Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Analyseresultaterne maa altid blive af relativ Karakter; at et Menneske er godt, kan saaledes kun forstaas som, at det er god mod andre; at det er hidsigt vil sige, at det er hidsigt i bestemte Situationer, hvor det f. Eks. møder Modstand. Den absolute Analyse af det levende Væsen kan, som Martinus har vist, kun blive "et Noget, som er".

En Analyse af et Væsen maa ogsaa altid være relativt i Tiden, idet Væsenet er undergivet en evig Forandring i Form af Spiralkredsløbet (jfr. Martinus Analyser). Som ovenfor antydet bør en Analyse derfor ogsaa omfatte Væsenets Udviklingsmuligheder, specielt om man har at gøre med Individets virkelige Udviklingsstadium, eller det blot drejer sig om Repetitionstilstande.

Men hvad er da den rigtige Indstilling blandt alle de mangfoldige, individuelle Indstillinger? Ja, da en Indstilling til et eller andet bestemt Objekt er en speciel, begrænset Form for Livsindstilling, kan denne Hovedgruppering af Livsindstillinger, der tidligere i Artiklen "Livsindstillinger" i Kosmos 1942 Side 141 er fremført, ogsaa benyttes her. Indstillingen til et Objekt kan saaledes være egoistisk eller kærlig, og den egoistiske Indstilling kan atter være instinktbetonet, følelsesbetonet og intelligensbetonet samt i sjældnere Tilfælde afbalanceret.

Spørgsmaalet er nu blot, hvilken af de nævnte Indstillinger, der er den rigtige. For at kunne afgøre dette, maa man være klar over, at en ensidig subjektiv Farvning af Analyserne af et eller andet Objekt altid enten direkte eller indirekte maa skyldes Princippet for Tiltrækning og Frastødning, der omskrevet paa følgende Maade udgør et Slags almengyldigt Analyseprincip:

Ønsker et Individ bevidst eller ubevidst paa Forhaand et bestemt Resultat af Analyserne af et eller andet Objekt, eller har det specielle Evner eller andre Forudsætninger for at kunne komme til et saadant fremfor andre Resultater, vil Individet baade under selve Iagttagelsesprocessen og ved Bearbejdelsen af det fundne Materiale ganske automatisk og ubevidst favorisere og forstærke de Detailler og Egenskaber hos Objektet, der virker til Gunst for nævnte Resultat paa Bekostning af de Detailler og Egenskaber hos Objektet, der virker til Ugunst for dette.

Da man ved enhver Form for egoistisk Indstilling til et Objekt, bevidst eller ubevidst, vurderer dette i Forhold til sin egen Bevidsthed og Forestillingsverden, vil det altsaa sige, at man ved en saadan Indstilling uundgaaeligt vil faa sine Analyser af de forskellige Medmennesker præget eller farvet af ens egne Forestillinger om, hvad der er rigtigt eller retfærdigt, og hvad der er forkert eller uretfærdigt, hvad man kan eller ikke kan tillade sig, hvad der er gyldigt eller ugyldigt som Undskyldning o. s. v. o. s. v., kort sagt af hele ens moralske Forestillingsverden. Desuden vil nævnte Analyser blive ensidigt præget af ens Evner og Indsigt i Forhold til de forskellige Energikombinationer, der udgør Objektets Mentalitet, ganske tilsvarende som Fagmanden, der som bekendt sanser og følger de Detailler, der hører ind under hans Fag, langt lettere og mere nuanceret end alle de øvrige udenfor liggende Detailler. Den nævnte Ensidighed i Resultatet af Analyserne varierer naturligvis med de forskellige Former for egoistisk Indstilling. Disse Indstillinger skal derfor kort gennemgaas.
 

Den instinktive Indstilling bestaar i en umiddelbar Anelsesfornemmelse i Form af færdige udetaillerede Resultater uden nogen Art af Motivering eller Udredning. Denne Indstillingsform er derfor ikke egnet til Brug ved dyberegaaende, mere detaillerede Analyser og er desuden degenererende paa det Udviklingsstadium, Jordmennesket nu befinder sig, saaledes at dens Resultater ikke er til at stole paa, selv om de ofte er delvis rigtige. En Indstilling af instinktiv Karakter træffes i Jordmenneskezonen mest fuldkomment hos Naturmennesket, men forekommer ogsaa hyppigt i den civiliserede Verden især hos Kvinder og Børn, f. Eks. i deres umiddelbare Indtryk af et Menneske, første Gang de ser vedkommende.
 

Den følelsesbetonede Indstilling bestaar af de to Underafdelinger: Sympati med Yderpunktet Forelskelse og Antipati med Yderpunktet Had. Begge disse Indstillinger er af egoistisk Karakter, idet de medfører en Vurdering af Objektet i Forhold til Subjektets egen Bevidsthed og Forestillingsverden. At noget er sympatisk (antipatisk) for et Individ, vil jo blot sige, at det er i Harmoni (Disharmoni) med eller stimulerende (nedbrydende) for dets Bevidsthedsindhold og Forestillingsverden. For at opretholde og forøge Harmonien i Individets Bevidsthed (jfr. ovenstaaende Grundprincip for al Indstilling), vil dets Følelsesindstilling i Form af Sympati eller Antipati over for det Objekt, der skal analyseres, automatisk bevirke, at Analysen bliver ensidigt præget paa en saadan Maade, at de af Objektets Egenskaber, der virker tiltrækkende (frastødende) paa Individet, forstærkes (svækkes) af dets Sympatifølelser og svækkes (forstærkes) af dets Antipatifølelser over for Objektet. Man ser saaledes, at Sympati og Antipati i Virkeligheden ganske svarer til Optimisme og Pessimisme, blot med den Forskel, at førstnævnte Begreber kun benyttes som Indstillinger over for konkrete Genstande, især Medmenneskene, medens sidstnævnte Begreber kun benyttes over for uoverskuelige eller uafsluttede Foreteelser eller Begivenheder. Hvis Tilværelsen opfattes som et konkret Objekt, eventuelt et levende Væsen, kan Optimisten altsaa karakteriseres som et Menneske med Sympati for Tilværelsen og Pessimisten som et Menneske med Antipati mod Tilværelsen.

Tilsvarende som Individets Livsindstilling hyppigt kan svinge mellem Pessimisme og Optimisme alt efter, hvorledes Omgivelserne harmoniserer med dets Ambitioner og Ønsker, kan Individets Indstilling til det enkelte konkrete Objekt ligeledes hyppigt veksle mellem Antipati og Sympati alt efter, hvorledes dette harmoniserer med Individets Forestillinger og Begær.

Men selv uden disse Sympati- og Antipatifølelser maa den følelsesbetonede Indstilling grundet paa dens Uligevægt mellem Intelligens og Følelse, i Følge det tidligere anførte almengældende Analyseprincip give ensidigt prægede Analyseresultater med en Forstærkning af det følelsesbetonede i Forhold til det intelligensbetonede.