Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Sluttet).

Intelligensenergien forbyder unødvendig Forsiring og Detaillering, og Følelsesenergien skaber harmoniske Forhold ved at forbyde en altfor ensidig intelligensmæssig Udførelsesform. Bygningerne bliver saaledes bestemte af rene Linier og de Forhold, der betinger Brugen, man tilstræber at afpasse Bygningerne til deres specielle Formaal uden Unødvendigheder, med andre Ord, de bliver funktionalistiske eller kortere – "Funkis".

Man kan altsaa karakterisere den moderne Bygningskunst, som tilstræbende en Søgen bort fra alle unødvendige Udsmykninger og Forsiringer, men da vi nu ved, at de udsmykkende Detailler netop skyldes Udslag af Følelse, kunde dette jo tyde paa, at Følelsen hos Menneskene bliver mindre. Men dette er naturligvis ganske forkert, thi Sagen er, at Følelsen ikke formindskes, men kun skifter Virkefelt, og i Stedet for som tidligere at være bundet til og overført paa fysiske eller materielle Ting, nu mere og mere gaar over til at blive anvendt overfor de levende Væsener i Tilværelsen, og den vil saaledes ikke mere komme til Syne som overdreven Udfoldelse indenfor materielle Felter som Arkitekturen.

Men dette Princip: at søge bort fra de unødvendige og upraktiske Udsmykninger, er jo det samme som at søge bort fra unødvendigt fysisk Arbejde, og i samme Grad som man fjerner sig fra materiel Tiltrækning, kommer man ind under Tiltrækning til mere aandelige Realiteter, og altsaa kan man i den moderne Arkitektur tydelig spore en Udvikling henimod en aandelig Indstilling, og at indstille sig paa aandelige Realiteter er Grundlaget for at begynde at arbejde med dem.

Og i samme Grad man er i Stand til at benytte sig af de hurtigere vibrerende aandelige Energier, i samme Grad naar man en større og mere fuldkommen Beherskelse af de materielle, og vi ser da ogsaa, at den moderne Stil ved sine rolige, rene, afklarede Former udviser en fremragende Beherskelse af de materielle Energier eller det fysiske Materiale. Og har man Sindet aaben for en saadan Betragtningsmaade, da kan man uden Vanskelighed føle den vidunderlige velgørende Ro og Hvile, det er for Øje og Tanke at betragte de Bygningsformer, der er vokset op overalt i de senere Aar.

Selve Boligindretningen er saa nær beslægtet med Boligens ydre Former, at det vil være paa sin Plads at omtale dette Emne samtidig. Vi kan ogsaa her konstatere nøjagtigt det samme Udviklingsforhold, nemlig et Tilbagetog fra alt, hvad der hedder unødvendigt fysisk Arbejde, en langt ringere læggen Vægt paa Udsmykning end tidligere er nu Reglen.

Efterhaanden som de tekniske Hjælpemidler ved deres Udvikling viser Menneskenes voksende Beherskelse af de materielle Tilstande, forandres Møbler og Inventar, fra at bestaa af Træ og Tøjstoffer til Metal og Glas. Naturligvis maa vi for at forebygge Misforstaaelser igen erindre, at de nuværende Former absolut ikke er de fuldkomne, og at vi stadig befinder os paa de første Forsøgsstadier. Egentlig er man først i de allersidste Aar maalbevidst begyndt at eksperimentere paa dette Omraade med vaagen Opmærksomhed for de Krav som den voksende Hygiejne stiller os.

Harmoni, Orden og Renlighed vil altid tilstræbes af det aandeligt udviklede Individ. For meget detaillerede Genstande virker nemlig ligesom afledende eller hæmmende paa Tankevirksomheden og forstyrrer den fuldkomne Koncentrationsevne. Og da netop Tankevirksomheden og Koncentrationsevnen er Faktorer, der vil blive betydeligt udviklet i Fremtiden, vil man følgelig saa meget som mulig undgaa forstyrrende Realiteter, og Begrebet Hygge vil altsaa samtidig gaa over til andre Former end dem man tidligere forenede med dette Begreb. Medens det i vore Bedsteforældres Tid var almengældende, at Hygge kun kunde skabes ved en Sammenstuvning af Møbler – Nips – Billeder – Puder o. s. v. – uden smaalige Hensyn til Anvendelsen eller Nytten deraf, vil Hygge i Fremtiden blive af en noget anden Karakter. Den Tiltrækning til Materien, der har skabt den gamle Form for Hygge, har jo forlængst kulmineret. Det ser vi jo tydeligt i de moderne indrettede Hjem, hvor Hensynet til det praktiske er i rivende Udvikling, og hvor man følgelig kun anskaffer det der ikke kan undværes.

Skabeprincippets nye Udstraaling, der bevirker en Underminering af Væsenernes Kærlighed til Materien og stimulerer en Tiltrækning til Tilværelsens levende Væsener, vil jo netop foraarsage, at de fysiske Ejendele, som rækker ud over det mest nødvendige, for det aandeligt udviklede Individ føles som en Byrde, ja kan endog føles som en uretmæssig Ejendom.

Og Hygiejnens stigende Vækst kræver Enkelhed. Jo enklere en Genstand, et Møbel er, det mindre fysisk Arbejde kræves der for at holde det rent, des hurtigere naas den krævede Renlighedsgrad. Fremtidens Begreb om Hygge vil være ensbetydende med Enkelthed.

De moderne Bygningsmaterialer, Cement, Staal og Glas, tillader jo ogsaa en glimrende Udvikling af Hygiejnen. Vinduesaabningerne kan gøres større, hvorved Adgangen til Sol og Lys og Luft bliver væsentlig forøget. Samtidig viser Overgangen til Anvendelsen af disse Bygningsmaterialer, en svag gryende Tendens henimod at anvende Organismer, der i Udvikling ligger os fjernt – nemlig i Mineraltilstand – og bort fra en Anvendelse af Organismer, der ligger os langt nærmere i Udvikling som f. Eks. Træets Organisme. Men denne Tendens er naturligvis ganske ubevidst for Menneskene.

Vi har nu faaet et lille Indblik i den nye Verdensimpuls' Virkninger indenfor Bygningskunsten, og vi kan uden Vanskelighed konstatere den Forskydning fra materiel til aandelig Indstilling, der har fundet Sted. Som vi ser, har vi stadig fulgt parallelt med Principperne for Kunstens Udvikling som tidligere paavist.

Men at udvikle Bygningskunsten i denne Retning, er jo det samme som at begynde at opleve en renere Form for Bygningskunst, at udskille og opleve selve Hensigten i en nærmere og mere intensiv Form end tidligere. Den gamle Verdensimpuls' Følelsesinkarnation i Materien udløste sin Mission ved at give Menneskene Lejlighed til at opøve en større Færdighed i Behandlingen af fysisk Materiale. Den Grad af Beherskelse af det fysiske Materiale man derved naaede, giver sig til Kende i den Evne, man faar til at fremstille Formerne rent "hensigtsmæssige". Men at begynde at opleve den rene Hensigt med Manifestationsformer er jo den gryende kosmiske Sanseevne, og at sanse den kosmiske "Hensigt" er jo det samme, som at sanse den paagældende Form i sin Guldkopi. Vi ser saaledes, at vi i Virkeligheden ved at følge Bygningskunstens Udvikling gennem den gamle Verdensimpuls og frem til vore Dage, er begyndt at sanse den ydre Verdens Manifestationsformer i deres gradvise Forvandling henimod det Stadium, hvor de fremtræder som færdige Guldkopier. Men da Menneskenes fysiske ydre Verden er det samme som Jordklodevæsenets indre Verden, vil dette sige det samme som, at vi indenfor dette Felt haandgribelig iagttager Jordklodens Erindringsmateriales fremskridende Forvandling til Guldkopier.

Arkitekturens Udvikling og Tiltrækning henimod ligevægtige, rene, harmonisk-rolige Former giver os saaledes Forjættelse om en Tid, hvor ikke længere det fysiske Magtbegær eller Besiddelsesbegær fungerer som Menneskehedens Drivfjeder, men hvor Visdommen ikke blot føles i de abstrakte Tankeformer, men i selve den Tilværelse, der omgiver os, hvor denne ikke længere forbliver tung og hæmmende, men hvor de materielle Energier er blevet Menneskets Tjener, er blevet et Middel til at opnaa en Tilværelsesform, der ikke længere trykker os nedad, men tværtimod giver os en Basis for Udviklingen fremad og opad.