Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I ved ogsaa, at vi stadigvæk har Lejlighed til at iagttage ligesom en Repetition af disse Tilstande i Frøens Forvandling fra Haletudse til voksen Frø. Krybdyrene beherskede dengang Jorden. Overgangen fra Hav til Land foregik igennem Paddernes store Slægt, men i Guds store Plan var disse Former kun det "Ler", af hvilken nye Former skulde opstaa. Den Form, der langsomt fremstod med Padderne som Grundform, var Øglerne. I og for sig er det ikke muligt at trække en skarp Skillelinie mellem Padder og Øgler, men man har disse to Betegnelser, fordi Jordens Middelalder udviser en tiltagende Tilbagegang for de første og en tiltagende Fremgang for de sidste. Men een Ting maa vi i denne Forbindelse aldrig glemme, og det er, at Urpadderne, selvom de uddøde, blev Grundlæggerne af Hvirveldyrenes Dynasti og dermed Stammoder til alle senere kommende Dyrearter, ogsaa det jordiske Menneske, hvad vi engang i en senere Time skal vende tilbage til.

Medens Livet i Jordens Oldtid altsaa var forholdsvis enkelt, begynder det i Jordens Middelalder at antage en langt mere kompliceret eller sammensat Natur. Med Øglernes Opstaaen er vi nu inde i den Udviklingsproces, ud af hvilken de Dyreformer, vi idag kender, langsomt begynder at komme tilsyne. Medens Padderne saa at sige udgør "Stammen", ser vi nu, at vi med Øglernes Tilsynekomst begynder at møde de "Grene", som engang samlet vil udtrykke Livets stolte "Krone". Thi fra Paddernes Verden udgaar de Grene, vi i vor Tid kender som "Krybdyr", "Pattedyr" og "Fugle". Lad os derfor i næste Time kigge lidt paa Øglernes mærkelige Verden, – den er nok værd at stifte Bekendtskab med!