Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Som vi har set, udgør Forholdet mellem de i Jordmenneskets Mentalitet forekommende 3 Grundenergier: Tyngde, Følelse og Intelligens Hovedaarsagen til Karakteren af Væsenets Bevidsthed. Da enhver Foreteelse kun kan observeres og bedømmes ved dens Virkninger og derfor kun kan defineres ud fra disse som en Aarsag til disse, maa de forskellige Former for Energi tilsvarende karakteriseres ud fra deres forskellige Virkninger. Ifølge Martinus foraarsager Tyngdeenergien Virkninger af frastødende, splittende og eksplosionsagtig Karakter, Følelsesenergien Virkninger af tiltrækkende, bindende og fortættende Karakter, medens Intelligensenergien foraarsager Virkninger af regulerende, ordnende eller planmæssig Karakter. Saadan som disse Energier her er defineret, kan de naturligvis ikke forekomme fuldstændig isoleret hver for sig, men kun i uløselig Forbindelse med hverandre og de øvrige 3 Energier: Instinkt, Intuition og Hukommelse. F. Eks. er en Eksplosion dog ikke mulig, uden at der er noget bindende, der brydes, og omvendt kan en Binding eller Fortætning heller ikke iværksættes, uden at der er noget, der bindes, som ellers vilde være splittet eller adskilt. Og endelig kan en Regulering eller Planskabelse ikke finde Sted, uden at der findes noget, der kan sammensættes og adskilles, d. v. s. forandres, idet en Forandring eller Forvandling jo kun kan frembringes ved at adskille, splitte og nedbryde visse Dele og forene, sammenbinde og opbygge andre Dele. Følelsesenergien er Tyngdeenergiens Modsætning, idet de er i Stand til at neutralisere hinanden og tilsammen at danne en vis Ligevægts- eller Spændingstilstand. (Se Martinus Livets Bog 2. Del 352, 527). Enhver Ting, ligegyldig om den er af materiel eller immateriel Art, danner en saadan Spændingstilstand enten i Hvile eller under Udløsning. Alle Slags Tankeklimaer eller Bevidsthedstilstande udgør saaledes Spændingstilstande mellem Følelse og Tyngde i ganske bestemte indbyrdes forskellige Forhold. Ved at vælge Forholdet mellem Følelses- og Tyngdeenergien som den ene Variable (se tidligere) i vor Gruppeinddeling af Menneskenes Livsindstilling og ved at lade denne variere fra ganske smaa til meget store Værdier vil vi gennemløbe en Skala af Jordmennesker fra de mest primitive egoistiske Væsener til de mest medfølende Væsener, idet primitiv Egoisme jo netop ved dens i Forhold til Omgivelserne nedbrydende, frastødende og eksplosive Virkninger i Form af hensynsløs Brutalitet, Raserianfald, Had, Jalousi, Indignation etc. jo tydeligt nok viser et stort Overskud af Tyngdeenergi i Forhold til Følelsesenergi, medens Medfølelse jo netop udgør den bindende Kraft for nævnte Tyngdeudløsninger. Medfølelse neutraliserer Egoismen og udgør saaledes dennes Modsætning. Nu vil maaske nogle hævde, at Intelligensenergien ogsaa virker bindende paa Udløsning af Tyngdemanifestation, som f. Eks. Raseri- eller Hidsighedsanfald; men det er kun til en vis Grad rigtigt, idet den Binding, en vis Portion Intelligensenergi foraarsager, kun er i Stand til at forskyde Handlingen fra det hensigtsløse eller meningsløse til det hensigtsmæssige eller formaalsbestemte, men ikke er i Stand til at forskyde Manifestationerne bort fra det Tyngdeniveau, hvor Handlingen laa paa før. Saaledes vil Intelligensenergien i en vis Mængde kunne hindre Hadet i at komme til en øjeblikkelig formaalsløs Udløsning; men det forsvinder ikke af den Grund, det gemmes blot til en senere mere hensigtsmæssig Lejlighed. Vi er her stødt paa den anden Variable i vor Kategorisering, nemlig Intelligensenergien eller rettere Forholdet mellem Intelligensenergien og Følelses- + Tyngdeenergien i Individets Bevidsthed. Er dette Forhold lille, bliver Individets Manifestationer planløse, uoverlagte, forvirrede og hensigtsløse m. H. t. den bedste eller mest effektive Opfyldelse af dets Ønsker og Begær. Er nævnte Forhold stort, bliver Individets Manifestationer derimod planmæssige, overlagte, ordnede og hensigtsmæssige m. H. t. den bedste eller mest effektive Opfyldelse af dets Ønsker og Begær. Dette gælder baade, som vi nys saa, naar den første Variable, d. v. s. Forholdet mellem Individets Følelses- og Tyngdeenergi er lille, altsaa naar Individet befinder sig i den primitive Egoismes Zone, og ogsaa, naar den første Variable er større, og Individet altsaa befinder sig i en Zone nærmere det rigtige Menneskerige.