Kosmos 1947/2 side 5
Viggo Gaarde:
Tankens Verden
Det jordiske Menneske lever i to Verdener – i en Yderverden og en Indreverden, og vel langt de fleste Mennesker er af den Formening, at den ydre Verden af disse to nævnte er saa langt den vigtigste og betydeligste, ja mange vil vel endog mene, at den indre Verden, altsaa Tankens Verden, udelukkende er en nødvendig Faktor for Skabelsen af de bedst mulige Betingelser og Tilstande for det enkelte Væsen selv i den ydre Verden. At denne Opfattelse er ret almengældende er egentlig ganske naturligt, idet det jordiske Menneske jo gennem Udviklingen i umaadelige Tidsperioder netop er ført mod Oplevelsen af den materielle Verden med dens Herligheder i Form af Penge, Magt, Position, Ære m. m. Opnaaelsen af disse Goder krævede Kamp, hensynsløs Nedtrampning af andre, som stilede mod de samme lokkende Forestillinger. Men efterhaanden opstod der Mennesker, som ikke var i Besiddelse af den robuste Mentalitet, som fordres for at kunne glæde og fryde sig over Besiddelsen af Ting, som er erhvervet paa Bekostning af andre Menneskers Lykke ved Livet. Disse Mennesker, som altsaa mere eller mindre trak sig tilbage fra den voldsomme Kamp om "Tingene" i Yderverdenen, maatte jo saa paa anden Maade finde Udløsning for den evige Higen efter Oplevelse og Skabelse, som flammer gennem Menneskesindet, og som er i Kontakt med Uendeligheden og Evigheden, – og en Del af Menneskeheden fandt ved Hjælp af Verdensgenløserne og Vismænd frem til Tankens skønne Verden. At denne "indre Verden" efterhaanden vil blive den egentlige Verden for os Mennesker, kan vi klart se ved Hjælp af de kosmiske Analyser, idet vi i Realiteten ikke kan leve et eneste Øjeblik uden at være indhyllet i Tanken – Tanken er det første Bindeled mellem Jeg'et og Livet. Det hele er i Virkeligheden Tanke – alt er en Manifestation af Tanke, og de seks Grundenergier er seks forskellige Former for Tanke, og egentlig kan man udtrykke det saaledes, at der findes kun to Ting, nemlig: Jeg'et og Tanken.
Altfor faa Mennesker gør sig klart, at Tanker er Kraft, og at denne Kraft dirigerer alt, hvad Mennesket foretager sig.
Hvad er Tænkning
Spørgsmaalet "Hvad er da egentlig Tænkning eller hvori bestaar Tænkning?" bliver saaledes særdeles aktuelt for os, og Martinus besvarer Spørgsmaalet saaledes: "Tænkning er en gennem Individets Hjærne og Nerveorganer koncentreret Udløsning af overfysiske Kræfter, som igen er det samme som højere elektriske Bølger eller Vibrationer. Disse Bølgers Afsendelse og Modtagelse gennem Organismen fornemmes som Tanker. Denne Fornemmelse er igen det samme som Oplevelsen af Livet. Naar et Individ tænker, vil det altsaa sige det samme som at der gennem Nerver og Hjærneorganer, der i dette Tilfælde vil være at betragte som et "Radioanlæg" af overordentlig fin Konstruktion, gaar en Strøm af elektriske Bølger, der i Forhold til de almindelige er overordentlig mikroskopiske. Medens denne Strøm indadtil opleves som Tanke, som Fornemmelse af Livet, viser den sig udadtil som det, vi kalder "Livskraft". Idet Tankerne saaledes er det samme som fine elektriske Bølger, der gennemstrømmer Organismen, vil enhver Form for Tænkning jo være identisk med en eller anden Form for "Elektricering" af Organismen, hvilket i dette Tilfælde vil sige det samme som en overfysisk Kraftpaafyldning. Denne Kraftpaafyldning eller Elektricering udløses direkte i Blodet. Tænkningen bliver dermed det højeste Fundament for Blodets Skabelse, og dets Kvalitet maa derfor staa og falde med Tænkningens Natur og Kvalitet. Da Blodet igen er udgørende det bærende Fundament for selve Organismens Skabelse, Vedligeholdelse og Velbefindende, bliver Tænkningen saaledes selve Livets allerhøjeste Manifestationsfaktor."
En Kraft i Organismen
Denne Besvarelse aabner uanede Perspektiver for os, og Begrebet Tænkning, der vel af langt de fleste ikke omfattes med nogen særlig stor Interesse bortset fra Situationer, hvor klog Beregning og Tilrettelægning af tilstedeværende Betingelser kan formes til personlig Vinding og Fordel, bliver gennem ovennævnte Forklaring til Livets allervigtigste Foreteelse. Den Livseleksir, Menneskeheden forgæves har efterspurgt gennem Tiderne, afslører sig pludselig som Kunsten at tænke paa den rigtige Maade. Tanken er ikke noget luftigt intet, men repræsenterer tværtimod Energi, Kraft eller Bevægelse. Gennem vor Tænkning tilføres der saaledes vor Organisme og Bevidsthed Energier af højest forskellig Art. Nogle af disse Kræfter er positive og livsbefordrende og andre nedbrydende og negative. De livsbefordrende Kræfter er dem, der er i Kontakt med det lyse i Verden og som repræsenterer Livets Fundament: Kærlighed, Overbærenhed, Medlidenhed, Forstaaelse, lyst Humør – alle disse Kræfter gælder det om at bruge i sin Tankeverden, de gennemstraaler og neutraliserer deres Modsætning og er Aarsag til al Humanitet og virkelig Menneskelighed paa vor Klode.
Vi bruger nedbrydende Tankeenergi
Vor Evne til at korrespondere med disse Livets lyse Kræfter er endnu kun meget lidt udviklet, idet den daglige Livsoplevelse for mange Mennesker er af en saadan Art, at Menneskesindet fyldes af triste, graa, mismodige Tanker, ja ofte med vrede, misundelige og hadefulde Tanker mod andre, som maaske i Øjeblikket tilsmiles af en blidere Skæbne. Frygten martrer i Dag Verden maaske mere end nogensinde tidligere. Frygten for et eller andet, der eventuelt kan ske, behersker ofte vore Sind. Vi former Tankeopbygninger, som gør os nervøse og ængstelige, men som ogsaa klart fortæller os, at vi er uden virkelig Kontakt med Guddommen og det Liv, vi oplever. I Virkeligheden er det jo taabeligt at give efter for en Følelse, som ikke har nogen Eksistensberettigelse; tænk hvilken Sum af Energi, der saaledes er blevet spildt paa tænkte Situationer, som aldrig blev til Virkelighed. En østerlandsk Beretning fortæller, at en Pilgrim engang mødte Pesten, som fortalte, at den var paa Vej mod Bagdad for at udrydde fem Tusinde Mennesker. Nogen Tid senere mødtes de to igen, og Pilgrimmen bebrejdede da Pesten, at den havde dræbt halvtreds Tusinde Mennesker og ikke, som den havde sagt, fem Tusinde – hvortil Pesten svarede: "Jeg dræbte kun de fem Tusinde Mennesker, Resten døde af Frygt."
De kosmiske Analysers Betydning
Gennem Arbejdet med de kosmiske Analyser naar vi frem til den Erkendelse, at Kærligheden er den stærkeste Kraft i Verden, men vi ser tillige, at virkelig Kærlighed og virkelig Logik udgør det samme og skaber det samme, nemlig: Fred og Harmoni. For at naa frem til Fredens skønne Kyster maa vi anvende og frugtbargøre det Lys og den Viden, de kosmiske Analyser beriger os med. Vi maa tage dem positivt ind i vor Tankeverden i Dagliglivet, lade det Lys, de repræsenterer, straale igennem midt i den ensformige, graa Hverdag. – Og alt som vi Mennesker gennem Livets Tale mere og mere faar vor Tænkning indstillet paa Lyset og faar vort Liv bragt i Kontakt hermed, og naar Uselviskhed og Ydmyghed er blevet levende i vore Sind, da vil vi af Livet selv blive løftet op til Visdommens evigt rindende Kilde til den virkelige Sandheds Erkendelse, og det virkelige Liv vil vise os sit Straalevæld og lade os opleve en saa stor Lykke, at den ligger hinsides det, fattige Ord kan beskrive.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige