Kosmos 1942/12 side 155
J. G. Hannemann:
Forskellige Former for Livsindstilling.
(Fortsat.)
Foruden de Livsindstillinger, vi kender hos Jordmennesket, har vi ovenfor omtalt 2 Livsindstillinger, vi kaldte henholdsvis den kærlige Livsindstilling og den instinktive, egoistiske Livsindstilling. Førstnævnte Livsindstilling er en Fuldkommengørelse af den Indstilling, som Væsenerne i første Kategori i Gruppe A besidder, eller med andre Ord er identisk med den Indstilling, Kristus manifesterede i sin korte Livsbane her paa Jordkloden, medens sidstnævnte Indstilling er den Indstilling, man træffer i Dyrerigets Paradis, inden Dyret eller Naturmennesket for Alvor er begyndt at smage af "Kundskabens Træ paa Godt og Ondt", d. v. s. inden Væsenet har udviklet sin Tænkeevne saaledes, at det bliver helt bevidst i sit eget Jeg i Forhold til Omgivelserne og begynder at spekulere paa Fremtiden og fyldes med Bekymringer og Usikkerhedsfølelse. Begge disse Livsindstillinger er absolut harmoniske eller i Kontakt med Livets Love og derfor af lys og lykkelig Natur. Den kærlige Indstilling bæres af et dagsbevidst udviklet og fuldkommengjort Talent til kun at kunne manifestere Handlinger af kærlig og nyttig Natur, hvilket altsaa vil sige, at denne Indstilling udelukkende hviler paa Automatfunktion til kun at kunne handle i Kontakt med de Principper eller Love, der paa det Stadium, et saadant Individ befinder sig, udgør Grundlaget for dets fortsatte Udvikling eller Vækst mod Lyset eller Intellektualitetens højeste Tinder. Tilsvarende bæres den instinktive, egoistiske Indstilling af fuldkommen Automatfunktion, der paa det Stadie, hvor dette Individ befinder sig, betinger dets fortsatte Indvikling eller Vækst mod Mørkets eller Uintellektualitetens dybeste Slugter. Men hver især af disse 2 Former for Forvandling er lykkebefordrende for Individet paa de to dertil svarende Stadier, idet begge disse Forvandlingsformer da gaar i Retning af Kontrasten til en Mættelsestilstand, akkurat paa samme Maade som den sollyse Dag med dens Liv, Farver og Vekselvirkning er en Nydelse efter den mørke Nats Stilhed og ensomme Hvile, og Nattens Ro og Passivitet ligeledes i sin Kontrastvirkning er en Vederkvægelse efter Dagens Uro og Aktivitet. Da disse Indstillingsformer hver paa sin Maade er lykkebringende, kan de, som ogsaa tidligere berørt, let forveksles med Optimisme, men som vi nu har set er Grundlaget for deres Eksistens vidt forskelligt, og de har kun det til fælles, som er Princippet for al Lykkefølelse, at de er Udtryk for en Forvandlingsproces mod Tilfredsstillelse af Begær eller Ønsker.
Livsindstillingernes Afhængighed af Forholdet mellem Tyngde-, Følelses- og Intelligensenergien.
Vi har set, at de Grupper, vi lige ovenfor har behandlet, kunde defineres ud fra Tyngde, Følelse og Intelligens i en bestemt Kombination. En saadan Gruppe er altsaa defineret eller bestemt ved 3 Variable, d. v. s. 3 Størrelser, der kan variere indbyrdes. Nu er det imidlertid ikke selve de enkelte Energiers absolutte Kvantitet, det kommer an paa, men derimod deres relative Kvantitet eller med andre Ord deres indbyrdes Forhold. Det vil altsaa sige, at vi ikke har at gøre med 3 Variable, men kun med 2 Variable, som f. Eks. Forholdet mellem Følelse og Intelligens samt Forholdet mellem Tyngde og Følelse + Intelligens. Lader vi det ene Forhold antage en bestemt, konstant Værdi, medens vi samtidig varierer det andet Forhold ved at give dette forskellige bestemte Værdier, faar vi paa den Maade forskellige Kategorier eller Grupper, som er uhyre lette at sammenligne, idet man herved kan faa et udmærket Overblik over, hvorledes specielt det Forhold, der varieres, indvirker paa Væsenernes Bevidsthed eller Karakter. Martinus har jo ogsaa benyttet denne Fremgangsmaade i sin Gruppeinddeling i det 5. Kapitel af Livets Bog, og der er her benyttet samme Princip i Beskrivelsen og Sammenligningen af Pessimisten og Optimisten, saaledes at der saa vidt muligt er undgaaet Sammenligninger, hvori 2 eller flere af Definitionsfaktorerne samtidig er forskellige, som det f. Eks. er Tilfældet, hvis man sammenligner Pessimister paa et moralsk lavt Trin med Optimister paa et moralsk højt Trin, hvorved man let kan komme til et ensidigt og noget forvrænget Billede af nævnte Væsenstyper og i al Fald ikke umiddelbart kan drage logiske Slutninger, om de Forskelle, man ved en saadan Sammenligning kommer til, skyldes Forskellen i de ydre Paavirkningers Gunstighedsgrad eller Forskellen i det moralske Udviklingstrin eller maaske begge Dele.
(Fortsættes.)
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige