Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1947/8 side 14
Til Omslagsbilledet
Indenfor de forenede nationers mange institutioner er der en, der som titel bærer bogstaverne ICEF – hvilket staar for: International Children Emergency Fund, det internationale børnehjælpsfond. Vi bragte i sidste nummer af bladet en lille notits om denne institution i anledning af, at dens europæiske chef besøgte København.
Krigen, der for alle var frygtelig, var maaske værst for de mange hundrede tusinder af børn, der maatte vokse op under rædsler og ulykker, under mangel paa de mest elementære livsnødvendigheder. Vort omslagsbillede, der er hentet fra en af de forenede nationers publikationer, viser to smaa brødre, den ældste er 7 aar og den yngste 2, som i et aar har været helt forældreløse. Faderen faldt i krigen, moderen døde for et aar siden af tuberkulose, og siden har de strejfet rundt for at finde sig lidt føde og husly, hvor det var muligt. Og deres skæbne er ikke enestaaende; der findes i europa og det fjerne østen i alt 60 millioner børn, der lider nød!