Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Man har ofte benævnt vort Aarhundrede "Teknikens Aarhundrede", og dette er da heller ikke uden Grund. Aldrig før under nogen tidligere kendt Periode har Menneskeheden med en saa imponerende Intensitet som nu forstaaet at udnytte de i og paa Jorden værende fysiske Materialer og Energiformer, aldrig før har Menneskeheden i den Grad været indspundet i et Net af teknisk Kunnen, som paa mange Omraader binder Nationerne sammen og skaber en Enhedsudfoldelse paa Jordkloden, der forhindrer Menneskene i at isolere sig ud i individuelle Særgrupper, hvis Dannelse af Ego-Interesser vilde hæmme Kontakten med den øvrige Verdens Mennesker.

Den tekniske Videnskab og dens Resultater griber ind i vort Liv hver Time paa Dagen, den er efterhaanden blevet en Vanebevidsthed hos os, og vi vilde staa næsten hjælpeløse, hvis vi pludselig en skønne Dag maatte undvære Teknikens Hjælpemidler.

Da Tekniken og dens Udvikling saaledes er af en ganske overordentlig Betydning for Nutidens Mennesker, vilde det sikkert være paa sin Plads at ofte dette Emne nogen Opmærksomhed, i Særdeleshed fordi Tekniken har skabt nye omfattende Problemer at løse, Problemer af en saa alvorlig Karakter, at der skal intet mindre end en Revolution af Samfundets Love, en Revolution af de enkelte Individers Indstilling overfor Værdivurderinger, til, før der kan skabes en Ordning, der er i Kontakt og Harmoni med Menneskehedens virkelige Udviklingstrin nu og i Fremtiden.

Da de af Tekniken foraarsagede Problemer er forholdsvis nye, de er som bekendt opstaaet samtidig med Udviklingen af Maskinerne, har tidligere Tiders Verdensgenløsere indenfor de Morallærer eller Religioner, de gav Menneskeheden, heller ikke berørt Spørgsmaal af denne Art, og Menneskene har derfor til en vis Grad været henvist til selv at arbejde med disse Spørgsmaals Løsning.

Gennem Filosofi og anden Form for Aandsvidenskab har man saaledes beskæftiget sig med de Sider af Problemerne, der vedrører den moralske Anvendelse og Fordeling af de Fordele, den høje tekniske Udvikling byder, og her har man ogsaa i mange Tilfælde naaet til den foreløbig rigtige Slutning, at Menneskeheden ved Maskinernes Hjælp bør være i Stand til at skaffe sig en i materiel Henseende ubekymret og sorgfri Tilværelse fuld af de Goder, som nu kun er forbeholdt de forholdsvis faa, der har været i Stand til at samle sig en større Formue at leve af.

Men indenfor Aandsvidenskaben har man ogsaa naaet til den Anskuelse, at Tekniken og dens Udvikling slet ikke et et Gode for Menneskene, ja, man har endog betragtet denne Realitet som skadelig, som noget, der bandt Menneskene til fysiske eller materielle Bevidsthedsformer og derved samtidig maatte virke hæmmende for Menneskehedens tilsigtede aandelige Udvikling.

Der er saaledes absolut ikke fuld Enighed om, hvilke Veje man skal gaa, om man skal søge at fremme den tekniske Udvikling eller om man skal bremse den, om, hvorledes man skal fordele de Goder, den utvivlsomt skaffer Menneskene, og hvorledes man skal fordele de Ulemper, den lige saa utvivlsomt fører med sig.

Saaledes har Menneskene tumlet med de opstaaede Problemers Løsning, og dette har igen resulteret i Dannelsen af de forskellige politiske Partier og Faktorer, der hver især ud fra deres Synspunkter mener, at deres Partis Idéer er rigtige og at deres System til Ordning af Samfundsspørgsmaalene vil være mest lykkebringende for Menneskene.

Men disse Betragtningsmaader, filosofiske saavel som politiske, lider jo alle af den Fejl, at de ikke er neutrale, de staar ikke og kan ikke staa upartiske overfor en Realitet som Tekniken, idet de er skabt af Mennesker med en partisk Kærlighedsevne, af Mennesker, hvis hele Udviklingstrin netop betinger, at de maa betragte Tilværelsen ud fra partiske Synspunkter, af Mennesker, der i større eller mindre Grad er vænnet til at betragte sig selv, sine Fæller, sin Klasse, som udgørende den væsentligste Faktor i Samfundet og de andre Medvæsener som udgørende ubetydelige eller mindre væsentlige Faktorer.

I Betragtningerne over Tekniken anvender man da tillige ofte det Kortsyn, der tillader at betragte de øjeblikkelige lokale materielle Virkninger af en af Tilværelsens Manifestationsformer som Udtryk for den virkelige Hensigts Helhedsanalyse. Da de øjeblikkelige lokale Virkninger godt kan siges at have Sider, der er af ubehagelig Natur; i hvert Fald naar man forveksler de Ulykker som Resultatet af en fornuftstridig Anvendelse af Tekniken foraarsager, med Tekniken selv, suggereres man derfor ofte meget let til at antage, at Realiteten selv ogsaa maa være af ubehagelig Natur og altsaa henføres til "det Onde".

For at være i Stand til at foretage en upartisk Vurdering af Tekniken er den første Betingelse altsaa, at vi staar upartisk heroverfor, og da vi gennem Tilegnelsen af Martinus' kosmiske Analyser netop faar Evner til at foretage absolut upartiske Vurderinger af Tilværelsen og dens Realiteter, vil vi nu i det følgende betragte Tekniken med det Syn eller med den Evne til at definere, vi herigennem har erhvervet os. Vi vil saaledes prøve at anvende de kosmiske Analyser som Arbejdsredskaber, at benytte de fuldstændig neutrale, fjernt fra Sympati saavel som fra Antipati staaende Betragtningsmaader. Vi vil prøve at lade de kosmiske Analysers Kendsgerninger tale til os og lære os Betydningen af den Skrift som Udviklingen og Livet selv skriver i Menneskehedens Historie. Lad os søge at oversætte dette Sprog til vort eget Skriftsprog, transformere det ned til vor egen daglige Tale og derved berige os med en ny Viden, med nye Kendsgerninger om det, der ligger bag ved de hverdagsagtige Begivenheder, hvis ydre Natur Vanen har gjort os fortrolig med, uden at vi dog derved har forøget eller er kommet nærmere til Kundskab om deres indre Natur, der befinder sig bag de synlige Realiteter. Lad os forsøge at betragte Tingene mere som de er, end som de synes at være, saa kan det være, at en og anden føler sit Synsfelt udvidet, naar til at skimte Tingenes Virkelighed eller dybere Hensigt klarere end før, føler sig maaske i Bevidstheden indstillet paa en lidt anden Maade overfor de Forandringer og de Resultater, der opnaas netop paa Basis af denne tilsyneladende saa materielle og jordbundne Side af Menneskehedens Virken.

Hvad forstaar man da ved selve Begrebet "Teknik"? Ja, det maa jo være at benytte Former for Hjælpemidler ved Udførelsen af en Manifestation eller et Arbejde. Da disse Hjælpemidler i vor Tid indenfor det materielle Omraade praktisk talt maa siges at udgøres af Maskinerne, vil vi derfor i denne Artikel begrænse os til at analysere nogle af de Resultater, der ligger bag ved Maskinernes Fremkomst og Udvikling, deres Betydning for Menneskehedens stigende aandelige og vigende materielle Udvikling, og navnlig Maskinerne som Udtryk for Menneskenes hastigt voksende Evner til Beherskelse af fysiske Energiformer, hvorved der ydes et Bevis for vor Erhvervelse af højere Viljeenergi i den jordiske Kamp for Tilværelsen.

Jordmennesket befinder sig som bekendt i en stadig Kamp for at overvinde de af de omgivende Energiformer, der kan paavirke det ubehageligt, og Overvindelse af disse ubehagelige Energiformer kan jo kun finde Sted ved at skabe Energikombinationer, der er af højere eller finere Natur. Begrebet Udvikling er jo netop en Følge af denne Kamp og et Udtryk for en større eller mindre Evne til at skabe overlegne Energiformer til Overvindelse og Beherskelse af de af Tilværelsens Energiformer, som Individet er udsat for at møde i sin daglige Tilværelse, og jo finere eller jo hurtigere vibrerende Energier man saaledes kan anvende indenfor den Vekselvirkning, der finder Sted mellem Individet og Verdensaltet, des højere staar man i Udviklingen, des mere fuldkommen føler man Oplevelsen af Livet.

Livet eller Tilværelsen selv føles her i Dyreriget som udgørende en eneste uendelig Formation af Hindringer af alle Størrelser, nogle taarnende sig op til en tilsyneladende uopnaaelig svimlende Højde, andre igen ganske uanselige og lave. Ethvert Væsens Oplevelse af Tilværelsen bestaar jo netop i Oplevelsen af disse Hindringer, en Vandring hen over dem: At gaa over de laveste Hindringer fornemmes som en indholdsløs magelige Tilværelse, atter og atter at kæmpe for at overvinde de højeste, føles som noget, der giver Livet Indhold ved at forøge Væsenernes Erfaringer og derigennem deres Evne til yderligere Beherskning af Energi, forøger deres Evne til Skabelse af højerestaaende og finere Vibrationsformer og bliver derved Udtryk for en voksende Vilje.

Men da de Hindringer, de Opgaver, som Tilværelsen stiller os, taget under eet, efterhaanden som vi selv vandrer frem i Udvikling, bliver sværere og sværere, og Overvindelse af dem, som vi véd, kun kan finde Sted paa Basis af Benyttelse af Energiformer, der repræsenterer en højere Form end de Energiformer, som Hindringerne repræsenterer, tvinger Udviklingen os atter og atter til at vokse med Opgaverne, til gennem de Lidelser eller Ubehageligheder, som de trodsende Hindringer paafører os, at udvikle en stedse højere Form for Energi til Overvindelse, og saaledes fører hver eneste Kamp mod en Hindring til Dygtiggørelse, til en Vinding af nye, højere og skønnere Evner for Individet, til en forøget Udvikling af vor Evne til at skabe i højere og finere Energiformer.

Medens det primitive Naturmenneske i Urskoven fører en meget usammensat Tilværelse, der kun indenfor Felter som Anskaffelsen af Føde og Forsvar for sig selv og sin nærmeste Familie kræver en vis Form for Intelligens, og hvis Tilværelses Hindringer saaledes fra vort Standpunkt maa siges at være smaa og bestaa af forholdsvis grove Energiformer, saa lever Menneskene indenfor Civilisationen en Tilværelse, der i Reglen er af en saa sammensat Natur, at hvert enkelt Individ tvinges til at mobilisere al sin Intelligens og sin Viljestyrke for at opnaa en blot nogenlunde smertefri Tilværelse i sin Kamp for de daglige Livsfornødenheder, ja det tvinges endda til ikke blot at være intelligent i al Almindelighed, men maa yderligere forstærke sin Intelligens indenfor ganske faa Omraader og Felter, hvor det i særlig Grad korresponderer med de øvrige Medvæsener gennem sit Arbejde og Virken, hvilket igen vil sige, at det maa specialisere sig paa Arbejdsmarken, for gennem den vundne Specialkundskab bedre at kunne hævde sin Individualitet overfor Samfundets øvrige Væsener.

Men denne i enkelte Felter udviklede og optrænede Intelligens havde til Følge, at Vejen for en begyndende Skabelse af den gennem Intuition nedtransformerede Ideverden, de fra den guddommelige Verden inkarnerede Tankers Iklædning i fysisk Materie, vi kender under Begrebet "Maskiner".

Maskinerne udgør saaledes et Resultat af Menneskets Evne til at anvende højere Energier i sin Skabeevnes Tjeneste og repræsenterer derved en Form for højere Viljenergi, hvilket vi senere skal komme tilbage til.

I sin fortsatte evige Udvikling har Menneskeheden gennem sin Rejse i Dyreriget overvundet Hindring efter Hindring, stadig udviklende Evnen til at skabe højere og højere Energiformer, og er nu i vore Dage efterhaanden naaet frem til et Punkt, hvor den Hindring, Menneskeheden staar overfor, udgøres af de saa kendte og omdisputerede Realiteter: Kapitalisme, Nationalisme og Militarisme. Altsaa som man vil se, Bevidsthedsfaktorer af udprægede dyriske Tendenser, baserede i større eller mindre Grad paa Princippet "at dræbe". Men da disse Former for Tyngdeenergi eller for det dyriske Princip er dybt bundfældet i Menneskenes Moral, er krystalliseret i Væsenernes Bevidsthed, vil den nødvendige og uundgaaelige Følge af Overvindelsen og Tilintetgørelsen heraf, foraarsage Begivenheder, hvis Voldsomhed vil være uden Sidestykke i Verdenshistorien.

For at tilintetgøre denne Hindring og for at kunne udvikle sig videre, maa Menneskeheden altsaa overvinde disse Former for Energier, den er tvunget til at skabe en Energikombination, der repræsenterer Energier af højere Form og finere Vibrationstilstand. Men disse vil jo netop udgøres af en Samfundsordning, der ikke længere er bygget paa Basis af dyriske Instinkter, men er bygget paa Fornuft. En saadan Samfundsordning kan kun skabes ved Indførelsen af en international Verdensstyrelse (jfr. Kapitel 4 i "Livets Bog"), der kan garantere en retfærdig Fordeling af al Arbejde og alle Goder overfor hele Jordklodens Menneskehed og saaledes forhindre, at enkelte Individer, som det sker nu, kan unddrage sig deres Arbejdspligt for Samfundet.

Dette vil altsaa udgøre Menneskehedens foreløbige lysende Fremtidsmaal og danner i sig selv en Energikombination af de højere Energier, Følelsen og Intelligensen bragt i harmonisk Balance. Men vi véd ogsaa godt, at de Kræfter, der arbejder for Inkarnationen af disse Idéer, endnu befinder sig underlegen overfor de Kræfter, der endnu kan opretholde de Energiformer, som repræsenterer Hindringerne for at naa dette Maal.

Og disse sidste Energiformer danner den sidste alvorlige Hindring for Menneskehedens Udvikling ud af Dyreriget, den sidste Hindring for Indførelsen af en fornuftig Tilstand paa Jorden. Men ved at betragte de skabende Energier omkring os, ved at se, hvorledes disse stadig virker for netop at undergrave disse dyriske Tankeklimaer, denne Kolos paa Lerfødder, ser vi ogsaa, at det i Virkeligheden kun er et Spørgsmaal om et ret ringe Tidsrum, inden Hindringen falder sammen. Og indenfor de underminerende Faktorer er en af de betydeligste netop Tekniken, idet dennes Virkninger giver de fosteragtige internationale Idéer et fast underbygget Fundament, som er ganske i Kontakt med Udviklingen og derfor urokkeligt, men tillige et Fundament, som er levende og smidigt, idet det stadig udvikler sig samtidig med Menneskeheden.