Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1934/5 side 78
1:43  >>
Studiekresarbejdet over Livets Bog.
Som jeg allerede ved mine sidste Foredrag i Aar over Livets Bog gjorde mine Tilhørere opmærksom paa, vil jeg, paa Grund af det stærkt voksende Arbejde med Kosmos, Korrespondance etc., ikke til Vinter være i Stand til at forlade København saa ofte som Tilfældet har været de foregaaende Aar.
For at dette imidlertid ikke skal faa større Indflydelse paa Studiekresarbejdet i Provinsen, vil jeg i dette samt de kommende Numre af Kosmos gaa over til at skabe en Slags "Rygrad" for hele det med Livets Bog forbundne Studiekresarbejde. Som det vil være Læserne bekendt, blev der i April Maaned oprettet Fortsættelseshold her i København. Undervisningen af disse Hold former sig paa en helt anden Maade end min Undervisning i Vinter, idet den Gennemgang af Livets Bog, der bliver dem til Del, er af en langt dyberegaaende Karakter end nogen tidligere.
Med disse Hold gennemgaar jeg Livets Bog Punkt for Punkt, saaledes at jeg ud af de enkelte Punkter former Spørgsmaal, som Studiedeltagerne saa skal søge at besvare. Til hvert Spørgsmaal har jeg, i Samarbejde med Martinus, formet et Svar, som dækker det i Spørgsmaalet jeg ønsker besvaret. Da Spørgsmaalene altid er meget konkret formede, fordres der af Deltagerne, at de, saavidt det er dem muligt, giver et konkret Svar. Hensigten hermed er at lære enhver Deltager, at den Tid nu maa være forbi, hvor man indenfor det aandsvidenskabelige Omraade kan besvare konkret stillede Spørgsmaal med abstrakte Svar, en Metode man hyppigt støder paa indenfor netop dette Felt af Tilværelsen.
Det til denne Undervisning benyttede Materiale bliver nu offentliggjort i Kosmos, saaledes at alle de forskellige Kresledere Landet over kan benytte det som Grundlag for deres egen Undervisning. Derved opnaar vi, at al Undervisning i "Livets Bog" føres efter samme Linier og at samme Undervisning ikke glider ud i almindelig Selskabsunderholdning, men bliver det vi herfra ønsker det skal være – virkelig Aandsforskning.
Naturligvis er denne Form for Studium forbundet med et større Krav til den Enkelte (hvorfor det stærkt maa anbefales, at Studiekresenes Antal ikke overstiger ca. 15 til 20 Personer), men den Møje, der er forbundet med dette Kravs Tilfredsstillelse, opvejes tilfulde af den virkelige Viden, man paa denne Maade kommer i Besiddelse af og det Fundament for en dybtgaaende Forstaaelse af "Livets Bog"s kommende Bind man herved erhverver sig.
Erik Gerner Larsson.
*   *   *
FØRSTE TIME
"Livets Bog" Stk. 1–6.
Forudsætningen for, at disse Studietimer helt skal lykkes, er, at de enkelte Deltagere har sat sig grundigt ind i det opgivne Stof; i dette Tilfælde altsaa fra Punkt 1 til Punkt 6. De efterfølgende Spørgsmaal er de, som jeg i Samarbejde med Martinus har stillet, saavel som Svarene ligeledes er udgaaet herfra. Som Deltagerne meget hurtigt vil opdage, er baade Spørgsmaal og Svar skabt direkte ud af det opgivne Stof.
1)  Hvori bestaar det første Modsætningsforhold mellem det almindelige Menneskes og det aandeligt tænkende Menneskes Opfattelse af Tilværelsen?
Bl. a. deri, at det almindelige Menneske ikke anerkender andre end sig selv, Dyrene og til Nød Planterne som levende Væsener, og af disse kun tilkender sig selv en "udødelig Sjæl", hvorimod det aandeligt tænkende Menneske erkender alt som Udtryk for Liv.
2)  Hvori bestaar Livets Oplevelse?
I Vekselvirkningen mellem to Former for Energi, nemlig den fra Universet, i Form af vore Omgivelser, og den fra vort eget Indre, i Form af vor Manifestation udstraalende Energi.
3)  Hvad bevirker denne Vekselvirkning?
Erfaringsdannelse.
(Her maa Lederen give Eksempler fra det daglige Liv og paavise, at Individets Vekselvirkning med Omgivelserne ikke under nogen som helst Form kan undgaa at resultere i Erfaringsdannelse.)
4)  Og hvad betinger denne Erfaringsdannelse?
Udvikling.
(Svaret maa uddybes ved Eksempler.)
5)  Hvilke to store Begreber bliver skabt af de ydre Energiers Paavirkning af de levende Væsener?
Begreberne "Behag" og "Ubehag".
6)  Har vi nogen Indflydelse paa denne Vekselvirkning?
Ja, indenfor det Omraade, der beherskes af vor "Fri Vilje".
7)  Hvad forstaas ved en "Fri Vilje"?
Da Oplevelse af absolut fri Vilje betinges af en Beherskelse af Verdensaltets fem Grader for Grundenergi, og Jordens Mennesker kun godt og vel har passeret Kulminationen af Beherskelsen af anden Grad (Instinktenergi og Tyngdeenergi), vil ingen af disse Væsener være i Stand til totalt at kunne gøre, hvad de vil, men er bundet af de Kræfter, de endnu ikke er udviklet til at beherske.
(Dette Svar er direkte citeret fra Martinus' Artikel over den "Fri Vilje" i Kosmos Nr. 1 og 2. 1933. For fuld Forstaaelse af dette Problem maa det kræves, at alle Deltagerne læser denne Artikel.)
8)  Hvorledes definerer De Begrebet "Kampen for Tilværelsen"?
Som Individets Kamp for at overvinde de i Tilværelsen forekommende grove Energiers Indvirkning paa dets aandelige Legemer, for at det derigennem kan komme ind under de lysere og behageligere Energiers Indvirkning.
(Paavis Eksempler fra det daglige Liv, f. Eks. Udviklingen fra Hulebeboelse til Funkispaladser. Skindklædning til nuværende Beklædning etc.)
9)  Hvad er Grundaarsagen til den Forskelligartethed i Opfattelse af Tilværelsen, De dagligt bliver Vidne til i Deres Omgivelser?
Den, at ikke alle Væsener er i Besiddelse af samme Viden.
(Bør nøjere uddybes.)
10)  Hvad viser denne Forskelligartethed os?
At Udviklingen foregaar fra Mørke til Lys.
(Idet det er en Kendsgerning, at der i alle normale Mennesker findes en Længsel efter at omgaas Individer af en højere Bevidsthedskultur end den, man selv er i Besiddelse af.)
_______________ 
Næste Lektie: Fra Stk. 6 til Stk. 19. Resten af Fortalen maa Deltagerne læse paa egen Haand, idet den omhandler Problemer, der først bliver behandlet paa et senere Stadium i Undervisningen.
  >>