Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1944/7 side 48
Inger Gaarde:
Aladdins Lampe!
Min lille Aladdinslampe er af et Stof, man ikke kan røre ved.
Den kan ikke tages frem og gnides og pudses, men alligevel straaler den altid med en Glans, der langt overgaar den Aladdinslampe, du kender.
Ej heller sætter jeg et Lys i den for at faa den til at lyse og brænde; den Flamme bliver kun saa lille og viser mig slet ikke alt det, jeg saa gerne vil se!
Min lille Lampe lyser ved sin blotte Eksistens, – somme Tider meget, til andre Tider mindre, men lyser, det gør den altid, naar først dens Ejer har fundet den!
En drivende Sky højt mod Himlens Blaa, – en svag, berusende Blomsterduft, – Bølgernes sagte Nynnen ved den hvide Strandkant, – en lille Fugls glade Kvidren, for slet ikke at tale om en Sommernats henrivende Trylleri, – – – aah, jeg kunde blive ved: thi hver en lille Ting, der Døgnet rundt indeholder noget skønt og godt, og som har Bud til mig, er en Kraftkilde og en Lyskilde for min lille Lampe, der faar den til at straale og funkle med en Glans og Styrke, der naar langt længere end blot det fysiske Øje rækker.
Den viser Vej til Verdener, hvor Godhed, Glæde og Skønhed er Grundvoldene, den viser Vej til en Verden, der saa helt er Kunstens, og der findes ingen Grænser, ingen Ydeevnes Toppunkt, ingen hindrende Træthed!
Men min lille Lampe har ogsaa en anden Egenskab, – den fylder bestandig Nuet med et lille Stykke Evighed, der gør alt til Minder, store eller smaa, det har intet at sige, – de er der dog som en straalende Baggrund for den næste Oplevelse – for det næste altopslugende Nu!
Alt det giver Aladdins Lampe og meget, meget mere; men skrev jeg mere, vilde du blot kalde mig Drømmer eller Fantast.
Den giver alt, hvad jeg overhovedet kan rumme. Og den eneste Betingelse for, at den kan lyse og straale, er blot den, at alt, hvad der er ondt eller lavt, bestandig fjernes fra Tanker og Sind.
Det magtes endnu ikke af nogen af os, men baade Viljen og Evnen er der, og de enkelte Øjeblikke, der er saa skønne og udrensede i vort Sind, at Lampen faar Lov at lyse i al sin Glans, bærer en saa stor Styrke og Længsel i sig efter en Gentagelse – efter paany at komme ind i de Verdener, vi endnu kun kender som Eventyrverdener, at Kampen mod det onde og lave efterhaanden bliver lettere og lettere; – thi den Lampe, der hviler i alle Sind, har samme Levevilkaar alle Steder og samme inspirerende Kraft, en Kraft, der evigt vil overvinde alt ondt; thi Flammen, der lyser fra Aladdins Lampe, er en Gnist fra selve Guddommens Bevidsthed!