Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Astrologien baserer sine Slutninger paa Horoskopet. Et Horoskop er en grafisk Fremstilling af Himmelstillingen paa et bestemt Tidspunkt og set fra et bestemt Sted.

Et Horoskop bestaar kort fortalt af en Cirkel, der er delt i 12 ligestore Afsnit for hvert af de 12 Dyrekredstegn, der saaledes fylder 30 Buegrader hver og indtegnes i den Rækkefølge, hvori Solen passerer dem under sin aarlige Vandring fra Foraarsjævndøgn til Foraarsjævndøgn. I denne Figur afmærkes de nøjagtige Positioner for Solen, Maanen og de syv*) Planeter paa det ønskede Tidspunkt (til dette Brug anvendes særlige astronomiske Tabeller, de saakaldte Efemerider, indeholdende Planetstillingen for hver Dag i Aaret eller i en Aarrække). Endelig indtegnes Horizontens Stilling, set fra det paagældende Sted, saaledes at det fremgaar, hvilken Del af Zodiakalen der befandt sig over og hvilken under Jorden paa det omhandlede Tidspunkt. Horizontens østlige Skæring med Zodiakalen (Ascendenten) angiver, hvilket Punkt af denne der netop var i Færd med at stige op over Synskredsen i det omhandlede Øjeblik og er det vigtigste Punkt i hele Horoskopet. Endelig inddeles efter en særlig trigonometrisk Fremgangsmaade hele Omkredsen i 12 Sektorer, udgaaende fra Ascendenten mod Øst, de 12 saakaldte astrologiske "Huse".

Den astrologiske Paastand, der vel at mærke ikke paaberaaber sig nogenslags Aabenbaring men gør Krav paa at være bevist gennem talløse Erfaringer, gaar nu ud paa, at der knytter sig ganske bestemte Egenskaber – positive eller negative – til saavel de 12 Zodiakaltegn, de 9 bevægelige Himmellegemer og de 12 "Huse". Hvilke af disse Egenskaber, der bliver bestemmende for det enkelte Menneskes Karakter, Evner, Skæbne osv., afhænger af Horoskopets Konstellationer i Fødselsøjeblikket. Dette Tidspunkt er altsaa efter den astrologiske Lære af en altoverskyggende Betydning for Personligheden, en Paastand, der ikke er indlysende, men som baserer sig paa Erfaringerne. Da Ascendenten som Følge af Jordens Rotation om sin Akse bevæger sig fra Tegn til Tegn med en Fart af gennemsnitlig 15 Grader i Timen, forstaas det, at Fødselsstunden maa kendes ret nøje, for at et rigtigt Horoskop kan stilles. Forskellige Metoder eksisterer dog til Korrektur af Fødselstidspunktet, hvor dette ikke kendes tilstrækkeligt nøjagtigt.

Som det vil forstaas, bliver der da et anseligt Antal Faktorer at tage i Betragtning, naar Himmelfiguren skal tydes, nemlig følgende fire Grupper:

Alt ialt bliver der mellem 50 og 100 Enkeltheder at tage Hensyn til i Horoskopet, der hver især maa undersøges nøje, før det astrologiske Facit kan uddrages. Den astrologiske Tydning bestaar saaledes af to Dele: en Analyse af hver eneste af Horoskopets mange Detailler og en Syntese af de udvundne Resultater.

Den, der kender sit Horoskop (ræsonnerer Astrologien) og forstaar at benytte sig af det, spiller ikke mere med blind Makker. Han ved, hvor han skal sætte sine Kræfter ind med bedst Udsigt til Resultat. For ham er Horoskopet paa een Gang en Appel til at realisere dets bedste Muligheder og en Advarsel mod at styrte sig ud i frugtesløse Eksperimenter.

Den hyppigste Indvending mod Astrologien er, at den er overflødig, idet det enkelte Menneskes Karakter, Evner osv. og derigennem ogsaa hans Skæbne fyldestgørende forklares ud fra de Indflydelser, han er underkastet gennem Arv og Millieu.

En anden Indvending mod Astrologien gaar ud paa, at den ikke passer til vort fysiske Verdensbillede. Vi har lært, at Jorden ved ufattelige Afstande er skilt fra selv sine nærmeste Naboer i Rummet, Afstande, hvorover ingen Form for Indflydelse synes at kunne gøre sig gældende paa psykiske Omraader. Tilmed kender Fysikken ingen Arter af Svingninger eller Straaler, der kan begrunde en saadan Indflydelse. Saa rigtigt dette end er, maa det fremhæves, at den Omstændighed, at Kausalsammenhængen mellem Stjærnernes Gang og Menneskeskæbnerne indtil Dato er uforklarlig, ikke bør afholde Videnskaben fra at beskæftige sig med den, naar den alligevel synes at eksistere. Al Naturvidenskab bestaar jo i at udregne Lovene for Sammenhængen mellem forskellige Fænomener, ogsaa selv om disse Sammenhænge ikke kan begrundes logisk. At Kompasnaalen paavirkes af den elektriske Strøm var ikke paa Forhaand til at vente og lader sig neppe den Dag i Dag fuldtud forklare. En Tilfældighed førte til Opdagelsen, og ud af denne Tilfældighed voksede uanede videnskabelige Fremskridt.

Den moderne Astronomi, der jo mere eller mindre direkte er Astrologiens Grundlag, tager i udstrakt Grad Teknikken i sin Tjeneste. Her ses et Apparat, der automatisk tæller Stjernerne og samtidig maaler deres Lysstyrke. Det anvendes ved Harvard Observatoriet i Amerika.