Ældre Kosmos og Kontaktbreve

3. Time.

Som I nu ved, begyndte de første Plantevæsener at komme til Syne i Havet. Man kalder dem Alger, og fra dem udviklede Plantelivet sig frem til den Mangfoldighed af Former, vi idag kender. Ingen ved, hvornaar dette skete, men Videnskaben siger, at det er langt over 1 Milliard Aar siden. Planterne dannede altsaa Forudsætningen for det animalske Liv, og efter at en rum Tid var forløbet, myldrede Havet af Liv. I maa her hele Tiden huske paa, at Jorden og Havet dengang stadigvæk var meget varmere end nu, og det vil jo sige, at Livet baade i Havet og paa Landjorden havde bedre Levevilkaar end det har idag. Da Havet til at begynde med fyldte næsten hele Jordens Overflade, og Landjorden altsaa næsten ikke var "født" endnu, den bestod hovedsagelig kun af vældige vulkanske Bjergtoppe, der ragede op over Havets Overflade, kolde og nøgne, saa var det i Havet, at den første Udvikling af organisk Liv fandt Sted. Men en Dag begyndte Planteriget ogsaa at erobre Landjorden, og saa skete der noget meget forunderligt. Der skete nemlig det, at forskellige Dyr, som levede i Havet, fyldtes med Anelser om, at det kunde være dejligt at komme til at leve i alt det grønne, de kunde se, der hvor Hav og Land mødtes. Der opstod inde i dem en voldsom Længsel efter at komme til at leve i dette grønne, og langsomt, saa langsomt, at I maaske ikke kan forstaa det helt, begyndte denne Længsel at omforme Fiskenes Finner til Luffer, og derefter til Ben, samtidig med, at Aandedrættet, der til at begynde med fungerede igennem Gæller, nu langsomt omformedes til det, vi kalder Lunger. Med andre Ord, saa bevirkede denne Længsel, at der opstod en ny Slags Dyr, som vi kalder "Amfibiedyr", idet deres Organisme tillod dem et Slags Dobbeltliv, nemlig baade i Havet og paa Landjorden. Oppe paa Grønland har danske Videnskabsmænd netop for faa Aar tilbage fundet Forsteninger af "firbenede Fisk" og dermed bekræftet, at Udviklingen netop har fulgt denne Linie.

I ser altsaa her, at en Længsel indefra formaar at ændre ens ydre Form. Ganske vist var denne Længsel hos Fiskene det, I skal lære at kende som Instinkt eller Anelse, hvilket vil sige en taageagtig Fornemmelse af, at Livet paa Landjorden var behageligere, men den kom dog indefra Fiskens lille Bevidsthed og satte altsaa Spor i Form af en Forandring af dens Legeme. Dette er meget vigtigt for jer at vide, fordi I her for første Gang er paa Sporet af noget, som I senere rigtig skal lære at kende, og som vi kalder Begæret. Fiskene begærede Ben, og de fik det. Millioner af Aar svandt hen, og en Dag var Jorden befolket med planteædende Dyr. Ogsaa dette maa I lægge Mærke til, fordi I ellers kan falde for Fristelsen til at tro, at baade de planteædende Dyr og Rovdyrene kom samtidigt, det gjorde de nemlig ikke. De planteædende maatte komme først, ellers vilde der jo ingen Føde have været til Rovdyrene. I maa altid huske paa, at i Guds store Plan hersker der en vældig Orden, ellers var det jo ingen Plan. I denne Plan foregaar intet i Spring, den ene Ting vikler sig langsomt ud af den anden. Alt passer ind i hinanden, hvad vi jo netop saa først med Ild og Kulde, dernæst med Kulsyre og Ilt og nu med Planteædere og Kødædere.

Men de Dyr, der levede i Jordens første Tid, var helt anderledes end de, der lever i Nutiden. Fra Livet i Havet og til Livet paa Landjorden, er der et stort Spring. Utallige Mellemstadier maa passeres, og vi ser da ogsaa, at den Dyregruppe, som i Jordens Oldtid var den herskende: Padderne, i vor Tid kun kendes som en ret ubetydelig Gruppe paa samme Maade som Bregnerne, der ogsaa i Mellemtiden er blevet reduceret til en ubetydelig Skovplante. Men engang var disse to Livsformer herskende paa vor Klodes Overflade. Mægtige Bregneskove rakte deres Stammer mod Himlen, og overalt myldrede Padderne i de forskelligste Former. Men Udviklingens store Hjul drejer videre. En Dag var Bregneskovenes og Paddernes Herredømme forbi. Jordens Oldtid var passeret, og dens Middelalder, om hvilken vi nu skal høre, var en Kendsgerning.

 

4. Time.

Med Jordens Middelalder er vi inde i en Tidsperiode, hvor vi ligesom kan begynde at se Sammenhængen mellem de opstaaende Livsformer. Naar Videnskaben har givet denne Tid Navnet "Jordens Middelalder", skyldes det den Kendsgerning, at den Afkølingsproces, der indledte "Jordens Skabelse" og laa til Grund for den første Skorpedannelse, nu er saa vidt fremskreden, at Livet har begyndt at antage en roligere Form. Til at begynde med kunde det jo ikke undgaas, at den voldsomme Varme fra Jordens indre, flydende Masser, Gang paa Gang brød igennem den ikke synderligt stærke Skorpe, hvad der igen bevirkede store Forandringer i Livet paa denne Skorpes Overflade. Men efterhaanden som Skorpen blev tykkere og tykkere, blev det stadigt vanskeligere for den indre flydende Masse at bryde igennem, hvad der igen resulterede i, at den Atmosfære, der omgav Jorden, efterhaanden afgav bedre Betingelser for det stadigt voksende vegetabilske og animalske Liv. Fra en urolig og "kogende" Periode var Jorden kommet ind i en mere rolig Tilstand, og det er altsaa den, vi nu skal lære at kende som dens "Middelalder".

At denne Ro ikke var ensbetydende med, at de klimatiske Forhold var blevet, som I nu kender dem, haaber jeg, I forstaar. Luften var stadig meget varm og fugtig overalt paa Kloden. For Eksempel ved man, at der i denne Periode herskede Tropeklima oppe paa Grønland. Is og Sne, som vi idag kender fra vore egne Vintre, var dengang endnu ukendt. Jorden var stadig et stort og meget varmt Drivhus. Men et Drivhus, i hvilken helt nye Ting var ved at komme tilsyne.

For det første begyndte Planteriget langsomt at skifte Udseende. Hidtil havde endnu ikke en eneste Blomst lyst op i alt det grønne med sine straalende Farver. Bregner formerer sig med noget man kalder "Sporer", det vil sige en Slags støvformet Frø, der sidder paa Bregnebladets Underside og altsaa ikke betinges af en forudgaaende Blomstring, som vi ellers kender det ved Frødannelse. Men nu begynder Blomsterne langsomt at komme tilsyne og ogsaa Løvtræer. Og Dyreriget skifter paany Form. I ved det begyndte i Havet, og I ved ogsaa, hvorledes Længselen efter Landjorden udløste Begæret efter Ben og Lunger. I ved, at der opstod Amfibiedyr, Dyr, der baade kunde aande ved Gæller og Lunger og derfor baade bevæge sig i Vandet og paa Land.