Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Sluttet).

Det er Kraftmaskinernes Udvikling, der har ført Samfærdselsmidlerne med sig. Ældst er vel nok Skibet, men baade det og Vognen fortaber sig i den graa Oldtid. Op igennem Middelalderen hører man af og til om Forsøg paa at oprette Skinnekøretøjer, men det er dog først da Dampmaskinen kommer frem, at vi her faar noget virkeligt positivt. Det var som bekendt Stephenson, der fremstillede det første Lokomotiv, der blev anvendt til virkelig Jernbanefart. Den videre Udvikling her, ligger jo saa nær inde paa Livet af os, at jeg vist ikke behøver at fremkomme med nærmere Forklaring for at paavise de store Fremskridt, der ogsaa her er blevet gjort. Med Benzinmotorens Fremkomst, kom der rigtig Gang i Samfærdselsmidlernes Udvikling, idet det nu saa almindelige Køretøj, Automobilen dukkede op. Man havde forsøgt at fremstille Dampvogne, men Forsøgene faldt meget uheldige ud.

Og tilsidst kommer vi til Menneskets største Triumf, "Flyvemaskinen der er tungere end Luften". Da denne første Gang kom frem, havde man allerede i lange Tider bygget Maskiner efter Princippet "lettere end Luften", og man var her naaet temmeligt langt, da Tyskeren Lillienthal i Halvfemserne foretog sine Glideflugter, og Side om Side udviklede de to Principper sig, fra at være Legetøj for voksne Mænd, til at være det vigtigste Led i den moderne Samfærdsel.

Den tredie Gruppe omfatter Meddelelsesmidler. At den tekniske Udvikling ogsaa her har betydet en kolossal Fremgang, ser man bedst, naar man tænker paa, hvorledes man ved vor Tidsregnings Begyndelse maatte have mindst een og helst flere Mænd afsted for at faa sendt en Meddelelse fra eet Sted til et andet, medens man nu kun "ringer" Posthuset op og gennem dette "telegraferer".

De første "Meddelelsesmidler" var som nævnt Kurererne, som man sendte, naar det var absolut nødvendig at faa Bud afsted. Ellers nøjedes man med de omvandrende Kræmmere. I Tidens Løb kom saa Postryttere og Postvogne, hvorved Overbringelsen af Budskaberne jo blev betydelig sikrere. Ogsaa andre Meddelelsesmidler kom frem, saasom Heliografen og forskellige optiske Telegrafer. Den første gik ud paa, at man ved Hjælp af Spejlsystemer kastede Solstraaler i bestemte Retninger, og saa ved Tegn (Afbrydelse af Straalerne) afsendte Meddelelsen. De optiske Telegrafer bestod som Regel i to bevægelige Arme, der var anbragt paa en høj Mast. Disse kunde saa bringes i forskellige Stillinger i Forhold til hinanden, hvorved Tegngivningen kom i Stand.

Den elektromagnetiske Telegraf, der nu anvendes alle Vegne, hvor Telegrafi benyttes, hviler paa H. C. Ørsteds Opdagelse af den elektriske Strøms Indvirken paa en Magnet. Opfindelsen af Telegrafen plejer man gerne at tillægge Morse, der i 1837 forelagde sine Forsøg for Offentligheden. Der var egentlig andre, der før ham havde fremstillet saadanne Apparater, men han var den første, for hvem det lykkedes at fremstille et i videre Udstrækning anvendeligt Apparat. I 1843 blev der paa Senatets Bekostning oprettet en Telegraflinie paa 64 km. mellem Washington og Baltimore.

Noget senere, omkring 1870, kom Telefonen, der jo i den forløbne Tid er blevet fuldstændig uundværlig for Menneskene.

Det sidste Skridt paa denne Bane er Radioen, og med den Fart, den har udviklet sig, har man Lov til at vente sig en hel Del af den. Allerede nu har den jo præsteret Resultater, der vilde have faaet vore Bedsteforældre til at ryste paa Hovedet. Alt hvad der hedder Afstande her paa Jorden, er blevet reduceret til det rene ingenting; i samme Øjeblik der sker et Uheld for en Ekspedition i de arktiske Egne, kan Hjælpeekspeditioner, der opholder sig Hundreder af Kilometer derfra, sendes afsted, fordi de til ethvert Tidspunkt kan staa i radiofonisk Forbindelse med hinanden.

Den sidste og mest omfattende Gruppe indeholder alt, hvad der kommer ind under Begrebet Maskiner. At forsøge paa at give blot et nogenlunde tilstrækkeligt Overblik over de utallige Arter, der findes her indenfor, vil jeg straks opgive; jeg vil nøjes med at nævne et Par Eksempler og ellers kun omtale de Ideer, der har været herskende.

Man kan vistnok med Rette sige, at det er paa disse Omraader, den tekniske Udvikling har haft den mest indgribende Virkning paa den menneskelige Samfundsordning, en Indgriben, der efterhaanden er blevet af en saa alvorlig Karakter, at den vil være den indirekte Aarsag til en fuldstændig Udslettelse af de to Begreber, vi nu kender under Navnene Kapitalist og Arbejder til Fordel for noget nyt og bedre.

Det, der har præget Opfindelsen og Udviklingen af Maskinerne, har været en stedse stigende Simplificering og tillige en stadig Reduktion af menneskelig Arbejdskraft. At dette er Tilfældet, vil man se, naar man hører, at en moderne Turbine, der kræver 8 Mands Pasning, i 24 Timer kan præstere lige saa megen Energi som 9 Millioner Mand, hvis disse arbejder et Døgn i 8 Timers Skifter, eller at en moderne Gravemaskine kan udføre lige saa meget Arbejde som 15,000 Mand.

For en overfladisk Betragtning kunde det tage sig ud, som om Verden var kommet ind i et galt Spor, idet man jo daarligt kan tænke sig, at Meningen med hele denne mægtige Udvikling skulde være en permanent Arbejdsløshed for Størstedelen af Jordens Befolkning, og det er det naturligvis heller ikke.

Grunden til, at vi har saadanne Forhold, er den, at den Udvikling, som Jorden i de sidste Par tusind Aar har gennemgaaet, hovedsageligt har været intelligensmæssigt præget, medens den følelsesmæssigt er noget længere tilbage. Dette har bevirket, at de Goder, som den har frembragt, ikke er blevet benyttet paa den rigtige Maade. Enkelte Individer, hos hvem den intelligensmæssige Side i Bevidstheden var den herskende, har formaaet at tilegne sig saadanne Værdier, at det for dem var muligt at eksistere paa deres Medmenneskers Bekostning. Disse Individer har ved Hjælp af deres Kapital tilegnet sig Maskinerne, og de har i høj Grad været interesseret i at faa dem gjort saa enkle som muligt, da de jo derved sparede den størst mulige Arbejdskraft. Resultatet heraf er blevet det, som vi iagttager i Dag: En uhyggeligt voksende Arbejdsløshed.

Disse Tilstande vil naturligvis ikke vedblive at være de herskende, af den simple Grund, at de før eller senere vil undergrave sig selv, idet den med den stigende Arbejdsløshed dalende Købeevne til Slut vil resultere i Systemets Undergang. En anden og lige saa væsentlig Faktor er imidlertid den stigende følelsesmæssige Udvikling, idet denne vil betinge, at de nuværende Tilstande ikke vil vende tilbage, efter den Omlægning af Forholdene, der før eller senere maa komme.

Man kan undre sig over, at denne Omvæltning ikke allerede er kommet, da Misforholdet jo synes tydeligt for enhver, men at den ikke er det, kommer af, at det endnu paa visse Omraader gælder, at Magten er Retten, bl. a. i alt hvad der hedder Forretning og Pengetransaktioner, og da Kapitalisterne sidder inde med Størsteparten af Pengene, er det dem, der repræsenterer Retten i de her omtalte Forhold.

En fuldstændig retfærdig Fordeling af den samlede Energimængde vil først kunne foretages i det Øjeblik, da Staten er Herre over den, og intet enkelt Individ kan faa Lejlighed til at tilrane sig ufortjente Værdier.

I samme Øjeblik Staten ikke længere behøver at tage Hensyn til Kapitalen, vil den være i Stand til at kunne opløse alt, hvad der hedder Arbejdsløshed. Naar den nemlig ejer alt, vil den kunne sætte saadanne Arbejder i Gang, at det vil være muligt at beskæftige alle.

Men dette er ikke det eneste. Arbejdet vil ikke være af samme Art, som det vi nu kender. For det første vil man ikke behøve at gribe taknemlig til noget tilfældigt, for at være sikker paa overhovedet at kunne eksistere, nej enhver vil kunne faa Beskæftigelse indenfor de Felter, hvor ens Interesser ligger, og for det andet vil Arbejdstiden eventuelt kun være af højst et Par Timers Længde, saaledes, at der ved Siden af bliver rigelig Tid til at drive Idræt og dyrke aandelige Studier, alt efter hver enkelts Evne og Behov.

Vor Tids store Problem, Pengene, vil ogsaa være afskaffet til Fordel for Arbejdskvitteringen, der giver sit Ophav, og kun dette, Adgang til alt, hvad det ønsker. Paa denne Maade undgaas tillige Kapitalopsparing.

Dette var et ganske lille Blik ind i Fremtidsstaten, og for de af Læserne, der interesserer sig herfor, skal jeg henvise til "Livets Bog" 4. Kapitel, hvor de vil finde en fuldstændig Redegørelse for disse Problemer, og hvor ogsaa jeg har hentet min Viden.