Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Indenfor Filosofien betragter man almindeligvis Aand og Stof som Modsætninger. De er en Del af Tilværelsens Dualisme paa samme Maade som godt og ondt, Lys og Mørke, de magnetiske Nord- og Sydpoler, de seksuelle Poler o. s. v. Dette Tilværelsens Tvedelings-Princip er det samme som det, vi indenfor Aandsvidenskaben kender under Betegnelsen Kontrast-Princippet.

Som bekendt taler man ogsaa om, at Aand inkarnerer i Stoffet. Det er dette, der sker, naar X-1 ved Hjælp af X-2 fremtræder som X-3 i den ydre Verden. Man staar da overfor et levende Væsen, hvor Jeg'et gennem Skabeevnen er manifesteret i et fysisk Legeme. Da Legemet opløses ved Døden, mens Jeg'et lever videre, giver dette yderligere Anledning til Understregning af det dualistiske Livssyn. Det er Aand og Materie, der skilles paany.

Imidlertid hævder Martinus et Sted i "Livets Bog", at X-1 og X-3 set fra et bestemt Synspunkt er identiske. Dette har sikkert i Begyndelsen forundret mange, og det slaar ogsaa Grunden væk under Dualismen. Men kan det da være rigtigt, at Aand og Stof er identiske? I saa Fald maa Dualismen forkastes til Fordel for det filosofiske Begreb, der hedder Monismen, d. v. s. Altets Enhed.

Der kan her være Grund til at understrege, at okkult Filosofi altid er gaaet ind for Monismen, og Martinus' geniale kosmiske Analyser gør det naturligvis ogsaa. Men hvad bliver der saa af det uundværlige Kontrastprincip? Det skal vi vende tilbage til senere. Her skal blot antydes, at Dualismens to hinanden modsatte Principper i Virkeligheden er een og samme Ting set fra to forskellige Udsigtspunkter.

Den materialistiske Videnskab giver sig ikke af med Aandsforskning. Den holder sig til det saakaldte "livløse Stof". Ganske vist har forskellige dybere tænkende Videnskabsmænd fundet sig selv i et Dilemma derved, at Grænsen mellem det levende og det døde synes at blive stedse mere og mere udflydende. Ja, enkelte "Kættere" har endog dristet sig til at antyde, at Stof maaske kunde tænkes at være materialiseret Aand eller Tanke!

Allerede i 1888 havde den kendte Okkultist, Madame Blavatsky, Dristighed nok til at paastaa, at alt Stof i Virkeligheden bestaar af Energi. I videnskabelige Kredse var dette naturligvis en taabelig Tanke. Man vidste jo, at Materien rent kemisk kunde opdeles i forskellige Grundstoffer, som ikke lod sig yderligere opdele. Ikke desto mindre begyndte man senere at tale om Molekyler, Atomer, Elektroner, Protoner og – Energikvanter! Sandelig, om man ikke i Dag maa indrømme, at Stof bestaar af vibrerende Energiformer! Den okkulte Indsigt var altsaa ikke helt ved Siden af – og langt hurtigere.

Længere er den materialistiske Videnskab ikke kommet, og den kommer heller ikke videre uden derved at havne i Aandsvidenskaben. Ganske vist kan man godt gaa endnu længere ned i Mikrokosmos og opdele Energikvanterne i nye Betegnelser, men det vil ikke bringe noget principielt nyt. Resultatet bliver det samme, hvad enten man forsker nedad i Mikrokosmos' Uendelighed eller opad i Makrokosmos' tilsvarende Uendelighed. En gammel okkult Sætning siger jo ogsaa: "Som foroven saaledes ogsaa forneden" og omvendt.

Den materialistiske Videnskab har altsaa endnu ikke løst Stoffets Gaade, selv om enkelte af dens mest beaandede Repræsentanter rent intuitivt synes at have skuet lidt af Sammenhængen. Professor Niels Bohr har saaledes forsigtigt talt om Individualitet hos Atomerne, og andre Forskere har endog dristet sig til i denne Forbindelse at nævne Guds Navn. Men meget forsigtig skal man jo være, for Gud har jo intet med Videnskab at gøre (!).

Heldigvis behøver den, der gerne vil vide mere, ikke at blive staaende her. Takket være Martinus' kosmiske Analyser ligger hele dette interessante Problem nu løst for enhver, der vil unde sig selv den intellektuelle Nydelse, det er at sætte sig ind i disse geniale Udredninger. Det hele findes i en Nøddeskal i Stykke 504 i "Livets Bog"s 2. Bind. Det fremgaar heraf, at Stof er X-1 set i særlige Perspektivforhold.

Altsaa er det rigtigt, at X-1 og X-3 paa en Maade er identiske. Aand og Stof er eet og det samme. Monismen er en Virkelighed. Rent bogstavelig talt gælder det dog kun for det tænkte umanifesterede Univers. Som bekendt er Universet jo netop manifesteret, da enhver Sansning og Oplevelse af Livet ellers vilde være umuliggjort. Manifestationen sker gennem X-2, der som bekendt ogsaa kaldes Skabeevnen. Ved dennes Funktion opstaar Perspektivprincippet, der igen danner Basis for Kontrastprincippet eller Dualismen. Og dermed skulde Svaret være givet paa de i Artiklens Indledning opstillede Spørgsmaal.

Stoffets Gaade er løst. Materien er manifesteret Aand eller Bevidsthed set i et bestemt Perspektivforhold, og Manifestationen sker gennem Skabeevnen. Naar vi ikke opfatter Stof som Aand, skyldes det, at vore Sanser takket være Perspektivprincippet kommer til illusoriske Resultater. Hvor paradoksalt det end kan lyde, saa er dette en Nødvendighed. Kontrastprincippet er nødvendigt for al Sansning, og som Martinus har paavist i "Livets Bog", giver Illusionerne netop den Kontrast til Virkeligheden, som gør Sansning mulig. Det absolutte eller umanifesterede kan ifølge Sagens Natur ikke sanses.

Store Okkultister har gennem Tiderne altid hævdet, at alt Stof var levende, og at hele Universet var eet Liv. Men Martinus er den første, der paa dagklar Maade har analyseret det hele for os, saa al Taage viger, og naturligvis er han kommet til samme Resultat. Der er altsaa alligevel noget om "Atomernes Individualitet" og den tvivlsomme Grænse mellem dødt og levende. Alt er levende. Alt er Guds Aand eller Bevidsthed, hvori vi alle "lever, røres og er".

Og saa genialt er det arrangeret, at Aanden takket være Perspektivprincippet fremtræder i en lang Række Former for Materie, som derved bliver egnet til at være Byggestene for de mange Tilværelsesplan og Spiralkredsløb i baade Mikro-, Mellem- og Makrokosmos. Jeg'et i underliggende Spiraler fremtræder i højere Spiraler rent sansemæssigt som Stof. Derved faar ogsaa Jeg'erne i de højere Spiraler Inkarnationsmuligheder, d. v. s. kan betjene sig af en fysisk Organisme. Og saaledes op gennem Spiralerne.

Jeg'erne optræder paa denne Maade i to Roller, nemlig baade som X-1 og som X-3, men naturligvis ikke i samme Spiral samtidig. I en lavereliggende Spiral er det inkarneret Liv, men i overliggende Spiral er det en Del af det Stof, som andet Liv inkarnerer i. Her er Forklaringen paa, at Stoffet kan optræde som en Gaade, fordi det paa een Gang er baade Aand og Materie (men aldrig i samme Spiral). Det er et rent Sansespørgsmaal, hvordan vi opfatter det, og det vil igen sige, at det er Perspektivprincippet, der spiller os et Puds, indtil man forstaar dets Funktion.

Man vil efterhaanden forstaa, at alt er Aand eller lutter Jeg'er med en Skabeevne. Andet eller mere eksisterer absolut ikke i Tilværelsen. Man kan ogsaa kalde det GUD. Saaledes aabenbares det, at alt Liv er Guds Liv. Ogsaa det saakaldte livløse Stof er Guds Liv. Selv Studiet af Stoffets Gaade fører til Gud, til Panteismen – dette ædle og sublime Gudsbegreb, som gør enhver Skabning til en Broder og til en Aabenbaring af DEN HØJESTE.