Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1943/10 side 233
1:2  >>
Martinus:
Fra Indvielsen den 3. Oktober
Som Læserne vil erindre fra Aprilnummeret var det, grundet paa stor Velvilligehed fra Hr. Grosserer Jespersens Side lykkedes Sagen at erhverve Ejendommen Mariendalsvej 94– 96 til Overtagelse den 1. Oktober d. A. Og trods en dejlig Sommersæson ved Klint i Samvær med Sagens Venner var det alligevel et stort Lyspunkt for os af og til at dvæle ved Tanken om at skulle hjem og omdanne den ny Besiddelse til at udgøre et Centrum for Sagens voksende Aandsarbejde.
Lykkelige Omstændigheder magede det saaledes for os, at vi allerede kunde overtage Ejendommen den 15. August. Der blev derfor Tid til at foretage de fornødne Ændringer, der maatte til, for at Ejendommen helt kunde blive indrettet til sit Formaal, inden Vinterarbejdet skulde begynde. Og den 3. Oktober oprandt den lykkelige Dag, hvor vi kunde paabegynde Aandsarbejdet i vort eget dertil særligt indrettede Hus. Indmeldelsen til Deltagelse i Indvielsen nævnte Dag blev hurtigt saa overtegnet, at det blev nødvendigt at gentage Højtideligheden. Og til Foredraget Kl. 17 saavel som til Foredraget Kl. 14 var der helt fuldt Hus. Fire Hundrede Mennesker var denne Dag mødt op for at vise deres venlige Interesse og Tilslutning. (Det skal her bemærkes, at der ikke i noget Tilfælde udgik nogen Særindbydelse udover vor Indbydelse i "Kosmos".) Og med saa mange venlige Deltagere, plus stor Opmærksomhed i Form af Gaver, Telegrammer, Breve og Hilsener, der viste, at mange andre i Tanken kærligt fulgte med i Begivenheden, selv om de var forhindrede i at være personligt til Stede, maatte Dagen nødvendigvis blive en Festdag fyldt med kærlig Atmosfære.
En vidunderskøn Statue, forestillende Moderkærligheden og skænket af en af Sagens gode Venner, var anbragt paa Rabatten foran Bureauet samtidigt med, at Sagens Hovedsymbol, ogsaa en Gave fra en god Ven af vort Arbejde, i det klare Solskin, Dagen var velsignet med, lyste alle i Møde fra Facadens Top.
Udsmykket med disse to skønne Kærlighedsgaver blev Bureauets Front imod den Besøgende saaledes en Symbolisering af den Vej mod det evige Lys, det netop er vor Opgave gennem Bureauet at klarlægge for den søgende. Moderkærligheden er Begyndelsen til Næstekærligheden. Og Næstekærligheden er udelukkende Vejen til Oplevelsen af selve Guddommen eller det højeste Væsen, Hovedsymbolet udtrykker, og som alle bevidst eller ubevidst længes imod.
Livets Bogs Bureau. Foto: Louis Hertz.
Martinus taler ved Indvielsen d. 3. Oktober. Foto: Louis Hertz.
I Hallen før Foredraget. Foto: Louis Hertz.
Bureauets lille Sal. Foto: Louis Hertz.
Konferenceværelset. Foto: Martinus.
Jeg vil derfor gerne her rette en særlig Tak til vedkommende to Venner, hvis Kærlighed til Sagen saaledes gjorde Bureauets fysiske Front lysende.
Men Bureauet har endnu mange flere Venner, og uden dem vilde der i Dag slet ikke have eksisteret noget Bureau. Naar Sagen er naaet saa langt frem i sin Udvikling, som Tilfældet er, skyldes det udelukkende, som De vil se af mit efterfølgende Foredrag, den Omstændighed, at jeg lige fra den Dag, da Sagen udløste sine allerførste Vibrationer i min Hjerne og til Dato, har været omgivet af virkelig kærlige og forstaaende Venner af denne min Mission, ligesom jeg har den Glæde at se denne Venne- eller Medarbejderskare støt og roligt vokse. Maa jeg derfor her have Lov til at rette min hjerteligste Tak til hver eneste, som paa den ene eller anden Maade i den eller den Situation trofast har staaet ved min Side.
Jeg har ikke Evne til paa Papiret at give noget værdigt Udtryk for den Taknemmelighed og Glæde, jeg føler ved Tanken om hver enkelt af alle dem, som igennem Aarene kom mig kærligt i Møde. Men jeg haaber, at de Resultater, som Forsynet i Dag lader mit Arbejde udvise, maa være en Borgen for, at deres Kærlighed ikke har været forgæves.
Og jeg skal nu gaa over til at gengive nogle af de Tanker, jeg følte Trang til at udtrykke overfor alle dem, som kom til Stede for personligt at være med til at gøre Indvielsesdagen til en Festdag, og for alle dem, som paa Grund af Fravær sendte os Udtryk for deres kærlige Tanker.
Bureauets store Sal. Foto: Louis Hertz.
Kontor. Foto: Martinus.
-----
Kære Venner! Jeg ønsker Dem alle rigtig hjertelig velkommen. Vi har i Dag den Glæde at opleve en stor Mærkedag i vor Sags Historie. Vi er for første Gang her i København forsamlet i eget Hus. Vi har hidtil kun kunnet holde vore Sammenkomster i lejede Lokaler. Dog maa dette ikke forstaas saaledes, at dette ikke har været godt, tværtimod, vi har været heldige, hvad Lokaler angik. De blev ganske vist hurtig for smaa og snævre for Sagen, men det kan jo ikke siges at være af det Onde. Men saa længe Sagen kun havde til Huse i en almindelig stor Lejlighed, havde den ligesom ingen ydre Ramme, ikke noget fysisk Ansigt. Anderledes stiller det sig fra og med i Dag, hvor Sagen har til Huse i egne Lokaler. Her kan vi indrette disse baade indvendig og udvendig helt efter vort Ønske, alt eftersom vi har Midler til. Og Sagen kan faa sit eget Præg, sin egen Kultur ogsaa paa det fysiske Plan.
Jeg kan dog ikke opleve denne Dag uden i Tankerne at mindes en Søndag i September 1928, da jeg for første Gang viste mine Symboler i Lysbilleder overfor Fremmede. Det var i Bernhard Løws Hjem i Ordrup. Til Stede var kun ca. en halv Snes Mennesker. Før denne Dag var mit Arbejde kun kendt og mine Symboler kun blevet set af nogle ganske faa Mennesker, som var mine nærmeste Venner. Jeg havde lige fuldført Symbolerne over de tre "X"er, hvilket igen vil sige, at jeg var kommet igennem Verdensaltets saavel som det levende Væsens Analyse, var blevet klar over "det treenige Princip", Grundenergiernes Plads og selve Livets største Facit: "Alt er saare godt". Tiden var derfor inde, til at jeg nu maatte frem og fortolke min Viden og Oplevelse udenfor den snævre Ramme, som mine ganske faa private Venner udgjorde. Og det var i Henhold hertil, at Begivenhederne førte mig til Hr. Løw. Her blev jeg hjertelig modtaget. Og igennem Hr. og Fru Løws store Bekendtskabskreds fik jeg nye interesserede Venner og kom i mange private Hjem med mine Lysbilleder. Disse Sammenkomster blev altfor opslidende, men var i Virkeligheden for mig en Slags Træning i at fortolke min Viden. Det varede da heller ikke længe, før Dagen oprandt for mit første offentlige Foredrag. I en lille Sal i Forhaabningsholms Alle holdt jeg saaledes mit første Foredrag for en fyldt Sal. Efter i nogen Tid at have holdt mine Foredrag her, blev det nødvendigt at finde en større Sal. Og Borups Højskoles Festsal blev det næste Lokale for mine Foredrag. Og her holdt jeg hver Vinter nogle offentlige Foredrag for en stor og venlig Tilhørerskare. Disse offentlige Foredrag er kun midlertidigt indstillede grundet paa Sagens Fundering og store Vækst paa anden Maade.
Samtidigt med disse mine Foredrag havde jeg nemlig paabegyndt mit store Hovedværk "Livets Bog", hvis første Bind, takket være Hr. Løws Initiativ og Rundhaandethed og andre Venners økonomiske Bistand senere blev udgivet. Men første Bind af nævnte Værk er jo, som de fleste af Dem ved, i det Væsentlige kun Indledningen til den helt fra Bunden kosmiske Gennemanalysering af Verdensaltet, som de følgende Bind skulde indeholde. Og uden dette Indhold vilde hverken "Livets Bog" eller nogen som helst anden Bog kunne udgøre den aandsvidenskabelige Verdensanskuelse, der udelukkende kun kan danne Grundlaget for sand Humanitet og Kultur ved at indvi hvert enkelt Menneske i dets sande udødelige Identitet med Guddommens Væsen og de paa dette Væsen baserede Kærlighedslove. Arbejdet paa "Livets Bog" blev derfor min store Hovedmission, medens Foredragene maatte komme i anden Række.
(Fortsættes.)
  >>