Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Ganske vist maa det tidligere omtalte for enhver Indstilling almengældende Grundprincip ogsaa danne den dybeste Aarsag for Tilblivelsen og Opretholdelsen af den kærlige Indstilling, men da Subjektets egen Energiorganisation ved denne specielle Indstilling er af en saadan Karakter, at den netop bliver stimuleret ved, at Subjektet indstiller eller organiserer sine Energier paa en saadan Maade over for Objektet, at disse virker til Fordel for eller bevarende for dette, ses det, at Subjektet for at opnaa dette er nødt til at foretage en Vurdering af Objektet, ikke ud for et i Forhold til Objektet vilkaarligt Udgangspunkt, saasom Subjektets egen Bevidsthed, men ud fra et i Forhold til Objektet absolut fast og bestemt Sted. Et saadant fast Sted eller Grundlag er i Virkeligheden slet ikke saa svært at finde, naar man blot stadig holder sig Formaalet med nævnte Vurdering klart, nemlig at denne skal udgøre det Middel, der er bedst egnet til at regulere Energierne mod Objektet saaledes, at disse kommer til at udøve den kærligste Virkning paa dette. Da et saadant Middel kun kan bestaa i det størst mulige Kendskab til og Forstaaelse af Objektet i dets Forhold til Omgivelserne, hvilket Forhold jo netop udgør hele Grundlaget for dets Eksistens og Trivsel, ses det, at det faste Sted, hvor ud fra Vurderingen eller Erkendelsen maa foretages, paa een Gang maa befinde sig baade inde i selve Objektet og ude i Omgivelserne eller med andre Ord, at man maa kunne betragte og vurdere Objektet i Forhold til dets eget Stade og udfra dets eget Syn samtidig med, at man maa kunne betragte og vurdere Objektet i Forhold til alle dets Omgivelsers Stade og ud fra deres samlede Syn.
 

Den første Betragtningsmaade viser os Objektet som en individuel, selvstændig Helhed med en ud fra dets eget Udsigtspunkt absolut Logik eller Formaalsmæssighed i alle dets Manifestationer for Bevarelse og Stimulering af dets Helhed. Vi har jo netop i det tidligere set, at enhver Livsindstilling i dybeste Instans altid maa udgøre et af Individet iværksat Forsvar til Bevarelse og Stimulering af dets øjeblikkelige Energiorganisationer, og det er jo netop denne for hvert enkelt Væsen specielt sammensatte Energiorganisation, der gør Individet til en individuel selvstændig Helhed. Vi har endvidere i Artiklen "Livsindstillinger" i Kosmos 1941 Side 53 set, at Livsindstillingsbegrebet er en Realitet af en overordentlig omfattende Karakter, ja i Virkeligheden af en altomfattende Karakter, idet ikke en Bevægelse eller en Forandring kan eksistere uden at udgøre en Form for eller en Detaille i en Indstilling. At dette virkelig er Tilfældet ogsaa i hele det store Omraade, der udefineret betegnes som Naturen og den livløse Materie, har Martinus paavist gennem sine Analyser.

Alle et levende Væsens Manifestationer, ligegyldig om de giver Udtryk for Sorg eller Glæde, Angst eller Tryghed, Had eller Kærlighed o.s.v., er Udløsninger til Bevarelse af Væsenets specielle Energiorganisation; hvilken anden Aarsag eller Motivering kunde disse ellers overhovedet tænkes at have? At visse af Udløsningerne undertiden kan have Eftervirkninger, Individet ikke har tænkt sig, og som kan virke direkte nedbrydende paa dettes Organisation er en anden Sag, men forandrer intet i det her nævnte.

Som Eksempel paa dette Indstillingsprincip skal blot nævnes Dyrets Angstskrig, som udgør en Livsindstilling eller et Forsvar til Bevarelse af dets Energiorganisation, d.v.s. dets fysiske Liv, i de overhængende Faresituationer, hvor Angstskriget udløses. Men hvordan kan et Angstskrig i det hele taget have Mulighed for at kunne komme til at virke beskyttende og livsbevarende, uden ved at udgøre en Appel eller en Bøn om Hjælp, rettet mod et eller andet i Omgivelserne eksisterende levende Væsen? For Dyrets Vedkommende udløses denne Bøn ganske automatisk og ubevidst og frugter i Almindelighed kun lidet, for Menneskets Vedkommende har Bønnen tit akkurat samme Karakter. Som Martinus har paavist i "Livets Bog" og "Logik", og som det fremgaar af ovenstaaende Analyse, udgør Dyrets Angstskrig det religiøse Princip i sin første spæde Vorden, og danner derved den første næsten usynlige og upaaagtede Beredelse af Vejen for hele det humanistiske Idémateriales Indtrængen paa Jordkloden, idet disse Idéer i Renkultur jo ikke er andet end en Hjælpeaktion til nødstedte Væsener eller et Svar paa disses Angstskrig.

Vi har nu set, at denne første Betragtningsmaade udgør en absolut Begrundelse af alle Objektets forskellige Manifestationer, der derved kommer til Syne i deres ubetingede Berettigelse, saaledes at denne Betragtningsmaade kun kan bringe dens Ophav den fuldstændige Forstaaelse af og dermed en fuldkommen Tolerance over for nævnte Objekt.
 

Den anden Betragtningsmaade viser os Objektet som en enkelt lille individuel Enhed, udfyldende en bestemt Plads i et Ocean af andre individuelle Enheder, der ogsaa hver for sig udfylder deres bestemte Pladser og udsender deres Energiudløsninger med akkurat lige saa stor Begrundelse og Berettigelse, som Objektet udsender sine. Her kan vi følge Virkningerne af Objektets Manifestationer paa de andre Enheder og iagttage den Indstilling, disse nødvendigvis maa indtage heroverfor, samt det Svar, disse uundgaaeligt maa give, i Form af de Manifestationer, der fra Omgivelserne rettes imod Objektet selv. Denne anden Betragtningsmaade giver os den absolute Begrundelse og dermed ubetingede Berettigelse af alle de mod Objektet rettede Manifestationer; men samtidig kan man desuden herigennem komme til en virkelig Forstaaelse af, hvorledes Objektet skal blande de Energier, det udsender mod Omgivelserne, for at disses Svar eller Manifestationer mod dette kan blive af en for dette saa gunstig Karakter eller Virkning som muligt. En saadan Viden om Virkningerne af de forskellige Blandingsforhold mellem de 6 Grundenergier har Martinus givet i 2. og 3. Del af "Livets Bog" under Titlen "Kosmisk Kemi", og det er jo netop den Viden, man har Brug for, hvis man ønsker at hjælpe eller gøre godt imod andre Væsener, altsaa er kærligt indstillet mod disse.
 

Den kærlige Indstilling er saaledes den eneste Form for Indstilling, der giver et virkeligt objektivt eller sandt Billede, idet der ved denne Indstillingsmaade ikke er Plads for nogen ensidig eller subjektiv Dømmen eller Vurdering af Objektets Egenskaber eller Væremaade, som værende mere eller mindre berettiget eller retmæssig, idet disse og denne, som vi lige har set, altid er 100 % berettiget. Ligeledes kan Følelser af Sympati og Antipati slet ikke forekommer her, idet Motiveringen for disse Følelsers Fremkomst er ganske udelukket ved denne Indstillingsmaade, der kun har Interesse i at forstaa Objektet i dets Forhold til Omgivelserne for Objektets egen Skyld, d.v.s. for derved at kunne tjene Objektet paa bedste Maade, og derfor ikke ønsker at faa Billedet svækket eller forvrænget ved subjektive Følelser eller Forestillinger.

Medens et Subjekts Sympati for et Objekt, – det være sig et Medvæsen eller en Foreteelse, som f. Eks. hele den Kulturfaktor, der er ved at dannes om Martinus aandsvidenskabelige Analyser – udelukkende beror paa, at nævnte Objekt virker stimulerende paa Subjektets Energiorganisation, d.v.s. dets Begær, Ambitioner og Forestillinger, beror Subjektets Kærlighed til samme Objekt udelukkende paa, at Subjektets Energiorganisation stimuleres ved tjenende at stille sine egne Energier til Objektets Disposition og ved altid at manifestere en Væremaade til Gavn og Velsignelse for dette. Medens førstnævnte Indstilling hurtigt kan skifte om til sin Modsætning, nemlig Antipati eller Had, hvis de Krav, Individet i Virkeligheden med nævnte Indstilling stiller til Objektet, ikke honoreres, kan virkelig Kærlighed derimod aldrig slaa om til Had, idet den kærlige Indstilling ikke stiller Krav af nogen Art til Objektet. Opdager det kærligt indstillede Subjekt, at det har ladet sig vildlede eller misbruge af Objektet og derved brugt sine Evner til noget, der i Virkeligheden er dets Væsens Natur imod, kan denne Erfaring eller Vidensberigelse dog aldrig bortfjerne Grundlaget for virkelig Tolerance, der gør enhver Dømmen eller Bebrejdelse umulig, men bevirker blot en Omplacering af Subjektets Energier til andre Felter, der er mere i Harmoni med dets Idealer. Den kærlige Indstilling med den hertil hørende dybe og objektive Erkendelse af Objektet i dets Forhold til Omgivelserne er, som det ogsaa fremgaar af den ovenfor beskrevne dobbelte Betragtningsmaade af Objektet, betinget af en høj Grad af Følelsesenergi reguleret af en høj Grad af Intelligensenergi, idet en fuldstændig Beherskelse af Tyngdeenergien ved Hjælp af begge disse Energier er nødvendig for at opnaa et Billede eller en Viden, der paa en Gang er baseret paa baade en absolut Tolerance og en absolut Objektivitet med Hensyn til baade Objektet og dets Omgivelser.