Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Nu da det atter stunder mod Jul og det nye Aar, vil jeg gerne med dette sidste Nummer af "Kosmos" i det gamle Aar bede alle mit Arbejdes trofaste Venner fra nær og fjern modtage min hjerteligste Julehilsen.

Samtidigt vil jeg gerne udtrykke min inderligste og mest dybtfølte Tak for al den Trofasthed og Kærlighed, jeg har mødt hos Dem alle i Aaret, der nu snart er svundet. Denne Tak er saa meget desto mere kærligt følt, alt eftersom Aaret 1946 blev et overordentligt stort Arbejds- og Fremskridtsaar for Sagen, hvor der stilledes de allerstørste Krav til saavel mine Medarbejdere som til min egen Ydeevne, og vi derfor mere end i noget andet Aar af mit Aandsarbejdes Eksistens havde Brug for Deres Forstaaelse og Velvillie.

Men det blev ikke blot Forstaaelse og Velvillie, det blev en inderlig Hjertevarme, vi mødte hos Dem. Med Deres kærlige Erindring af mit Aandsarbejdes femogtyveaarige Fødselsdag, med Deres kærlige Breve, Hilsener, Gaver og Bidrag ved andre Lejligheder, og nu med den sidste Hjertelighed eller Sympati, hvormed De rækker mig Haand i mit Arbejdes store Udvidelse, synes De helt at have taget min Sag til Deres Hjerte og gjort Dem til eet med den.

Og paa denne Hjertevarme skal vi bringe en ny Verdensepokes mentale Solskin til at funkle. Og se! Hen over Dommedagens mørke Skygger, Sorgens og Lidelsernes Domæne ser jeg "Talsmanden den hellige Aand" igennem os, som en ny kosmisk Straaleglorie, begynde at lyse for Verden. Hvor vi gaar hen over Jorden, skal Væsenerne ikke dø, men de skal leve. Thi vi er eet med ham, der er Vejen, Sandheden og Livet.