Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Enhver Oplevelse skyldes en Vekselvirkning mellem Jeg'et og Omgivelserne. Da de forskellige Subjekter har forskellig Udvikling og derfor forskelligt Standpunkt, maa Erkendelsen af det samme Objekt falde forskelligt ud for de forskellige Mennesker. Sandheden er relativ, og Sandhed er derfor, som Pragmatikerne fremhæver, det, der kan hjælpe en fremad. Endvidere reagerer det samme Objekt (f. Eks. en Patient) forskelligt overfor forskellige Subjekter (f. Eks. Læger), saaledes at disse kan komme til forskelligt Resultat af samme Analyse (f. Eks. en Blodtryksmaaling). Patienten reagerer nemlig mindre nervøst og derfor mindre voldsomt overfor en Læge eller Sygeplejerske, der kan komme paa samme Bølgelængde som Patienten. Ved Maveundersøgelse har H. I. Schou, Filadelfia i Dianalund, paavist, at Patienterne reagerer anderledes anden Gang end første Gang, fordi de anden Gang er mindre nervøse, hvilket bevirker, at Analysen bliver anderledes. Undersøgeren indgaar med andre Ord ogsaa i "Ligningen", derfor spiller det en stor Rolle, hvorledes Undersøgerens moralske Stade er, især naar det drejer sig om Menneskesjæle. Lægernes og Sygeplejerskernes Paavirkning af Patienterne, ved at indgyde dem Mod og Haab, kan ikke let vurderes for højt.

Som omtalt er al Erkendelse subjektiv-objektiv, men Tyngdepunktet ligger forskelligt hos de forskellige Mennesker. Hos nogle ligger Tyngdepunktet i Subjektet, i Jeg'et, hos andre i Objektet, i Omgivelserne, medens det normale maa være, at der er en passende Balance eller med andre Ord, at Tyngdepunktet ligger midt mellem Subjekt og Objekt.

Til den subjektorienterede Gruppe hører de indadvendte, Eenspændernaturerne (Individualisterne), Mennesker, der ikke er bange for at bryde nye Veje, uanset hvad Folk mener. De skelner stærkt mellem Ret og Uret, og er de uselviske, sørger de for ikke at øve Uret mod nogen, men at skaffe enhver den Ret, der tilkommer ham. Hos de mere selviske bliver Retsbevidstheden mere til Retshaveri (Retten for mig alene). Endvidere har de mere udprægede af Typen Tilbøjelighed til Stædighed og Stejlhed og bliver let doktrinære og verdensfjerne Dagdrømmere, der fortaber sig udelukkende i Abstraktioner og Teorier, og de er derfor ofte mindre dygtige i det praktiske Liv.

Aarsagen hertil er den manglende Interesse for Yderverdenen, specielt for deres Medmennesker. Enhver Handling bestaar af et Samarbejde mellem to modsat rettede Energier, nemlig en Aktivering og en Hæmning. Det er jo ikke heldigt, dersom man mangler Hæmninger, men det er jo ogsaa galt, dersom man er altfor genert og tilbageholden. En passende Blanding af de to Energier maa siges at være det bedste, saa at den passende Gradering kan finde Sted. Men her skorter det for den subjekt-orienterede paa Grund af manglende Interesse og derfor manglende Erfaring af sine Medmennesker, hvis Standpunkter han ikke let kan forstaa og mangler Indføling med. Den passende Gradering kan derfor ikke finde Sted, og han ryger derfor let fra den ene Yderlighed til den anden, (enten-eller), dersom han da ikke konsekvent holder sig til det ene Yderpunkt. De er derfor i taktisk Henseende gerne radikale, enten paa den ene eller anden Fløj. – Radikal er i taktisk Henseende det modsatte af moderat.

Denne Type disponerer til den Sindssygdom, der kaldes Scizophrenie (tidligere kaldet Ungdomssløvhed el. Dementia praecox). Nu skal der som i en tidligere Artikel omtalt to Aarsager til at fremkalde en Sygdom, en indre og en ydre Faktor. Den indre Faktor er det altfor stærkt subjektorienterede Tyngdepunkt, og den ydre Faktor er en Fornærmelse eller Forurettelse. Typens Reaktionsevne overfor Yderverdenen er som sagt daarlig, og saa gaar det let galt. Han har lidt Uret, og det kan han aldrig glemme. Han bliver ved at tænke over den Overlast, han har lidt, og selv om han til Tider ønsker det, kan han ikke komme bort herfra, men bliver ved at bevæge sig i de samme mørke Tankebaner og lider derfor af det, der kaldes Perseveration. Den scizophrene Patient kan ikke gaa paa Akkord, enten-eller siger han. Han har lidt Forurettelse, og saa er Verden uretfærdig. Han har svært ved at tilpasse sig som den objektivtorienterede, som er mere tilbøjelig til at fremhæve, at Verden nu engang ikke er anderledes, og man maa hyle med de Ulve, man er blandt. Den scizophrene hævder, at naar Verden er uretfærdig, vil han ikke have noget med den at bestille og trækker sig derfor ind i sig selv, i sit Inderliv, derfor er han sløv udadtil, men indadtil kan han være levende nok.

Tidligere regnede man ikke Scizophreni for at have store Helbredelsesmuligheder. I de senere Aar har man anvendt Hjerneoperationer, Feberkure og Chocbehandlinger, men den mest rationelle Metode maa være at fjerne Aarsagen til Sygdommen (den causale Metode), og dersom Aarsagen ligger i Tankeknuder, maa man løse disse for ham og overbevise ham om, at han ikke er den Martyr, som han indbilder sig at være; hertil kræves dog ikke alene et stort Kendskab til Psykologi, men ogsaa til Kosmologi, og da Lægerne endnu ikke undervises i dette Fag, maa denne Art af Terapi siges at tilhøre Fremtiden.

Den objektivtorienterede er udadvendt og selskabelig, og han har en god Tilpasningsevne overfor sine Medmennesker, da han forstaar, at hans Medmennesker fra deres eget Standpunkt ogsaa kan have Ret, og de mere uselviske er derfor gode Fredsstiftere (baade-og-Typen). Han undgaar gerne Yderligheder og er i taktisk Henseende moderat og revisionistisk. Han beskæftiger sig helst med Realiteter og ønsker at se Resultater. Typens Skyggesider, som jo særlig kommer frem hos de mere selviske Naturer, er, at de er altfor afhængige af Omgivelserne og ængstelige for "hvad Folk siger". Det er de "genstandsbefængte" (som Ludvig Feilberg kalder det) Flokmennesker, der er angst for at være ene. De mest udprægede tager det ikke saa højtideligt med Love og Paragrafer eller er helt karakterløse Nydelsesmennesker.

Medens Typens Tilpasningsevne overfor Yderverdenen er god, skorter det paa Grund af manglende Subjektivitet overfor Inderverdenen, som han daarligt kan gradere. Paa Indersiden er han derfor enten-eller Mand, der let kommer i Stemningernes Vold og ryger der let fra den ene Yderlighed til den anden. Han disponerer derfor let til den saakaldte manio-depressive Psykose, en Sindssygdom, der ytrer sig ved at Patienten det ene Øjeblik er "højt oppe" (manisk), meget sangvinsk og derfor let indlader sig paa de vildeste Projekter, for kort derefter at opgive det hele og henfalde til de mørkeste Tanker.

Man kan nemlig godt lægge et sjæleligt Pres paa sin Inderverden, saaledes at kun de renere Bestanddele kommer op til Bevidstheden, medens alt det urene skubbes ned i Underbevidstheden; man føler sig da i den syvende Himmel, men kun for en kortere Tid, thi det urene kræver ogsaa "Luft" og trænger da op i Bevidstheden og dermed falder Humøret stærkt. Den indre Faktor til den manio-depressive Psykose er saaledes det stærkt objektivtorienterede Sind med stærk Trang til Stemning og aandelig Nydelse, og den ydre Faktor er mindre stemningsprægede Omgivelser.

Den tyske Sindssygelæge Kretschmer har beskæftiget sig meget med de forskellige Mennesketyper, specielt med Sammenhængen (Korrelationen) mellem Typernes fysiske Former og deres mentale Egenskaber (bl. a. Sygdomsdepositionen). Som Aarsager til Fremkomsten af de forskellige Typer nævner Kretschmer, at det muligt skyldes forskellige Kirtelforstyrrelser, men ikke, at det er den for stærke Subjektivorientering, henholdsvis Objektivorientering, med deraf følgende manglende "Reaktionsevne overfor Yder- og Inderverdenen. Udviklingen viser jo tilfulde, at de mentale Energier har større Gyldighed (Valens) end de fysiske Energier (Aand er Magt). De mentale Egenskaber er derfor væsentlig Aarsag (primære) til de fysiske, der er afledede (secundære). Det er det subjektivtorienterede Sind, der er Aarsag til Kretschmers scizotyme Type, der atter er Aarsag til den i fysisk Henseende leptosome (smalle) Type, ligesom den cyclothyme Type og tilsvarende pykniske Type med afrundede Former skyldes det objektivtorienterede Sind.

Kretschmer indrømmer, at hans Teorier ang. Sammenhængen mellem de fysiske og mentale Egenskaber ikke passer i 100 % Tilfælde, idet der er nogle Procents Undtagelse fra Reglen. Ifølge Kretschmer skulde dette skyldes en saakaldt Overkrydsning. Ved Overkrydsning mener man en Ombytning af enkelte Elementer (Gener) i de spiralsnoede Kromosomer (Bærerne af Arveanlæggene) i Kønscellerne, men Sagen maa være en hel anden. Dersom en Mand er ude for et stærkt sjæleligt Pres, kan der ske en Omvæltning i hans Indre, en saakaldt Omvendelse eller Sindskæntring i Løbet af faa Timer, men i det Ydre viser dette sig maaske kun i et andet Ansigtsudtryk. I selve Kropsbygningen kan der gaa mange Aar, inden der viser sig Ændringer her. Det fysiske, særlig det mineralske som Skelettet, er anderledes trægt og omdannes ikke saa let. Aarsagen maa altsaa ligge i en Tyngdepunktsforskydning paa Subjektiv-Objektiv-Aksen.

Aarsagen til Fremkomsten af de to Typer bunder i forskellig Med- og Modgang. Lider man Skuffelse over sine Medmennesker, trækker man sig let ind i sig selv, men man kan ogsaa blive ked af sig selv og længes efter sine Medmennesker og saa forskydes Tyngdepunktet atter. Skuffelse skyldes atter manglende Erfaring.

Som omtalt er begge Typer at betragte som Eensidigheder, der begge har Lys og Skyggesider. Den subjektivtorienteredes stærke Skelnen mellem Ret og Uret kunde man jo passende anvende overfor sig selv og sine Handlinger, og den objektivtorienteredes forsonende Sind overfor sine Medmennesker. Det er godt at have baade Selverkendelse og Forstaaelse af sine Medmennesker.