Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det store Problem bliver derfor dette at kunne skelne, hvad der er "Retfærdighed" og hvad der er camoufleret Had eller Hævn, camoufleret Ønske om at "straffe Fjenden", Angst for ikke at faa Erstatning for de af "Fjenden" paaførte materielle Tab, thi det er alle saadanne Bevidsthedstendenser, der i al Almindelighed er de absolut førende i Sejrherrernes Mentalitet. At de samme Bevidsthedstendenser ikke i en altfor udstrakt Grad vil være til Stede i de overlegent sejrende Magter overfor det slagne Tyskland, og ligeledes overfor det kommende eventuelt slagne Japan, er inderligt at haabe. At Tyskland nu er en afvæbnet Nation, betingelsesløst underkastet Sejrherrerne, betyder, som før nævnt, absolut ikke "Fred" i Ordets bogstaveligste Forstand. Det betyder kun en foreløbig Standsning af realistiske, fysiske Vaaben. Det betyder kun, at det overvundne Folk er blevet en Fange med Haandjern paa. Problemet bliver derfor, hvad der gemmer sig i Bevidstheden af den, der bærer "Haandjernene".

Bevidstheden bestaar jo af Tanker, og Tankerne fødes af Oplevelser. Men hvilke Tanker et fængslet, bastet og bundet Væsen skal have, bestemmes jo saa at sige udelukkende af, hvilke Oplevelser vedkommende Væsens "Fangevogtere" eller "Overmænd" giver det Adgang til. Giver de "Fangen" Adgang til Oplevelse af "absolut Retfærdighed", hvilket de gør, hvis de har den hertil fornødne intellektuelle Udvikling, saa de ved, hvad "virkelig Retfærdighed" er, saa kan "Fangen"s Tanker ikke undgaa at beskæftige sig med denne hans "Fjender"s Handlemaade overfor ham. Men ved at saa Retfærdighed kan man umuligt avle Had. Kun det, man saar, kan man vente at høste. "Fangen"s Bevidsthed er saaledes en Slags mental Jordbund, i hvilken man kan saa. Saar man ikke "Retfærdighed" i denne Jordbund, skal man ikke vente at høste "Fred", der jo er det samme som "Retfærdighed" paa samme Maade, som "Uretfærdighed" er det samme som "Ufred". Men hvordan skulde vel ogsaa en saa uhyrlig Afvigelse fra Naturens urokkelige Love, som dette maatte være, kunne finde Sted? – Man har da aldrig set en Mand saa Ukrudtskerner og deraf avle Hvedekerner. Tror nogen, at dette kan finde Sted? – Hvorfor skulde saa et saadant Fænomen kunne finde Sted indenfor det mentale Omraade? – Nej, "Freden" er ogsaa noget, der umuligt kan avles uden ved at saa dens specielle Kerner. Saar man ikke den rene "Fred"s Sædekorn, men lader dem være iblandet "Ukrudt", vil den "Fred", man høster, i tilsvarende Grad ogsaa være iblandet "Ukrudt".

Det store Problem i "Verdensfreden"s Skabelse vil derfor i Dag være Behandlingen af den store "Verdensfange" Tyskland og eventuelt senere Japan. Med Hensyn til "Verdensfreden"s Skabelse kommer man ikke uden om Behandlingen af disse to store "Fanger". De udøver hver især en Kapacitet paa mange Millioner Mennesker. At der indenfor saadanne to store Menneskehobe findes Genier eller vordende Genier paa mange forskellige Omraader i kulturmæssig Opbygning og kulturmæssig Nedbrydning er naturligvis en Selvfølge. Af den Behandling, som de to "Fanger"s Overmand, "De allierede Nationer", der igen saa at sige er det samme som den øvrige Verden, giver de to "Fanger", vil det være afhængigt, hvilken af disse to Slags Genier, der skal komme til Kulmination eller Blomstring. Behandlingen kan være en saadan Undertrykkelse, en saadan Berøvelse af Frihed og Livslyst, at de kulturmæssigt nedbrydende Genier ligefrem i Lyntempo faar alle sine Lidelsesfæller, de undertrykte Folkehobe, over paa sin Side. Disse Folkehobe kommer til at se i disse Genier deres "Befriere" eller "Redningsmænd". Disse Genier vil nemlig paa enhver tænkelig Maade opflamme deres Proselytter med fantastiske Drømme om "Befrielse", om Tilegnelsen af et kommende "Herrevælde" over Undertrykkerne. Og er der noget, et stærkt undertrykt Folk hellere vil høre og hellere vil skænke sine Tanker, sin Villie og Kræfter? – Er ikke den i Ørkenen af Tørst segnefærdige Vandrer henrykt ved Synet af enhver Oase, med det for ham livsbetingende Vand, der maatte dukke frem over Horisonten i det Fjerne, indtil han opdager, at Synet kun var et "Fata Morgana", og at han ved at gaa efter det eventuelt er kommet endnu længere bort fra Ørkenens ordinære, alfare Veje til Brøndene og derfor nu maa vansmægte til Døde? – Er det ikke netop en saadan Erfaring, der i Dag er blevet Verdens mest realistiske? – Hvorfor ligger saa mange af Verdens store Millionbyer i Dag i Ruiner? – Hvorfor er saa eller saa mange Millioner af Mennesker døde i disse Ruinhobe eller lemlæstede paa Krigens øvrige Valpladser? – Hvorfor er saa og saa mange Tusinde Individer i Dag hjælpeløse Krigsinvalider? – Er det ikke en Følge af Iværksættelsen af eet eller flere nedbrydende Geniers overlegne Erobring af store Folkemassers Medhold ved Hjælp af glødende, fanatiske Paastande om Skabelse af "Befrielse", "Livsrum" og andre store "Goder"? – Er det ikke et Resultat af disse Geniers straalende Evne til at massesuggere eller opfanatisere Folkemængder til Udfoldelse af alle de mest uhyggelige, laveste og dyriske Urdrifter i disse Massers Mentalitet? –

Hvordan gaar det dog til, at saadanne Genier ligefrem har kunnet rejse en saa gigantisk Magtbølge paa Usandhed, falske Løfter, indbildte Idealer, gunstig Folkestemning, at de midt i "kristne Kulturstater", hvor hvert enkelt Individ er "døbt og konfirmeret i Faderens og Sønnens og den hellige Aands Navn", ligefrem har kunnet iværksætte en fuldstændig Raceforfølgelse eller direkte Raceudslettelse, dræbe Mennesker blot fordi disse Mennesker tilhørte en bestemt Race? – Hvordan gaar det til, at disse Væsener har kunnet faa Magt til at tvinge Tusinder, ja, Millioner af andre Mennesker, der endog maa erkendes at tilhøre deres egen Race, til Slavearbejde for sig, tvinge dem fra deres Land, deres Hjem, deres Hustru og Børn, deres Venner og Paarørende, deres Livsstilling og Interesser for paa en eller anden Maade helt at skulle udnyttes i Befordringen af deres eget Folks og Fædrelands Undertrykkelse eller Udslettelse? – Hvordan gaar det til, at man pludselig kunde stille disse Medvæsener overfor Valget: enten Slavearbejde, Undertrykkelse og Nedværdigelse eller ogsaa Vansmægten eller Sejgpineri til Døde i Anstalter for Kulmination af menneskelig Grusomhed, Sadisme og Lystmord? – Hvordan gaar det til, at nogle af Jordens største og fornemste, litterære Værdier brændes paa Torvene til Fordel for en Litteratur, der kun er Propaganda eller Reklame for en primitiv mental Tilstand, der for Aarhundreder siden allerede er udlevet af Jordmenneskehedens Kerne i Form af "Besærkerkultur", "Vikingeidealer", østerlandsk "Slavediktatur" og romersk "Arenasadisme"? – Hvordan gaar det til, at de nævnte mørke Genier, midt i det tyvende Aarhundredes moderne Kulturstater fik Magt til at kulminere i Krænkelse af Ejendomsret, manifestere Indbrudstyveri i Ordets allerstørste Betydning, Røveri af andre Staters Museers kostbareste Kunstskatte og Kulturværdier og hver især hjemføre disse som "Privatejendom"? – Hvordan gaar det til, at nævnte Genier fik Magt til, ved Hjælp af "Støjsendere", Censur, Forbud, Spionage, Angiveri, Tortur og Dødsstraf, at kunne lukke de "okkuperede" Omraader eller røvede Terræner og Stater ude fra hele den øvrige Verdens Kulturudfoldelse og saaledes spærre de undertrykte Folk inde i en "mental Kælder", hvor de aandeligt set kun kunde ernæres med de dræbende Tanker og sadistiske Foreteelser, der befordredes af Diktatorernes Magtsyge og Selvtilbedelse? – Maatte ikke enhver Form for ustabiliseret Civilisation, Kultur og Humanitet netop tilintetgøres i en saadan mental Skruestik? – Er det noget Under, er det nogen Mærkværdighed, at en saadan kulminerende Vildfarelses Virkninger og Misbrug af Magt tilsidst absolut maatte føre sine Ophav til Selvmord, store Masser af sine Tilhængere til "Krigsforbryderne"s Skafot, Ligene af andre Masser, som gammelt Skrammel, til store "Lossepladser" i Form af uindviede, kæmpemæssige Fællesgrave og efterladende en overordentlig stor Part af den overlevende Almenheds Individer som fordummede Stakler og Invalider, endnu uvidende om, hvad det er, der i Virkeligheden er sket? – De er overladt til Sejrherrernes Naade og Barmhjertighed, mange har foreløbig kun Ruinhobe til Boliger og faar deres daglige Mad opdelt i Rationer, der ikke er baseret paa, hvor meget de kan spise, men derimod hvor meget, der overhovedet er tilbage at dele af Mad i Verden. At saadanne Mennesker, som i mange Tilfælde er blevet ribbet for alt: Ægtefælle, Børn, Hjem og Livsstilling og andre af de Ting, der for dem gjorde Livet værd at leve, har mistet al Evne til at tro paa Livet og dermed mistet al Arbejdslyst og Glæde ved at være til og nærmest er paa Selvmordets Rand, turde vel heller ike være ufatteligt? – At der rundt om i det store Dramas Omraader, de fra "Okkupationen" nu frigivne Lande, i Dag findes mange ædle Mennesker, der faldt for den store Propagandalavines Foregøgling af den ny frembrusende Magt som "Idealisme", uden at de derfor har bedrevet noget ukærligt, været "Landsforræddere", "Angivere", "Stikkere" eller paa anden Maade været Tilhængere af samme "Idealisme"s bloddryppende og nedtromlende Side, er naturligvis ogsaa en Kendsgerning. At saadanne Mennesker, der i Kraft af deres kærlige Sindelag, er holdt borte fra de bloddryppende Handlinger og derfor kun har været en Slags "passive" Medlemmer af den dem foregøglede "Idealisme", kan naturligvis ikke skæres over den samme Kam som alle de, der med Liv og Sjæl er gaaet op i Myrderiernes, Terrorens, Stikkervirksomhedens og Raceudslettelsens Manifestationer. Det er at haabe, at dette maa komme til Almenhedens Forstaaelse og Kundskab i en noget højere Grad, end det hidtil har været Tilfældet, thi ellers vil denne Almenhed, der dømmer paa blot og bar løse Rygter, i en altfor høj og tydelig Grad afsløre eller kompromittere sig selv som værende i Slægt med den Ideologis Principper, som den netop dømmer og anklager ovennævnte Væsener for at tilhøre.

Men det store Problem for Jordmenneskeheden af i Dag er stadigt selve den virkelige Aarsag til, at det store Verdensdrama saaledes har kunnet iværksættes af nogle ganske faa Individer. Hvad det virkeligt er, der har bevirket, at disse Individer har kunnet faa en saa overordentlig Magt, at de kunde bringe hele Jordmenneskehedens normale Kultur og Sjæleliv i Fare, er stadigt et uløst Mysterium for den store Offentlighed eller Almenhed. At Dyrene kæmper med hverandre og betragter fremmede Raser som Dødsfjender er ganske naturligt. De har ikke Intellektualitetens straalende Begavelse eller Tænkeevne. De kan saaledes ikke som Kulturmenneskene følge Solens og Stjernernes Gang eller lade Elementerne arbejde for sig. De har ikke Indsigt i Udviklingens eller Evolutionens Foreteelser. De har kun lige akkurat deres naturlige Forsvarsvaaben, deres Klør og Tænder, deres Listighed eller Snedighed, deres Camoufleringsevne og lignende. For disse Væsener er der ingen Vej til Opretholdelse af Livet udenom Benyttelsen af disse medfødte organiske Foreteelser. Men Mennesker, der benytter sig af de samme dyriske Foreteelser og Metoder, om end i en noget ændret Form, hvor Tænderne og Klørene, som Kampmiddel, forlængst er blevet overtrumfet og afløst af de moderne mekaniske og kemiske Krigsvaaben, skønt de samme Væsener er i Besiddelse af mirakuløse intellektuelle Kræfter, er absolut ikke virkelige "Kulturmennesker". De er endnu i en overordentlig stor Udstrækning "primitive Naturmennesker". De er Repræsentanter for selve Dyrerigets Kulmination.