Ældre Kosmos og Kontaktbreve

9. Time.

For helt at kunne forstaa den Proces, der her finder Sted, vil vi lige se paa, hvordan den kommer til Syne i den Verden, vi bedst kender, nemlig den fysisk synlige, eller, som vi nu vil kalde den, den fysiske. I har sikkert alle hørt følgende Sætning blive udtalt om en eller anden, I kender: "Den Dreng (Pige) er dog ualmindelig godt begavet!" Naar man bruger en saadan Sætning, ønsker man jo kun dermed at tilkendegive sin Beundring over, at den her omtalte Dreng (Pige) har en usædvanlig stor Evne til hurtigt at kunne finde de rigtige Erindrings- eller Tankebilleder frem, for derefter at kunne sammenstille dem i den rigtige Rækkefølge. Ligeledes dækker den ogsaa over den Kendsgerning, at samme Dreng (Pige) samtidig er meget dygtig til at tage lidt fra det ene og lidt fra det andet Tankebillede og sammenstille alle disse Brudstykker i nye Billeder, som saaledes ikke er "Kopier" af noget han direkte har set i den fysiske Verden, men som derimod er helt "nyskabte", selvom denne Skabelses enkelte Dele er taget fra Billeder, der var direkte Kopier af Ting, der var set i den fysiske Verden. Det, jeg her har nævnt, er noget meget vigtigt, idet vi her møder den Kendsgerning, at I ikke alene kan skabe i den fysiske Verden, men ogsaa i den psykiske eller aandelige Verden. Alt, hvad I har lært at kende som "Fantasi", er jo blot Skabelse i aandelig Materie. Men hvilken Forskel er der da? Der er den store Forskel, at alt, hvad I skaber i den fysiske Verden, kan ses af enhver, medens alt det, I skaber i aandelig Materie, kun kan ses af jer selv. Aandelig Skabelse bliver kun synlig for andre, naar den enten "oversættes" i ren fysisk Materie som Jern, Staal, Træ eller andet organisk Stof, eller ogsaa i Lyd, Tone, Skrifttegn eller det, I har lært at kende som "Sprog". Ved "Lyd" forstaar jeg her "Tale", ved "Tone" forstaar jeg "Musik", ved "Skrifttegn" alle de Former for Skrift Menneskene har, lige fra de primitive Runer og frem til den mest geniale Stenografi. I vil altsaa her se det ejendommelige, at først er jeres Tankebilleder Kopier af noget I har set, hørt, lugtet eller smagt, og derefter er alt det, I igen skaber i den fysiske Verden, Kopier af det, der finder Sted inde i jer selv, naar I foretager det, man kalder "at tænke". Denne Viden skulde bringe jer paa Sporet af, at I i Virkeligheden i langt højere Grad er "Aandsvæsener" end "fysiske Væsener". I skal herigennem lære at forstaa, al jeres fysiske Legeme i Virkeligheden blot er et Redskab til at udtrykke det med, der sker inde i jer selv, det Menneskene har givet Navnet "Aands- eller Bevidsthedsfunktion".

For nu at vende tilbage til den Dreng eller Pige, der blev omtalt som "ualmindelig godt begavet", saa ved I allerede, at denne Udtalelse betyder, at han eller hun er ualmindelig intelligent. I kender alle Ordet "Intelligens", men I ved ikke helt, hvad det dækker over. Intelligens kan ikke være et "Intet", thi et Intet kan man ikke bruge til noget. Da Intelligensen viser sig at være i højeste Grad brugbar, saa brugbar, at I sikkert alle ønsker, I havde noget mere af den, betyder det en hel Del at vide, hvad den egentlig er. Senere skal jeg prøve at definere den meget skarpt for jer, her vil jeg blot fortælle jer, at vi i den er stillet overfor et af de "Redskaber" eller "Hænder", ved Hjælp af hvilken man flytter rundt med sine Erindrings- eller Tankebilleder. Disse Intelligenshænder kan man ikke se med sine fysiske Øjne, men derfor er de der nu alligevel. I bruger dem selv hver eneste Gang, I tænker, i hvert Fald naar I tænker klart og skarpt. Hver eneste Gang I faar Ros for noget fornuftigt, I har sagt eller gjort, er det de "Hænder", I har betjent jer af først, derfor skal I øve jer i at bruge disse "Hænder" mindst lige saa meget, som I øver jer i at bruge de fysiske Hænder. Maaske spørger en af jer nu, hvordan man øver sig i at bruge sine "Intelligenshænder", og der maa jeg svare jer, at det gør man, hver Gang man for Alvor "tænker sig om". "Omtanke" vil kun sige, at man forlanger af sig selv, at det man siger, er klart og fornuftigt – husk det!

Intelligensevnen udløser sig altsaa som en Slags "Hænder", der lynhurtigt griber ned i det store "Lager" af Erindringsbilleder, vi alle opbevarer i noget, vi kalder vor "Hukommelse". I Virkeligheden er Hukommelsen, selvom den er aandelig og altsaa usynlig, lige saa realistisk og virkelig, som var den synlig. Man kan have "en god Hukommelse", og det er rart, men man kan ogsaa have en "daarlig Hukommelse", og det er mindre rart. Hvordan det gaar til, og hvad det i Virkeligheden betyder, skal jeg senere vende tilbage til, foreløbig nøjes vi blot med at konstatere, at vi har en Hukommelse, og at den kommer tilsyne som et Opbevaringssted for alle de Erindringsbilleder, vi baade bevidst, hvilket vil sige ved direkte Iagttagelse, kommer i Besiddelse af, og ubevidst, hvilket vil sige ved indirekte Iagttagelse. I maa nemlig være klar over, at jeres allestedsnærværende Nysgerrighed lader en uafbrudt Strøm af Billeder strømme ind i jeres Hukommelsesorgan eller Legeme. Da Betegnelsen "Organ" eller "Legeme" i Virkeligheden dækker det samme, nemlig noget I betjener jer af, saa vil vi nu i Fremtiden betegne disse aandelige Organer vi her beskæftiger os med som "Legemer", idet det jo viser sig, at I oplever Livet ved Hjælp af dem. Vi har jo allerede set, hvorledes I oplever Livet i den fysiske Verden ved Hjælp af det fysiske Legeme, med hvis Hænder I griber efter alt det, der interesserer jer her. I har ogsaa set, at I har Legemer af aandelig Art, ved Hjælp af hvilke I oplever aandelige Tilstande. Læg Mærke til f. Eks. "Dagdrømme".