Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Ven!

Efter Almanaken er det jo Højsommer, men Virkeligheden har for første Halvdel af Juli Maaneds Vedkommende ikke været ganske i Kontakt hermed, idet Vestenvinden har faret over Landet – brummende og hvinende har den slynget Kaskader af Vand over By og Land og har forsøgt med sin Kulde og Regn at bringe Uorden i Almanakens Dispositioner og at ødelægge Sommerferiestemningen for os Mennesker. Saafremt denne Stemning udelukkende er betinget af høj Himmel med tindrende Sol, ja, saa kan den let vejres bort, men heroppe paa Kosmos Feriekoloni findes der en egenartet Stemning – noget ganske for sig selv – som er uafhængig af Vind og Vejr. Denne Stemnings Tilstedeværelse er afhængig af ganske andre Ting, nemlig Solskin i Sindet og Varme i Hjerterne. Aldrig tidligere har jeg saa stærkt oplevet den fredelige, blide Atmosfære, som findes paa dette Sted – aldrig før har jeg mødt saa mange smilende glade Øjne eller modtaget saa varme og hjertelige Haandtryk, alt smiler og aander Harmoni heroppe – ogsaa selv om det regner, men for Resten kom Solen alligevel tilsidst, saa nu har vi Solskin baade ude og inde. Til Dagliglivets Verden med dets graa Nøgternhed er Døren stænget, og vi føler os igen som glade Børn, der er kommet "hjem" for at holde Ferie med hinanden. Her kan vi roligt drøfte smaa eller store Bekymringer med kloge, kærlige og forstaaende Mennesker og være sikker paa at faa et godt Raad med "paa Vejen". Som Blomsterne aabner sig mod Solen, saaledes lukker vi vore Sind op for den Harmoni og den lyse Livsglæde, som dette skønne Sted rummer – fra Sind til Sind spinder Venlighed sit fine Spind af usynlige Traade. Hver enkelt Gæst er indstillet paa at bidrage sit til at skabe Glæde for andre, det vil med andre Ord sige, at de Mennesker, som mødes her paa Kosmos Feriekoloni indenfor deres Ferie i hvert Tilfælde søger efter bedste Evne at leve i Kontakt med Loven for Tilværelse, forsøger at være med til at saa den Sæd, at tænke de Tanker, at demonstrere den Væremaade, hvoraf det rigtige Menneskerige engang skal fremstaa. I Øjeblikket er Antallet af disse Mennesker jo ikke stort, men for dem, der kender til Martinus' Arbejde og som arbejder med Forstaaelsen af de kosmiske Analyser og derigennem søger at bringe deres Tilværelse i Samklang hermed, for disse Mennesker er det Indlysende, at nævnte Antal bestandig vil vokse og blive til et jordomspændende Samfund af Humanitetens og Menneskehedens Tjenere.

Nu vil du selvfølgelig forundret spørge: "Hvad er da egentlig Aarsagen til, at denne harmoniske Tilstand kan opretholdes blandt saa mange og saa vidt forskellige Mennesker?" – og herpaa kan jeg svare dig, at alle disse Mennesker gennem de kosmiske Analyser har faaet et mentalt Udsyn af betagende Storhed og Skønhed, og dette fælles Udsyn har saa atter ladet os skimte et fælles Maal, nemlig dette at blive Mennesker i dette Ords egentlige Forstand. Det fuldkomne Menneskes Bevidsthed kender sin egen Udødelighed – det lever i en Viden om sin evige Fortid og evige Fremtid – det ved, at intet af det i Yderverdenen sansede er det, som det ser ud til at være – det ved, at Begrebet "Tilfældigheder" er en Illusion, og at der eksisterer Plan og Hensigt bag alt. Vor selvoplevede Viden, som gennem Martinus' kosmiske Analyser bliver gjort hundrede Procents frugtbringende, vil danne det faste urokkelige Fundament, hvorpaa vi med de oplevede Mørketilstande som den nødvendige Baggrund som Kontrast, kan ile mod vort fjerne Maal, mod Lyset, som i overdaadig Pragt og Skønhed allerede straaler os i Møde.

Ellers gaar Dagene heroppe med Underholdning, Spøg, Skæmt og Badning ikke at forglemme. Her findes ingen forloren Højtidelighed eller bedrøvelig Sentimentalitet, men derimod en smittende sund og lys Livsglæde – og saa er der Foredragene, som dagligt finder Sted til stor Glæde og Inspiration for os alle. Gerner Larsson har holdt en Række pragtfulde Foredrag, som vi længe vil mindes paa Grund af den Styrke og Inderlighed, hvormed Larsson gjorde Analyserne levende i vore Sind. Mogens Munch har holdt en Del fortrinlige Foredrag om videnskabelige Emner, og paa sin kloge og fine Maade forstod Munch at paavise den Sammenhæng og Forbindelse, der jo findes mellem den materielle Forskning og Martinus' Arbejde, og endelig er der jo Ugens to Højtidsdage, nemlig de Dage paa hvilke Martinus holder Foredrag. Denne Oplevelse er saa stor, at jeg vist mangler Ord til at gøre den levende med, dog kan jeg maaske give dig en Forestilling om den ved at udtrykke det saaledes: Det føles som om vor Livsoplevelse bliver forstærket op – bliver saa intensiv og rig, at vi ligesom fornemmer Livets Grundakkord, som er Kærlighed og Visdom, klinge dybt i vore Sind – men som sagt det skal opleves, og jeg vil derfor oprigtigt haabe, at Forholdene, som i Aar stillede sig saaledes for dig, at en Sommerferierejse her op til denne skønne Plet ikke kunde realiseres, næste Aar vil være dig gunstigere, saaledes at ogsaa du maa faa den rige Oplevelse, som en Sommerferie tilbragt heroppe faktisk er.

De hjerteligste Hilsener fra