Ældre Kosmos og Kontaktbreve

1077.  De "timelige Analyser" som Virkelighed.

1078.  Uroplevelsen af "Rummet" og den første Markering af Jeg'et som "levende Væsen".

1079.  "Perspektivprincippet"s, "Sanseomraadet"s og "Bevægelsen"s Uranalyse.

1080.  "Afstandsbegrebet" eller Urformen "Nær" og "Fjern".

1081.  Urformen for "Størrelse", "Fasthed", "Porøsitet", "Vægt" og "Perspektivprincippet".

1082.  Alle har Ret. Væsener og Ting er virkelig "gode", "onde", "retfærdige", "uretfærdige", "lyse", "mørke", "skønne" og uskønne" i de Sanseomraader, i hvilke de netop fornemmes eller sanses saaledes, og er ikke "Illusioner".

1083.  Hvorfor et Væsens Sansning bliver "individuel" og absolut kun kan være "abstrakt" for et andet Væsen.

1084.  Det "levende Væsen" er en Verden for sig, som er absolut Virkelighed for samme Væsen.

1085.  Det "levende Væsen"s Sanseomraade er en hensigtsmæssig Vekselvirkning med Forsynet, er en individuel Samtale med Guddommen, der fører til "Helliggørelsen" af Gudesønnen.

1086.  Hvorfor "alt er saare godt".

1087.  Hvorfor det, der fornemmes som "Lykke" af det ene Væsen, undertiden fornemmes som "Ulykke" for det andet Væsen.

1088.  At Tingene sanses som "Uretfærdighed", "Lidelse", "Sorg" og "Synder" skyldes manglende Overblik eller dette at de sanses fra et utilstrækkeligt højtliggende "Udsigtspunkt".

1089.  "Sansebjerget". Det "levende Væsen"s "Storhedshorisont".

1090.  De levende Væsener udgør individuelle "Mikroudsyn".