Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvorfor er der saadant et Mørke i Verden? - Hvorfor befinder det levende Væsen sig ikke permanent i en Lysets Epoke? - Hvorfor skal Gudesønnen opleve sig selv som forladt af Gud? -

For at kunne forstaa dette er det nødvendigt, at man gør sig begribeligt, at Livet er en uendelig Serie af Gentagelser af eet og samme Princip. Dette Princip yttrer sig som "Kredsløb". Disse Kredsløb begynder at blive synlige for os i Mikrokosmos og tabes af Syne i Makrokosmos. Selv udgør vi et Kredsløb midt imellem disse to Yderpoler. Dette vort eget Kredsløb hedder i mit Hovedværk "Livets Bog": "Mellemkosmos".

Efter Oplevelsen af disse to Kredsløbs mange Gentagelser naar vi frem til et endnu større Kredsløb, ja, det er saa stort, at et levende Væsen i heldigste Tilfælde kun oplever eet eneste af disse med sin nuværende fysiske Livsoplevelsesevne eller fysiske Organisme. Men til Gengæld er Oplevelsen af dette Kredsløb ikke, som Oplevelsen af de andre Kredsløb, en "ydre" Foreteelse. Den udgøres af Individets eller det levende Væsens eget indre Liv. Dette Kredsløb er selve det levende Væsens værende eet med Kredsløbet. Det er Kredsløbsprincippets egen Inddeling eller Udformning af det levende Væsens Livsoplevelsesstruktur. Her er det ikke Planterne, Skovene, Sollyset eller Klimaet udenfor Organismen, der er underkastet Kredsløbets Udprægning, men her er det selve Individets egen Villieføring og Tankegang eller selve dets Livsoplevelsesevne, der bliver præget af Kredsløbets Principper.

I et saadant Jordliv faar det jordiske Menneske et temmeligt godt Indblik i Kredsløbets Struktur. Foruden de mange tusinde Gange, det oplever det i Form af Døgn, og de fire eller fem Snese af Gange, det oplever det i Form af Aarskredsløbet, oplever det altsaa det samme Kredsløb fundamentalt i sit eget Liv, i sin egen indre Tankeverden. Men det er ikke blot disse her nævnte Kredsløb, det bliver Vidne til eller oplever. Ved nærmere Iagttagelse viser det sig, at alt, hvad der eksisterer af Stoffer eller Materier, befinder sig i Kredsløb. Det er ikke blot Stjernernes og Klodernes Gang, der udgør Kredsløb, men det er absolut alt uden Undtagelse, lige fra Vanddraaben til den haardeste Diamant. Alle Stoffer udgør saaledes i Øjeblikket et eller andet Stadium i et Kredsløb. Hvad er den blaa Himmel, hvad er de mørke og hvide Skyer, hvad er Aften- og Morgenrøden? - Er de ikke netop Vand paa et Stadium i sit Kredsløb? - Er det ikke netop det samme Vand, der undertiden passerer Rendesten og Kloak for paa et senere Stadium at nydes af de levende Væsener som krystalklart Drikkevand eller som frisk Luft eller Ilt for Blodet? - Er det ikke ligesaa med alle de andre kendte Materier i vort daglige Liv? - Er ikke de forskellige Mineralier: Guld, Sølv, Kobber og Jern Udtryk for Stoffer i et bestemt Afsnit af et Kredsløb? - Kan ikke alle disse faste Stoffer fremtræde i flydende og dampformig Tilstand? - Er ikke alle de fysiske Stoffer holdt i bestemte Tilstande i Kraft af Temperatur? - Kan ikke alle flydende Stoffer blive faste og alle faste Stoffer blive flydende eller luftformige i Kraft af Temperatursvingninger? - Der findes saaledes ikke noget som helst Stof, hvis nuværende Tilstand er absolut uforanderlig: Alle Stoffer er underkastet Foranderlighed og opretholdes kun i en midlertidig Tilstand af en ligesaa midlertidig særlig Temperaturtilstand. Ved denne ydre Tilstands Foranderlighed omdanner altsaa enhver Materie- eller Stoftilstand sig. Denne Stoffets Foranderlighed eller Omdannelse er saaledes en bunden Form, opretholdt af særlige bestemte Love. Og samme Foranderlighed bliver altsaa Betingelsen for det levende Væsens Oplevelse af Livet. Eksisterede den ikke, vilde der heller ikke kunne eksistere nogen som helst Form for Skabelse og dermed heller ingen som helst Form for Oplevelse af Liv, ligesom enhver Form for Timelighed ogsaa totalt maatte være udelukket.

Det levende Væsens Livsoplevelse er saaledes udelukkende en Oplevelse af Stoffernes (dets egen Organismes saavel som Omgivelsernes) forskellige Stadier i Kredsløbet. Det er derfor, at ingen kan blive ved med at være evigt unge eller gamle, evigt være i Barndom eller Manddom. Alle levende Væsener vil hver især uundgaaeligt evigt befinde sig i et skiftende Stadium af Livsopfattelse, et Stadium der er i Færd med at løbe mod sin Afløsning af et andet Stadium og kan derfor kun være midlertidig. Da Stofferne ikke kan blive til "Intet", ligesaa lidt som de kan komme af "Intet", kan der altsaa ikke eksistere nogen absolut Forgængelighed indenfor Stoffernes eller Materiernes Omraade. Al tilsyneladende Forgængelighed er kun Stoffernes Overgang fra et Stadium til et andet, fra en Tilstand til en anden. Dette betyder naturligvis ikke, at samme Stof er ligesaa synligt i det nye Stadium i Kredsløbet som i det gamle. Ja, det kan endog undertiden være helt usynligt i nogle af Kredsløbets Stadier. Naar Vandet f. Eks., fra at være temmelig realistisk synligt, fordamper og overgaar til sin højeste luftformige Tilstand og ikke mere kan ses som Damp, er det blevet usynligt for det fysiske øje. Paa samme Maader bliver alle Stoffer fysisk usynlige, naar de er overgaaet til Kredsløbets fjerde Volumenstadium, nemlig den straaleformige Tilstand, der igen er den samme som den, der igennem Religionen betegnes som "aandelig".

Nu vil man maaske her fremhæve, at et Hus dog kan blive forældet og forgaa og saaledes helt ophøre med at eksistere, selvom de Stoffer eller Materialer, det bestod af, bliver ved med at leve videre i andre Former. Ligeledes forgaar alle andre af de synlige Ting i Verden, selvom Stofferne stadigt kan leve videre i andre Former eller Ting. Tingene kan derfor forgaa. Ja, det er ganske rigtigt, men denne Forgængelighed har ikke noget med "Liv" at gøre. Huset har aldrig nogen Sinde været "levende". Og alle de andre synlige Ting, som var blevne til, bygget op af Naturen eller af de levende Væsener, har i sig selv heller ikke noget absolut "Liv". De udgør jo kun Materiekombinationer i den eller den Form. Og det er saaledes i Virkeligheden kun "Formen" eller "Kombinationen", der er forgængelig. Men selve "Formen" har jo aldrig været "levende". At en Samling Materie udgør en Kvadrat eller en Kugle betyder jo ikke, at Kvadraten eller Kuglen er "levende". Nævnte to Foreteelser er blot synlige, saalænge Materien holdes bunden i disse to særlige Former. Men enten Materien ligger hen som Kaos, eller som organiseret i særlige bestemte Bunker eller Former betyder jo ikke at Formen har "Liv". Om en Marmorblok fremtræder i en af en genial Kunstner fremtrædende KvindeskikkeIse, eller den stadig ligger hen som en Stenmasse i Jorden, forandrer ikke noget som helst i selve Marmoret i Retning af virkeligt Liv, hvilket vil sige: i Retning af at give Marmoret Sanse- og Tænkeevne. At man paa en Kunstudstilling siger om den udførte Marmorskikkelse, at "den har meget Liv", betyder jo ikke at denne Udtalelse skal opfattes bogstaveligt. Thi i saa Fald maatte Marmorskikkelsen kunde træde ned af sin Sokkel og spa sere rundt og hilse paa sine Beundrere. Marmoret i Skikkelsen er ligesaa dødt i Form af den kunstneriske Figur, som det var i sin uforarbejdede Tilstand i Jordens Skød. Og selve den Figur, som Marmoret var Materiale til at udtrykke, er ogsaa noget, der aldrig i absolut Forstand har haft "Liv". Nævnte Figur er kun en Tanke fra Kunstnerens Tankeverden, aabenbaret udadtil for Omgivelserne ved Hjælp af Marmoret. Dette er blevet en Slags Blæk, hvormed Kunstneren har udtrykt sin Mening. Det samme er jo Tilfældet med enhver anden Form for Skabelse. Den repræsenterer altid noget andet og mere end det, den er. Alle Skabelser eller Frembringelser er saaledes i sig selv ikke noget "Liv", men udtrykker blot deres Ophavs Tanker og Villie og er dermed disses Tilkendegivelsesmidler for "Liv".

Stoffet eller Materien kan saaledes aldrig blive andet end det Materiale, ved hvilket selve "Livet" udtrykker sig. Da det i sig selv, som før nævnt, er uforgængeligt og kun kan være Forandring underkastet, og da Formerne, som dannes ved Hjælp af Materien, heller ikke har noget Liv, maa vi her erkende, at der eksisterer noget andet i Tilværelsen end netop Materie og Former, nemlig, det "Noget", som oplever og konstaterer "Materien" og igennem denne skaber "Formerne". Da dette "Noget" ikke kan være "Materien" og heller ikke kan udgøre "Formerne", idet det som "Formerne"s Skaber maa have eksisteret før disses Skabelse, kan dette "Noget" ikke være frembragt, men maa have en "evig" Eksistens. Og da det er det eneste i Tilværelsen, der kan være "levende", maa dette over Materie og Former eksisterende "Noget", saaledes være det samme som Jeg'et i ethvert levende Væsen. Dette Jeg er altsaa identisk med et "evigt Liv".