Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Jeget er altsaa ikke skabt, thi alt skabt har Form og bestaar af Stof. Da det ikke er skabt, er det evigt, thi kun det skabte er begrænset af de tre Ting, I kender under Navn af "Begyndelse", "Kulmination" og "Afslutning". Naar Martinus ikke alene har givet det, vi kalder "Jeget", Betegnelsen X., men derimod X. 1., beror det paa, at han i sin gennemførte Analysering af de levende Væsen paaviser ikke mindre end tre fra hverandre afvigende evige eller kosmiske Realiteter, som han har betegnet med Navnene X. 1, og som I nu ved, er Tegnet for jeres eget Jeg, X. 2. og X. 3.

Hvad mener Martinus nu med Betegnelsen X. 2.? Lad os nu engang kigge paa os selv, om vi ikke der skulde finde det, der skjuler sig under denne Betegnelse. Vi saa, at vi havde et Jeg, derom var vi enige. Men kan dette Jeg saadan uden videre faa Materien til at lystre sig. Mangler der ikke noget her? Jo, det gør der. Kigger vi nærmere paa os selv, vil vi se, at vi, foruden det, vi betegner som Jeget eller X. 1., har en Evne, som adskiller os fra det skabte eller Formernes Verden. Vi har en Evne til at skabe! Et Bord eller en Skoletaske har ingen Skabeevne, men det har vi. Ved Hjælp af Skabeevnen kan Jeget – i dette Tilfælde os selv – give Tankerne Form. Det er denne Skabeevne, Martinus har givet Navnet X. 2., fordi den, ligesom X. 1. er usynlig. Den maa, som X. 1., altid have været, fordi Jeget simpelthen ikke kan tænkes uden den, og da det er ved Hjælp af den, at alle Størrelser, alle Former, alle Farver bliver til, kan den jo ikke selv være nogen af disse Dele og maa være lige X. i sin Natur. Vi kan kun sige, den er til, fordi en Benægtelse heraf, simpelthen vilde føre os ud i det umulige og urimelige.

Men disse to X.'er, vilde vi aldrig have lært at kende, dersom der ikke eksisterede et tredie X., nemlig det Skabte eller Formernes Verden. Da Jeget og Skabeevnen altid har været til, maa der ogsaa altid have eksisteret en Virkning af dem. Denne Virkning er hele Verdensaltet med alle dets forskellige Former, med alle dets Energier, kort sagt, med alt, hvad vi overhovedet kan komme i Berøring med.

Omend I senere i Livet igennem Martinus Hovedværk, Livets Bog, vil møde en langt grundigere Analysering af disse 3 X.'er, har I alligevel her faaet et første Indblik i jeres egen Indreverdens Struktur. Fra nu af vil I vide, at hvorsomhelst I er stillet overfor noget, der har disse tre Egenskaber, er I stillet overfor et levende Væsen som jer selv. Ligegyldigt hvor usselt dette Væsen ser ud for jeres Øjne, skal I vide, at dette Væsen som I selv er "skabt i Guds Billede, efter hans Lignelse". Thi som Gud selv, fordi han er en levende Gud, bestaar af et Jeg – X. 1. – af en Skabeevne – X. 2. – og et Legeme, det Skabte – eller X. 3. – bestaar alle hans Børn, alle "Gudesønner" af det samme, enten de saa fremtræder saa smaa, at I næsten ikke kan fatte det, eller saa store, at det paa sin Vis er ligesaa ufatteligt. I skal fra nu af vide, at det ikke er Formen, der betinger Sjælen. Kan denne Form bevæge sig ved egen Kraft, optager den Føde, skaber den, ved vi, at der bag den lever en Sjæl, som vi baade skylder Ærbødighed og Respekt. Kun ved at have denne Indstilling hæver vi os over Dyrets og det primitive Menneskes Trin.