Ældre Kosmos og Kontaktbreve

11. Time.

Medens vi i 10. Time ligesom "skrællede" det levende Væsen til dets inderste Kerne og der saa, at denne Kerne kan udtrykkes med Betegnelserne X.1 eller "Jeget", X.2 eller "Skabeevnen" samt X.3 eller "Det skabte", skal vi nu prøve paa at undersøge, hvorledes disse 3 X'er samvirker i os. I ved allerede nu, at den første Virkning af Samarbejdet mellem disse X'er danner det, vi kalder vor "Mentalitet" eller vor "Bevidsthed". Men selv om disse Udtryk tilfredsstiller de fleste Mennesker, kan de ikke tilfredsstille os, fordi de i Virkeligheden kun siger saa lidt om vort eget Indre. Da vi jo har sat os for at "gaa paa Sporet af os selv", er det naturligt, at vi søger at trænge dybere ind i dette Problem, og ved at gøre det ser vi, at vi er i Stand til at foretage en vis Spaltning af Begreberne, der lader os se dem i en klarere Belysning. F. Eks. er vort Døgn delt i to Afsnit, af hvilket det første – Dagen – spiller langt den største Rolle for os, men samtidigt er det en Kendsgerning, at vi ofte under Søvnen oplever Ting, der lader os forstaa, at vi ikke her er saa totalt bevidstløse, som mange vil hævde. Men naar vi ikke er bevidstløse, maa vi have Bevidsthed, anden Mulighed gives ikke. Af det her beskrevne vil I se, at vi allerede nu kan tale om to fra hinanden afvigende Bevidsthedstilstande, af hvilken vi vil betegne den første – og foreløbig vigtigste – med Navnet "Dagsbevidsthed", idet den omfatter alt det vi oplever i total vaagen Tilstand, mens vi vil kalde den anden for vor "Natbevidsthed" og lade den omfatte alt det, vi oplever under Søvnen eller i det, vi kalder "Drømme". Men selvom vi har foretaget denne Spaltning og derigennem faaet en vis Orden i Tingene, er vi ikke færdige med vor Opdeling, idet vi ikke kan undgaa at se, at alle vore Oplevelser maa eksistere i Tilknytning til noget, jeg senere skal analysere for jer under Navnet af "Begær" eller "Ønsker". Disse "Ønsker" kan ikke have deres Sæde i nogen af de to nævnte Bevidsthedsomraader, idet disse Omraader blot betegner de Steder, hvor Ønskerne eller Begærene antager Form og Farve. Læg f. Eks. Mærke til, at et Ønske altid kommer tilsyne i jeres Bevidsthed som Tankebilleder. Ønsker i en Hule at bo i, en Dukke at lege med, vil disse Ønsker altid udtrykke sig inde i jer ved Billeder af de Ting, I ønsker. Men Ønsket selv maa udstraale et Sted fra, og dette Sted vil vi ogsaa give et Navn, nemlig "Overbevidstheden". Indenfor Overbevidsthedens Omraade finder vi Begærenes eller Ønskernes egentlige Hjemstavn. For at faa et fuldttegnet Billede af vor samlede Bevidsthed, vil vi samle Begreberne Dag- og Natbevidsthed under een Fællesbetegnelse, idet disse to Bevidsthedstilstande jo udgør en Forlængelse af hinanden. Da disse to Bevidsthedstilstande befinder sig under Overbevidstheden, idet enhver Funktion i dem først maa udstraale fra Overbevidstheden, vil vi kalde denne samlede Del for "Underbevidstheden".

Medens Underbevidstheden saaledes udgør det Omraade, der er tilgængelig for vore Iagttagelser, idet vi indenfor dens Omraade finder samtlige Tankebilleder, lige fra de mest primitive til de allerfineste, rummer Overbevidstheden alt det, som paa en Maade unddrager sig vor Iagttagelse, uden at vi derfor kan bestride dens Eksistens. Indenfor Overbevidsthedens Omraade finder vi saaledes først selve Jeg'et, dernæst finder vi ogsaa der vor Evne til at skabe, og sluttelig finder vi der samtlige "Talentkerner", et Begreb, vi nu skal til at beskæftige os med. At Overbevidsthedsomraadet er skjult, er saaledes ikke det samme som, at vi ikke kan komme paa Sporet af det. Men medens Underbevidsthedsomraadet kan opleves direkte, idet vi her finder hele vort store "Billedkartotek" over alt, hvad vi har oplevet, saa ser vi nu, at Overbevidsthedsomraadet kun kan opleves indirekte, idet dets Indhold kun kan betegnes ved de Begreber, vi alle akcepterer eksisterer, men som ingen nogensinde har set, og ingen nogen Sinde vil faa at se. Ingen har saaledes nogen Sinde set en "Skabeevne", medens til Gengæld alle har set Virkningen af den. Ingen har nogen Sinde set et "Talent", medens enhver har mødt Virkningerne af det paa sin Vej. Og som med Skabeevnen og Talentet saaledes ogsaa med "Jeget", som heller ingen nogen Sinde har set, men som alle uafladeligt oplever Virkningen af.

Overbevidsthedsomraadet udgøres saaledes, som I nu vil forstaa, af X.1 og X.2, medens Underbevidsthedsomraadet udgøres af X.3 eller "Formernes Verden". Da det vi forstaar ved "vort Liv" foregaar i Formernes Verden, vil vi nu gaa over til at undersøge dennes Udstrækning og Struktur, vi vil, som Martinus udtrykker det "blade i Guds Billedbog", den skønneste af alle "Billedbøger", idet den jo omfatter alt, hvad der har været til, alt, hvad der er til og alt, hvad der nogensinde vil komme til at være til.

Vi ved nu, at enhver Form er bygget op af Stof eller Materie. Da ogsaa vor Dag- og Natbevidsthed har Form og Udstrækning, maa ogsaa de være bygget af Materie eller Energi, og det vil vi nu undersøge. Betragter vi os selv "udefra", noget vi netop kan gøre, fordi vort Jeg dybest set eksisterer udenfor baade Dag- og Natbevidsthedsomraadet, selvom disse to Ting aldrig kan udskilles fra Jeget, kan vi ikke undgaa at lægge Mærke til, at selvom de aandelige Kræfter tilsyneladende kommer og gaar i vort "Sind" i tilfældig broget Mangfoldighed, er der alligevel en vis Plan i det hele. Bliver vi f. Eks. vrede – det kan dog ske! – kan vi ikke undgaa at lægge Mærke til, at vi fuldt bevidst tiltrækker voldsomme og eksplosive Kræfter, som vi saa igen udløser ved Hjælp af giftige og saarende Ord. Omvendt derimod, naar vi fortryder. Saa tiltrækker vi blide og kærtegnende Kræfter, som vi derefter iklæder blide og kærtegnende Ord. Vi "blander" med andre Ord Kræfterne efter de Stemninger, der passerer vort Sind, og her er vi egentlig naaet til det, der har faaet mig til at skrive denne lille Bog til jer. Thi som I i Skolen under Navn af "Kemi" har lært, at den rent materielle Verden bestaar af Stoffer, man kan blande efter forud givne Formler, hvorefter et ogsaa forud opgivet nyt Stof vil komme til Syne, viser Martinus os med hele sit Verdensbillede, at nøjagtig det samme gør sig gældende indenfor det aandelige Verdensbillede, han har indviet os i. Ja, i Virkeligheden udgør den Kemi, I stifter Bekendtskab med i Skolen, blot Forløberstadiet til den "kosmiske" Kemi, "Livets Bog" indvier sin Læser i. Som den fysiske Verden bestaar af visse uforanderlige Grundstoffer, bestaar ogsaa den aandelige Verden af Grundstoffer, og det er dem, I nu skal stifte Bekendtskab med.
 

Kommentar: Teksten her er gentagelse af tidligere bragt tekst. Der er dog et par nye sætninger i starten af det afsnit, der starter med "Medens Underbevidstheden saaledes...".