Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Midt i en Ørken af Naturkatastrofer, Krige, politiske Omvæltninger, Korruption og andre Forbrydelser, hænder det, at vor daglige Avis pludselig skænker os et og andet, vi med Begejstring tager os til Indtægt, nemlig de faa Artikler, der, hinsides Kamp og Strid, bekræfter de Tanker, som Martinus har fremsat i "Livets Bog".

Saaledes bringer "Berlingske Aften" for den 12. Maj en lille Artikel med Overskriften "Filmen gør Blomsterne levende". For den, der igennem Martinus' Arbejde forlængst har lært at erkende Planten som Udtryk for et ligesaa levende Væsen som Mennesket, virker denne Artikel som et forfriskende Supplement til den Viden, "Livets Bog" i Forvejen har beriget En med. For at imidlertid alle "Kosmos'" Læsere kan faa Lejlighed til at se, hvorledes Pressen ganske langsomt drejer ind paa de aandsvidenskabelige Omraader og gennem sine Referater fra disse kommer til at bekræfte den Viden, vi igennem Martinus modtager, hidsætter jeg her nævnte Artikel i hele sin Udstrækning:
 

Blomsterne er rigtige, levende Væsener. Det har man officielt altid været klar over, men Menigmand har nu aldrig rigtigt akcepteret det. Man véd nok, at Blomsterne lever, og man véd ogsaa, at de gror og vokser, men at de er rigtige, selvstændige Væsener, det gaar man normalt ikke med til. Man anerkender, at en Søstjerne og Bladlus er Dyr – men at Blomsterne i lige saa høj Grad er levende Væsener, har man meget svært ved at indrømme. Planterne staar fast paa deres bestemte Sted, og de bevæger sig nok, men det er dels paa Grund af Vinden, og dels er det saa ubeskrivelig langsomt, at Øjet ikke kan opfatte det, og saa er vi mest tilbøjelige til at nægte, at der er det, vi i Almindelighed kalder Bevægelse.

Ufa har nu udsendt en Film, der i Virkeligheden vender op og ned paa Lægfolks Opfattelse af Blomster og Planter. Filmen hedder "Grønne Vagabonder" og opføres for Tiden i Paladsteatret.

Filmens Idé er den ganske enkle, at man gør Planternes Bevægelser – Planternes selvstændige Bevægelser – nogle Tusinde Gange hurtigere end de i Virkeligheden er. Man dramatiserer Planternes Liv ved at koncentrere det. Den Handling, der normalt udspilles paa et Aar, gennemløbes her i alle Faser paa et Minut.

Og paa denne Maade skaber Filmen et helt nyt Syn paa Planterne.

De vilde Planter, der er optaget, spirer, sætter Blomst, springer ud, afblomstrer, sætter Frø og dør, – medens vi ser paa det, ser paa Bevægelsen, ser et Blomsterliv udfolde sig i Løbet af Minutter.

Man ser en Liljeblomst sætte Frø, og man ser Frøene trille til Jorden og slaa Rod og blive til Planter, man ser det lille Husløg svulme og vokse, skyde smaa, nye Rosetter fra sig, sende Aflæggere ud til Siderne – og man ser Klumpen vokse og gro som en Gærcelle.

Man ser en skøn Amaryllis-Knop folde sig ud i Projektør lyset, blive til Blomst, straale, dø og sende sine Frø ud. – Man ser Poplen blomstre, man ser dens Ranker vokse til, og man ser de smaa Frugter aabne sig med et Smeld og sende sine Uldtotter ud i Vinden som smaa Støvskyer.

Men det bliver mere og mere mangfoldigt. Man ser en vild Gedeskæg blive befrugtet af en Bi, hvorledes Blomsten efter Befrugtningen lukker sig og sætter Frø, der flyver som smaa Faldskærme ud i Verden – Grankoglerne aabne sig og sende de smaa klare Vinger ud, og endelig Storkenæb, der efter Afblomstringen danner smaa Proptrækker-Frø, der vrider og vender sig med en forbløffende Energi og som endelig faar sig vredet bort fra Moderen og derefter paa en næsten uhyggelig levende Maade snor og drejer sig fremefter, indtil de finder Stedet, hvor de vil være – og saa borer sig ned i Jorden som en Proptrækker borer sig ned i Korket.

Det er kun lidt af, hvad man ser, men man faar i Løbet af faa Minutter et andet Syn paa Planterne. Filmen forekommer paa een Gang som en Tegnefilm, der trodser al Sandsynlighed – og som den eneste og første Forklaring paa, hvad Blomster egentlig er for noget.

"Grønne Vagabonder", der bør efterfølges af mange lignende Films, er blevet til i Løbet af to Aar – og Systemet er ganske simpelt det modsatte af "Slow motion" Optagelserne, hvor man jager 64–300– 70,000 Billeder gennem Optagelsesapparatet i Sekundet. Paa denne Maade bliver man i Stand til at fotografere Løbere og Væddeløbsheste, saa man ser dem bevæge sig ganske langsomt, man kan fotografere Vanddraaber og en Riffelkugle, der gaar igennem en Plade.

Her gaar man den Vej, at man sender Billederne igennem Optagere med meget store Mellemrum. Naar man skal fotografere en Knops Udfolden, saa fotograferer man maaske et Billede eller to i Minuttet – og skal man fotografere, hvorledes Husløget skyder Knop og vokser, saa venter man maaske en Dag eller mere mellem hvert Billede.

Og Resultatet er, at man faar en forholdsvis hurtig Bevægelse, der er ganske korrekt, men som blot er sat op i Fart.

Naturligvis fordrer Optagelsen baade Taalmodighed og Kendskab, og blandt andet skal der naturligvis passes meget paa ved alle de relativt hurtige Bevægelser som Frøkastning og Blomsterudfoldelse, men ellers er Sagen enkel nok.

Apparatets Plads er nøje og fast afmærket, og naturligvis er de fleste af Billederne Atelier- eller Drivhus-Billeder – idet det blandt andet vilde være for besværligt at faa tilstrækkeligt Lys paa Billedet ude i Naturen.

"Grønne Vagabonder" er paa sin Vis en almindelig Naturfilm, men samtidig en Film, der viser nye Veje frem, og som i Virkeligheden udvider vor Erkendelse af Naturens Vidundere og vor Fantasi mere end Tusinder af de almindelige "Spillefilms".

Medens ovennævnte Artikel udelukkende beskæftiger sig med Planteriget, giver den følgende "Myren kan tænke" fra "Ekstrabladet" for 14. Maj et lille Indblik i Insekternes Verden og bekræfter for os de Tanker, der er udtrykt i "Livets Bog"s Stk. 285.
 

"Gak til Myren og bliv viis–!" stod der foran i vor Barndoms danske Læsebøger, og det er jo ogsaa almindelig bekendt, at Myrerne er ganske usædvanlig "kloge" Dyr. Hvor kloge de er, oplevede nogle Søndagsgæster i en Have i Vedbæk i Gaar et slaaende Eksempel paa:

Frugttræerne i Haven var – som det ofte er Tilfældet – forsynet med en Ring af Harpiks for at forhindre Insekter i at kravle op ad Stammen. Men nu saa man pludselig Legioner af Myrer komme kravlende, hver med sit lille Sandskorn mellem Forbenene, og efter Tur anbringe dette Sandskorn i Kanten af Harpiks-Stykket... Paa den Maade byggede de kloge Smaadyr med utrolig Udholdenhed en "makadamiseret Vej" tværs over Harpikset, saa Passagen blev fri til den øverste Del af Stammen! – – –

– Er det almindeligt, at Myrerne foretager saadanne Manøvrer? spørger vi Insekt-Specialisten, Dr. phil. Kai L. Henriksen, Zoologisk Museum.

– Ja, Fænomenet er mig bekendt, svarer Dr. Henriksen. Det er den almindelige, sorte Havemyre, der maa betragtes som den mest "intelligente" af de danske Arter.

Men i det hele taget er det jo ret forbløffende, hvad Myrerne kan finde paa.

Man kan f. Eks. se dem travlt beskæftiget med at udfylde en Vandpyt, som ligger i Nærheden af deres Bo, og som de nødvendigvis maa passere. Saa henter de Jord til Opfyldningen, og de bliver troligt ved, indtil de kan komme "tørskoet" over!

Bekendt er det ogsaa, at de fra deres Bo graver underjordiske Gange, som kan være flere Meter lange. De kan nemlig ikke lide Solen og opholder sig helst under Jorden. Paa samme Maade laver de uden paa Træstammerne ved Hjælp af Jord hele smaa kunstfærdige "Tunneler", som de kan passere igennem uden at være udsat for Solens Straaler ......

– Hvorledes kan man forklare sig alt dette?

– Det er simpelthen et Udslag af Myrernes Selvopholdelsesdrift. De har en medfødt Evne til at klare sig, deres Instinkt siger dem, hvordan de skal overvinde de Vanskeligheder, de møder paa deres Vej. Deres Boer er jo ogsaa meget kunstfærdigt indrettede, og de har et helt Samfundssystem med en gennemført Arbejdsdeling ...

– De mener altsaa ikke, at man tør forudsætte nogen "Tænke-Evne" hos Myrerne?

– Jo, til en vis Grad! De foretager sig ofte Ting, som man ikke kan forklare udelukkende ud fra Instinktet. F. Eks. har de i udpræget Grad Evnen til at vælge, hvad der er mest hensigtsmæssigt under Udførelsen af et bestemt Arbejde. Man kan se dem bakse med forskellige Smaating, som de skal bruge til deres Forehavende – for til Slut at vælge det mest praktiske og lade Resten ligge!

De har altsaa en vis Evne til Vurdering, som absolut maa forudsætte en Form for Tænkning! Den kan naturligvis ikke sammenlignes med den menneskelige Evne til Selvtænkning, men paa det lave Trin, hvor de befinder sig, er det jo alligevel forbløffende.

Og tænk saa paa det kolossale Arbejde, de præsterer – altid i travl Virksomhed! Dette er da ogsaa en Kendsgerning, at de Myrer, som har det haardeste Arbejde i Boet, slider sig op i Løbet af et Par Maaneder – de falder simpelt hen om og dør af Overanstrengelse! Andre Myrer, der har det mageligere, kan leve 6–8 Maaneder – men ingen bliver over et Aar gamle ......

Og endelig bragte en hel Del Blade i Begyndelsen af Maj Maaned et Referat af en engelsk Læges Profeti om en Fremtidsslægt af Tvekønnede. Jeg hidsætter "Ekstrabladet" Referat fra den 3. Maj:
 

Er Mennesketypen konstant, eller er den – som alt andet i Naturen – underkastet Forvandlingens Lov? Kan man tænke sig den Mulighed, at der med Tiden vil opstaa en helt ny Menneskerace, som er væsensforskellig fra den nuværende, og at denne Udvikling maaske allerede er i Gang?

Disse interessante Spørgsmaal opstiller en kendt engelsk Læge, Dr. L. R. Broster, i det fornemme lægevidenskabelige Tidsskrift: "The Lancet" – og hans Besvarelse af dem er unægtelig sensationel. Dr. Broster er Ekspert i de nu saa moderne Operationer, hvorved Mænd omskabes til Kvinder og omvendt – herhjemmefra husker man Tilfældet "Lili Elbe" – og han hævder paa Grundlag af sine Undersøgelser, der har staaet paa i flere Aar, at en ny Mennesketype er ved at opstaa. Vi udvikler os derhen, siger Dr. Broster, at der i en fjern Fremtid hverken bliver Mænd eller Kvinder, men et Slags Intetkøn, uden Følelser*), Individer af den højeste Intelligens ...

Dr. Broster begrunder sin Paastand med en Henvisning til den moderne emanciperede Kvindetype, den saakaldte "Drengepige". Han hævder, at Kvindens tilstræbte Emancipation har været den store Chance, der er kommet Naturen til Hjælp. ...... Hele Kvindekønnet degenererer, Kvinden er ligefrem i Færd med ad sjælelig Vej – omend ubevidst – at udrydde sit Køns Mentalitet og omskabe sig til en helt ny Type. Noget lignende er Tilfældet for Mandens Vedkommende(?), og Kurven er allerede nu saa tydeligt angivet, at en Katastrofe i Fremtiden maa blive Følgen ......

___________

*) Her maa menes "uden Forelskelsestendenser", da et højtudviklet Menneske uden Følelse er en Absurditet.

Af disse tre Avisartikler er den sidstnævnte maaske nok den mest interessante, idet den viser os, at Videnskaben ikke længere tør ignorere de Forskydninger, der foregaar paa det sexuelle Omraade. Denne Forskydning har Martinus jo forlængst paapeget, f. Eks. i "Livets Bog"s Stk. 130 og 131, og senere vil han i samme Værk komme til fuldstændigt at beskrive den under Udtrykket "Den højeste Ild",

For mange Mennesker er de Tanker, som Dr. L. R. Broster har fremsat, revolutionerende, men for den, der igennem "Livets Bog" har erhvervet sig et vist Kendskab til den Evolution, Jordmennesket er undergivet, virker de kun bekræftende og forøger – om muligt – ens Længsel efter den Viden, Martinus en Dag vil bringe os indenfor dette saa betydelige Omraade i vor Tilværelse.