Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Lille Taï-Tsun leger! Blødt og fint lyder hendes sprøde Fløjtetoner ud over Havens høje Indhegning. Smukke Stemninger rører sig i det unge Kvindesind og omformes i den lille, hvide Elfenbensfløjte til Toner.

Den jomfruelige Vind smyger sig indsmigrende omkring hende og drysser Kirsebærblomster i hendes Haar og Skød; varm og smilende ser Solen hendes Skønhed, og i sin Glæde herover giver den hende Rosers svage Rødmen paa de hvide Kinder!

Lille Taï-Tsun fløjter, mens Blomsterne hviskende nikker mod hende og sender en døvende Duft omkring hende; – de krydrer hendes spinkle Fløjtetoner med berusende Dufte!

De mørke Øjne smiler og funkler som gyldne Topaser, mens Mundens røde Bue stadig er spidset mod den lille, hvide Elfenbensfløjte. Hun rejser sig, og Silkekjolens Raslen minder om Blades hemmelighedsfulde Hvisken.

Langsomt gaar hun ned mod den lille Lotusdam. Hun stirrer paa Lotusblomstens skærende Hvide; ser hvor yndefuldt og dog saa stolt det skønne Blomsterhovede rejser sig midt i sine grønne Blade. Hun bøjer sig ud over det blanke Vand, og de mørke Øjne stirrer nysgerrigt paa deres eget Billede. – I Sandhed: En ny Blomst spejler sig i Vandets mørke Overflade.

Upaaagtet ligger Elfenbensfløjten i Mossets Grønne; – – – lille Taï-Tsun leger en ny Leg!