Kosmos 1947/1 side 5
Helmer Fogedgaard:
Livet i Mikrokosmos
HVERDAGSGAADER I AANDSVIDENSKABELIG BELYSNING
De fleste af os har sikkert mødt Aandsvidenskaben i den Hensigt at faa vort indre religiøse Kaos omstemt til Harmoni. Men naar dette er opnaaet, opdager man, at de aandsvidenskabelige Studier ogsaa paa de mere sekundære Felter giver store Glæder. Hertil hører f. Eks. visse naturvidenskabelige Problemer fra Hverdagslivet, som man hurtigt erfarer, at Aandsvidenskaben er ene om at forklare.
I det følgende skal gives nogle spredte Eksempler, som hovedsagelig stammer fra Mikrokosmos. Nogle vil maaske mene, at det er en Samling Kuriositeter, men de er ikke destomindre meget interessante og aabner vide Perspektiver for en dybere Forstaaelse af de mange Livsformer, man ser inkarneret overalt. Desuden giver de i Praksis en fornøjelig Bekræftelse paa Martinus' Analyser.
Hvad disse Analyser forklarer os om Mikroindivider og Livsenheder kendes ikke af de øvrige Aandsretninger, som beskæftiger sig med okkult Forskning. Det er fuldkommen ny og original Viden, Martinus her har bragt os. Derfor er Martinus ogsaa ene om at paavise det forkerte i Ligbrænding, som ellers i mange Kredse anses for at være et Ideal.
Men Kendskabet til Livet i Mikrokosmos forklarer mange overraskende Forhold. Man forstaar f. Eks., at det er Mikroindividernes Tilvænning og Krav om fortsat Stimulans, der gør Afvænning fra Tobak og Alkohol saa vanskelig. Det vil endvidere forstaas, at ædlere Mikroindivider inkarnerer i Ens Legeme, naar man gaar over til vegetarisk Føde, og da Legemet er Aandens Redskab, vil Fordelen ved denne Ernæringsform være indlysende.
For nogen Tid siden kunde man læse en Beretning i Aviserne om et højst ejendommeligt Forhold. Man var begyndt at dyrke Uld paa Skind af slagtede Faar! Skindet var blot nedsænket i en passende Næringsvædske, og saa levede det videre og afgav Uld ligesaa godt som det levende Faar. Den aandsvidenskabeligt studerende forstaar hurtigt, at det er Mikroindividerne, der lever videre som de selvstændige Væsener, de jo er. Der er altsaa blot sket det, at Faaret (hvis Jeg befinder sig i Mellemkosmos) er diskarneret, mens de enkelte Celle-Jeg'er i Mikrokosmos, som bevarer Skindet, fortsætter Inkarnationen.
Tilfældet er langtfra enestaaende. Biologerne har længe kunnet faa Kødklumper til at leve og vokse i Glas med Næringsvædske ved en passende Temperatur. Den almindelige Videnskab kan blot ikke forklare Fænomenet, fordi den ikke har sat sig ind i Martinus' Analyser.
Den opmærksomme Tilskuer til Livets Foreteelser vil sikkert ogsaa have undret sig over saadanne Gartneri-Fænomener som Aflæggere, Stiklinger og Podninger. Er det ikke fantastisk, at en lille afbrækket Kvist kan slaa Rødder og leve videre? Eller at et Frugttræ kan podes, saa det bærer andre Sorter end den oprindelige, skønt Træets Rod er den samme! Tænk paa den forbavsende Individualitet, der er i Podekvisten, at den fortsætter med at producere sin særlige Slags Æbler, selv om den faar Næring fra en anden Rod. Ja, det hævdes endog, at det har været muligt ved Podning at plukke baade Æbler, Pærer og Blommer paa en – Tjørn!
Hvordan kan nu disse Ejendommeligheder forklares? Har Aandsvidenskaben ogsaa et Svar her? Jo, Martinus har fortalt, at Planterne er en Slags Gruppevæsener, nemlig saaledes at et Træ kan opfattes som en sammenvokset Familie. Man kan ogsaa sige, at det er en hel Del Jeg'er, som er inkarneret i et fælles Legeme. Noget tilsvarende kendes i visse Dele af det lavere Dyrerige. F. Eks. eksisterer der nogle Orme, som kan skæres over i flere Dele, hvorefter hver Stump lever videre som et selvstændigt Individ.
I disse Tilfælde – hvad enten det drejer sig om en Stump Orm eller en Kvist af en Plante – er der altsaa inkarneret flere Jeg'er i en enkelt Organisme. Følgelig kan disse Jeg'er leve videre hver for sig i inkarneret Tilstand, naar blot de faar Lov til at beholde en tilstrækkelig stor Del af den fysiske Organisme. Ogsaa paa anden Maade har man Beviser for Rigtigheden af, at Træer er Gruppevæsener. Det ses i Troperne, hvor Planterne jo ikke skal igennem en Vinter med en samlet Dvaletilstand. I Stedet for ser man, at de enkelte Grene paa samme Træ udviser Individualitet i Form af selvstændig Optræden. Mens en Gren er uden Blade, kan en anden have svulmende Knopper, og andre have fuldt udviklede Blade og Frugter.
Mange har spekuleret paa en Sammenhæng mellem Krigen og de 3 haarde Vintre, vi havde i dennes første Halvdel. I dette Tilfælde er der Tale om Mikroverdenen i et Makrovæsen, nemlig Jordkloden. Som vi ved fra Martinus, er Jordkloden et levende Væsen, der paa Grund af sin begyndende kosmiske Bevidsthed gennemlever en sjælelig Krise. Det har stor Indvirkning paa Klodevæsenets Hjerneceller, som bl. a. er identiske med os Mennesker, og vi har her Aarsagen til den lige overstaaede Krig. Her er et Eksempel paa den fælles Karma hos Makro- og Mikrovæsener.
De aandelige Oplevelser, som Klodevæsenet møder, er jo relativt korte for dette. Men hvad der er Sekunder for et Klodevæsen er Aar for dets Mikroindivider. Klodevæsenets varierende Tanker kan nemt blive til de skiftende Kulturer hos os. Imidlertid har den Tilstand, Klodevæsenet er i, givet det Feber og stærke Følelsesoplevelser. Som bekendt er Følelses-Energi det samme som Verdensaltets Kulde, der har været velegnet til at neutralisere en Del af Feberen. Heri skulde Forklaringen paa de 3 "Fimbulvintre" være at finde.
Kan det ikke ogsaa give ejendommelige Tanker, naar man studerer de smaa og ofte vidunderlig skønne Isblomster paa Ruden? Tænk, at det er Jeg'er fra Mineralriget, som saa smaat faar Trang til at inkarnere i organisk Materiale. De længes mod den fysiske Verden, men maa foreløbig nøjes med at inkarnere i frosset Vand. Prøv at aande paa Ruden. Jeg'erne tvinges til at diskarnere. Men et Øjeblik efter er der igen Isblomster, ofte i helt nye Former. Ogsaa de udviser nemlig Individualitet – i dette Tilfælde gennem Automatfunktion, fordi Bevidstheden endnu ikke er vaagen paa det fysiske Plan.
Saadan kan man blive ved at blade i Guds store Billedbog og finde Bekræftelse paa den dybe Sandhed i de kosmiske Analyser. De smaa Hverdags-Gaader løses og efterlader Beskueren i en Tilstand af Glæde og Undren. Selv i den mindste Ting møder man det universelle Liv, den højeste, den store Ene.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige