Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Aah, gid jeg var fri som Fuglen i Luften!" udbrød den unge Mand længselsfuldt: "Den har ingen Bekymringer; den lever her i Somrens skønne Tid og nyder saa længe den kan, og saa snart Kulden nærmer sig, søger den mod andre solfyldte Strande!"

"Kæreste Ven," svarede den gamle, kloge Mand, "de glade, kvidrende Fugle, du misunder, har lige saa store Byrder som vi Mennesker mener at have. Om Fuglen lægger tre eller otte Æg, saa har den ingen Tjenere til at hjælpe sig; den har kun sig selv at stole paa – og den venter heller ikke andet. Du tror ogsaa, at Fuglen blot søger andre, lyse Strande, naar den Tid kommer! Du kunde lige saa godt sige, at dens Instinkt faar den til at flygte; den ved nemlig, at den ellers maatte dø. Vi Mennesker behøver ikke at flygte af den Grund."

"Maaske nok ikke," svarede den unge Mand, "men saa er der saa mange andre Ting, der driver os til at flygte, f. Eks. Misundelse, Sladder, forkerte Meninger og mange andre Ting; men vi har bare ikke altid Friheden til at kunne gaa, naar vi allerhelst vil, paa Grund af Pligt, Tradition og Samvittighed. Det er dog altsammen noget, Fuglen intet kender til?"

"Fuglens Instinkt er lige saa klart og rent som Menneskets Intuition," svarede den Gamle, "den efterlader ingen ubehjælpsomme Unger eller lader sin lille Mage i Stikken. Kun Døden kan hindre den i det, vi Mennesker kalder: Pligt; derfor eksisterer Pligt, Tradition og Samvittighed ikke i dens Verden. Den lyder hundrede Procent sit sande Instinkt, og alt andet er ukendt, – derfor lever den i jublende Harmoni med Livet og dets Love."

"Du mener altsaa, at alle de mange Begreber, saasom Samvittighed, først og sidst – dernæst Pligt, Ære, Tradition o. s. v. altsammen kun er Forestillinger, vi gør os, fordi vi nu mangler Fuglens stærke Instinkt?"

"Ja, det mener jeg! Dog vil disse Begreber blive aflivet af andet end det rene Instinkt igen. En usigelig Kærlighed til alt og alle vil aflive den tunge Pligtfølelse og dermed de trættende Traditioner, idet denne Kærlighedsfølelse vil faa os til at skabe og virke blot for at glæde baade andre og os selv, – ikke fordi vi skal, men fordi vi ligesom Fuglen ikke kan lade være. Og den daarlige Samvittighed vil igen blive et fremmed Begreb paa Grund af en langt større Klogskab, som nok skal vide at hindre os i at skabe denne Tilstand i vort Indre, – ganske bortset fra, at vor Kærlighed til Livet ganske naturligt vil blive en uoverstigelig Hindring for os i at begaa de Ting, der gør Fortræd – og dermed skaber den daarlige Samvittighed.

Kæreste Ven! Gid du og alle Mennesker kunde lære at se paa hinanden og paa den lille smukke Sangfugl uden at misunde eller miskende den og dens Liv. Det ser ud som en sorgløs Leg, – men: ingen Ting er det, som det ser ud til at være!

Det er altid de for uvedkommende skjulte Ting, der faar Mennesker til at tage de største Beslutninger, – og mange Gange er det netop de Handlinger, vi Mennesker sætter os til Doms over, – fordi vi ikke kender Motiverne, men bare tror at kende dem.

Derfor – naar vi ser noget, vi ikke forstaar eller et Liv, vi misunder eller miskender, – maa vi alle lære: at Tingene, aldrig er det, de ser ud til at være!"