige Folk, og denne ensartede Erfaringsdannelse afføder saa igen ensartede Evner og Anlæg, der atter bevirker, at Menneskenes Synspunkter, hvad enten man er Europæer eller Asiat, hvad enten man er sort eller hvid, bliver de samme, og dermed ser vi Begyndelsen til en ganske automatisk Udslettelse af Race- og Nationalitetsforskelle.

Vi vil nu nærmere gaa over til at betragte, hvorledes Tekniken i Form af Maskiner bliver Udtryk for voksende Beherskelse af den fysiske Energi og derved repræsentere en højere Viljeenergi.

Lad os først betragte, hvorledes et Individ i Dyreriget gennem sin egen Legemsorganisation er i Stand til at anvende og dermed beherske Tyngdeenergi. Tyngdeenergi er, som vi allerede véd, i Følge de kosmiske Analyser i sin Natur eksplosiv. Vi træffer den saa godt som i Renkultur i Ilden, der netop er Udtryk for en spontan Udløsning af Tyngdeenergi, der har været ophobet i bunden Form indenfor det paagældende Brændselsmateriale. Men nu foregaar Udløsningen af Tyngdeenergi indenfor de dyriske Legemskulturer ikke med samme Hastighed som i Ild, den udløses ikke med en 100 pCt. Styrke, idet den til en vis Grad er bundet af Følelsesenergien, der, som vi véd, er den Energi, der udgør Jordmenneskets næststørste Faktor ved Dannelsen af Legemskulturen. Vi véd, at denne Energis Natur er modsat Tyngdeenergiens, idet den har Evne til at sammentrække og binde de fysiske Energiers Eksplosioner.

Disse to Energier udgør saaledes Hovedfaktorerne indenfor Skabelsen af Menneskets fysiske Legeme, og det er Sammenspillet mellem dem, nemlig Følelsesenergiens Beherskelse af Tyngdeenergiens eksplosive brændbare Natur, der binder denne lige akkurat saa meget, at Forholdet viser sig som en langsom indre Forbrænding, der under normale Forhold hos Mennesket skaber en Legemsvarme paa ca. 37°. Det fysiske Legeme er saaledes undergivet en langsom Forbrænding og maa derfor stadig have tilført nyt Brændselstof i Form af Føde.

Denne Forbrænding er jo det samme som en langsom Udløsning af Tyngdeenergi og foraarsages som bekendt ved, at Legemet optager bunden Tyngdeenergi i Form af Kulstof og Brint i Næringsmidlerne, og gennem Lungerne optager Blodet Ilt. Ved Kulstoffets og Brintens Forening med denne Ilt skabes Betingelserne for Udløsning af den i Næringen bundne Tyngdeenergi, der da igen skaber det Energiforraad i Form af den dyriske Varme, som Individet kan benytte til at paavirke sine fysiske Omgivelser.

Hvis et Menneske nu løfter en Vægt paa 100 kg og bærer denne et Stykke bort, saa har det anvendt et vist Energiforbrug, en vis Varmemængde er omsat i fysisk Bevægelse, og denne Varmemængde er taget fra Legemets Varmeindhold. Den Underbalance, der ved haardt Arbejde derved fremkommer i Legemet, neutraliseres ved, at Aandedrættet forøges og bliver hastigere, man bliver forpustet, thi ved Aandedrættets Forøgelse bliver Blodets Iltning kraftigere, og dette foraarsager igen en livligere Forbrænding, hvilket jo er det samme som en større Udløsning af Tyngdeenergi, der saaledes atter binder Legemets Varmeindhold konstant.

Altsaa ser vi herigennem, at et Væsens "Jeg" gennem sin fysiske Legemskultur har en Evne til at optage Tyngdeenergi i bunden Form – nemlig Føde – og derefter delvis at frigøre denne Energi i Form af Varme og endelig igen at lade denne Varmeenergi inkarnere igen i bunden Form i de omgivende fysiske Genstande, d. v. s. at skabe, at arbejde.

Naar man f. Eks. løfter en Sten en Meter op fra Jorden, flytter "Jeg" et gennem sin Legemskultur saaledes en Del Tyngdeenergi over i denne Sten i bunden Form, og dette repræsenteres ved den Højde, hvortil Stenen er løftet, jo højere Stenen hæves, des mere Tyngdeenergi overføres og bindes der i den. I det Øjeblik, man slipper Stenen, og den falder til Jorden, udløses Tyngdeenergien igen i Form af Stenens Bevægelse, og denne Bevægelse omsættes igen dels i Form af Varme, der udvikles ved Stenens pludselige Standsning ved Jordoverfladen, og dels i den Masseforandring og Sammenpresning, Stenen foraarsager i Jordbunden, der hvor den rammer.

"Jeg"et har altsaa Evne til at flytte Tyngdeenergi fra en Form til en anden efter Forgodtbefindende. Gennem sine Organer eller sin Legemskultur kan det forvandle denne eksplosive Energi til Muskelkraft eller Bevægelse, som igen kan bære Individet selv hvorsomhelst det ønsker paa vor Klode. Bevægelsen er undergivet dets Skabeevne, dets Vilje. "Jeg"et kan igennem denne Form for Beherskelse af Tyngdeenergi opleve Livet i større Format, opleve Tid, opleve Rum, opleve sin egen Begrænsning af Vilje og opleve Begæret efter den ubegrænsede Vilje.

Kaster vi et Blik tilbage i Udviklingen til Planteriget ser vi, at Planterne langtfra er i Besiddelse af samme Evne til at omsætte Tyngdeenergien i Bevægelse, hvilket jo forøvrigt ogsaa er ganske naturligt, da disse Væsener tilhører et Plan, der endnu ikke har naaet ned til Dyrerigets kulminerende Tyngde. Vi ser ganske vist nok Former for Bevægelse hos Planterne, idet de vokser og drejer deres Blade og Stængler efter Lyset og Solen og ogsaa kan have enkelte andre instinktive Bevægelser, men disse befinder sig alligevel i Forhold til Dyrets Evne til at bevæge sig paa et, meget beskedent Udviklingstrin.

Først naar Planten er naaet saa langt frem i Udvikling, at dens fysiske Legeme kan bære dens Dagsbevidsthed, altsaa naar den er traadt ind i Dyreriget, har den samtidig faaet sin Vilje udviklet til at omfatte Tyngdeenergi i saa betydelig en Grad, at den er i Stand til at bevæge og flytte sit Legeme paa det fysiske Plan, og dermed er det fysiske Rum til en vis Grad underkastet dens Vilje.

Gennem Udviklingen i Dyreriget stilles der efterhaanden større og større Krav til Væsenernes Evne til Omformning af Tyngdeenergi i Form af Muskelkraft, idet Princippet "at dræbe" her er under sin største Udformning og netop til Opfyldelsen kræver overlegen Styrke og Kraft til Overvindelse af andre Individer.

Men naar Dyret naar hen til de laveste menneskelige Stadier – altsaa der hvor vore første Forfædre stod – byder Livet eller Tilværelsen endnu større Krav til den fysiske Ydeevne, ja efterhaanden saa store Krav, at Individerne ikke længere kan indfri disse ved Muskelkraft alene. Udviklingen bringer da med sig, at Individerne opdager, at de ved Hjælp af Redskaber eller Vaaben bedre er i Stand til at overvinde de af deres Tilværelses Energiformer, der viser sig for dem i Form af Hindringer eller Vanskeligheder.

Men ved Anvendelsen af Redskaber bliver vi jo netop Vidne til de første Stadier, hvor man anvender Tyngdeenergi indirekte og udenfor Legemskulturen, idet dette, at anvende et Vaaben, f. Eks. et Spyd, i Princippet er at lade noget af sin Muskelkraft, d. v. s. den i Form af Varme udløste Tyngdeenergi, overføres paa Kasteredskabet som bunden Bevægelse. Denne Bevægelsesenergi udløses igen ved, at Kasteredskabet rammer Byttet og sønderskærer det levende Væv, der byder Modstand.

Med dette, at have Evne til at lade Udløsning af Tyngdeenergi virke udenfor Legemskulturen, begynder saa den tekniske Udvikling. Her kan jeg iøvrigt ogsaa henvise til stud. polyt. Mogens Munch's Artikler i tidligere Numre af Kosmos, der netop viser den materielle Side af den tekniske Udvikling.

Men med den stadige Udvikling forøges ogsaa Tilværelsens Vanskeligheder for Individerne og for at overvinde disse stilles der stadig voksende Krav om Skabelse af større Energimængder. Den indirekte Udnyttelse af Legemets Udløsning af Tyngdeenergi kan i Længden ikke tilfredsstille de Forlangender som Udviklingen stiller, og saaledes naar vi da frem til den næste Face, nemlig den direkte Udløsning af Tyngdeenergi udenfor Legemskulturen, og vi er da naaet frem til Skabelsen af Kraftmaskinerne.

Her indenfor kan vi naturligvis ikke gaa i Detailler, men maa nøjes med at iagttage Principperne i de væsentligste Former.

De simpleste Former for Kraftmaskiner strækker sig fra Vejrmøller til Turbiner, men vi maa lade disse være ude af Betragtning i denne Forbindelse, da disse i Princippet kun overfører Luftens eller Vandets Bevægelse i koncentreret Form uden nogen egentlig Forandring af selve Energien.

Men lad os betragte Dampmaskinen. Her har vi et udmærket Eksempel paa, hvorledes Menneskene har naaet en vidtgaaende Evne i med Fordel at uddrage Tyngdeenergien af lavere Organismers Stof, nemlig Kullene, og lade denne Proces foregaa "kunstigt" d. v. s. udenfor sit eget Legeme.

Den Tyngdeenergi, der ligger bunden i Kullene – deres Energimængde – udløses ved deres Forbrænding. Den Varme der er Resultatet af Forbrændingen overføres til Vand, hvilket igen resulterer i dettes Udvidelse og Forandring til Damptryk, og dette Tryk bliver igen omsat i Bevægelse i Dampmaskinens Stempel, hvilken Energiform saa igen kan overføres til et Hjul, eller hvad man nu ønsker at benytte den til.

Men den Transformation af Tyngdeenergi, der her findes Sted, nemlig fra den bundne Form i Kul og til Stemplets Bevægelse, har den Mangel, at der, paa Grund af de mange Tempi Udløsningen foretages i, gaar den langt overvejende Del af den udvundne Tyngdeenergi til Spilde som ubenyttet Varme. Selv i de mest moderne Dampmaskiner andrager dette Tab over 80 %, saaledes at der i Virkeligheden kun udnyttes mindre end 20 % af Kullenes Energiværdi.

I den forholdsvise Evne til at udnytte Tyngdeenergi af Brændselet eller Føden staar det dyriske Legeme saaledes betydeligt over Dampmaskinen, idet dette kan udnytte henimod 50 % af Fødens Energiværdi.

Men selv om det fysiske Legeme er i Stand til langt mere intensivt at udvinde eller transformere Tyngdeenergi, saa vil de største Fordele alligevel være paa Dampmaskinens Side, idet det Brændsel den kræver er langt billigere end den Føde som et Menneske er nødt til at have, og samtidig har man den Fordel, at man ved at benytte Dampmaskiner kan koncentrere vældige Energimængde paa et Sted, hvilket ikke vilde være muligt ved dyrisk Muskelkraft alene.

Gennem Dampmaskinerne aabnedes der saaledes Menneskeheden Adgang til at frembringe umaadelige Mængder Energi, og endnu repræsenterer Dampmaskinen den mest benyttede Maade at producere Kraft paa, trods den analysemæssig set ganske primitive og indirekte Metode Udvindelsen af Energi foregaar paa.

Men en primitiv Metode at udvinde Energi paa, vil jo aldrig i Længden kunne blive eneraadende, idet al Udvikling gaar i Retning af Fuldkommenhed, og den uskønne og larmende Maade til Kraftudvindelse som Dampmaskinen repræsenterer med dens uhyre Spild af Energi i Form af Røg; der netop bestaar af Stoffer der ikke er blevet fuldstændig forbrændte, i Form af Damp, som betyder et stort Varmetab, og i Form af Spektakel, som foraarsages af Gnidninger, der igen repræsenterer et Energitab o. s. v., bevirker at dette Princip indenfor vort daglige Liv rent ubevidst vil virke paa os som Ubehag.

Derfor er vi allerede nu i vore Dage tilbøjelig til at betragte Dampmaskinen som temmelig gammeldags, navnlig naar den sammenlignes med de langt mere effektive Metoder vi nu har til Raadighed til at udløse Tyngdeenergi paa.

En saadan Metode, der er mere i Kontakt med vor Følelse af Behag, repræsenteres af Forbrændingsmotoren, idet denne er langt mere fuldkommen og direkte i sine Principper. Medens Udløsningen af Tyngdeenergien i Dampmaskinen foregaar udenfor Cylinderen, foregaar Tyngdeenergiens Udløsning i Forbrændingsmotoren direkte i selve Cylinderen. Og medens Udløsningen i Dampmaskinen foregaar som en forholdsvis langsom Forbrænding af Kullene, saa foregaar den i Forbrændingsmotoren spontant og øjeblikkelig, nemlig ved at Brændslet i Form af forstøvet Benzin eller Olie eksploderer, og disse Eksplosioners Kraft benyttes direkte til Overførelse af Bevægelse i Maskinens Stempel. Men naar man er naaet saa langt som til at kunne iscenesætte Eksplosioner af Stof – hvilket altsaa vil sige den øjeblikkelige fuldkomne Udløsning af Tyngdeenergi i Renkultur – og under fuld Kontrol lade disse Eksplosioner arbejde for sig, saa er vi her naaet til en næsten fuldkommen Beherskelse af Tyngdeenergiens groveste Former paa det materielle Plan. Indenfor dette Felt har Menneskene saaledes naaet en overfor Tyngdeenergien dominerende næsten 100 Procents Vilje.

Men denne spontane Udløsning af Tyngdeenergi i Form af Eksplosioner er endda i den nyeste Tid ført et Trin længere frem i en endnu mere koncentreret Form, nemlig i Raketprincippet, hvor Udløsningen af Tyngdeenergi ikke længere foregaar ved momentvise Eksplosioner, men udgør een eneste stedsevarende Eksplosion. Ganske vist er Forsøgene indenfor denne videreførte Forbrændingsmotor endnu kun i deres Vorden, og det er derfor for tidligt at dømme, om Raketflyvning eller anden Form for Transport efter dette System har nogen Fremtid for sig eller ikke. Men som ren principiel Udviklingsfaktor kan man alligevel bruge det, idet det viser Menneskets Vilje til at søge voksende Herredømme over Tyngdeenergiens fysiske Former.

Et af de Omraader hvor Menneskeheden ifølge sin Dyrenatur eller endnu uudviklede Følelsesbevidsthed ogsaa benytter sig af Tyngdeenergiens eksplosive Natur i Renkultur er ved dens Vaabenfabrikation, idet man her netop stræber efter at udnytte den højest tænkelige Form for Tyngdeenergiens dræbende Natur, hvad vi havde rig Lejlighed til at konstatere under Verdenskrigen. Ja man kan vel næsten sige, at paa dette Omraade har Tekniken mest intensivt sat sine Kræfter ind for at opnaa de størst mulige Resultater og den højeste Ydeevne, og her, indenfor Skabelsen af dødbringende Vaabenarter, er Menneskene da ogsaa naaet saa langt, at de ligefrem har naaet det geniale Stadium i at myrde deres Medmennesker.

Selv om Princippet med at udnytte den direkte Udløsning af Tyngdeenergi i Forbrændingsmotoren nok er langt mere i Kontakt med vore Ønsker, saa er det dog ikke fuldkommen. Denne Metode repræsenterer nemlig ogsaa, omend i langt ringere Grad end Dampmaskinen, Ulemper i Form af Støj og Lugt.